Hvilken klassisk musik, lytter du til

[Sonic]

Hej i tråden
Jeg er nærmest blevet besat af smukke symphonier for tiden. Det kom sig af at min far købte en boks med store mængder af klassisk. Det betyder at jeg måtte starte stille og roligt, som jeg så er kommet frem til at min yndlings indtil nu er kommet frem til er ved navn Franz Schubert caspar da salo quartet.

[fan of the man]

Kom ind i huset lidt tilfældigt ..... men blev dog hurtigt til fast inventar og begejstring.

[SES.]

I øjeblikket giver jeg lidt tid til de støvede hylder. Denne anmeldelse fik mig til at genopfriske den gamle Decca SXL, og jeg ikke tilføje meget til Hurwitzs skriv – men anbefale at hvis kan man finde en godt og vel 50 årig og velplejet Decca/London så skal man være der.

ClassicstoDay:
Every so often it’s fun to take out a dozen or so recordings of a warhorse like The Planets and see how the various versions compare. Karajan liked the piece well enough to record it twice, once in Vienna, the version here, and once far less successfully in Berlin. This recording is surely one of the great ones: stunningly, indeed crushingly played in Mars, Jupiter, Saturn, and Uranus, but strikingly sensitive and detailed in Venus, Mercury, and Neptune. It’s fascinating how musicians not known for their sense of rhythm rise to the occasion when given a rewarding challenge. Listen to the balance of textures, rhythmic precision, and color in the coda to Jupiter (sound clip), to cite just one example. The sonics are also great–some of the best that Decca ever achieved in Vienna, and this in 1961. Move over Adrian Boult. This is astonishingly fine.

The coupling, Don Juan, has appeared in various incarnations, and as we all know Karajan was a master at Strauss. He recorded this particular work at least four times, not counting videos. This performance is a hair livelier than his later Berlin performances, but just as sexy in the two big love episodes. It goes without saying that the Vienna Philharmonic plays the music with typically proprietary zeal. If you don’t have it already, this makes a generous filler, bringing the total disc time up to about seventy minutes, but the major attraction, obviously, is The Planets. Here is yet further evidence that Karajan’s strengths did not lie in the standard German repertoire, but in music that relies more on color and texture than on symphonic development.

- See more at: http://www.classicstoday.com/review/rad ... bse5D.dpuf


Jeg kender ikke lyden på CD men den skulle være god iflg. CtD og ekstranummeret af Richard Strauss gør den et must.

[SES.]

Lidt mere fra de gamle støvede hylder. Gamle EMI skiver med dirigenten Paavo Berglund (han døde i 2012), er enestående unika indspilninger. Fra Bournemouth Symphony kan nævnes Sibelius, Shostakovich, Vaughan Williams og fra Dredsden Kapellet f.eks. Smetana og Grieg.

På LP lyder de fantastisk, men EMI og nu Warner skal have ros for deres CD udgivelser. Berglund syntes selv at hans Ma Vlast (Smetana) var hans bedste plade.

Warner har gjort det nemt, de har samlet guldet i en boks med 13 CD'er, og så er det bare at komme i gang og lytte til fremragende musik, fremragende fortoket og fornemt indspillet.

David Hurwitz (CtD) skriver: Berglund triumphs in, well, everything!



Her lidt LP covers:

[Encore]

Den Shostakovich er helt fantastisk   Var ikke opmærksom på Ma Vlast med Berglund. Hans indspilning af Waltons violinkoncert og cellokoncert er også værd at nævne.

[SES.]

Den Shostakovich er helt fantastisk   Var ikke opmærksom på Ma Vlast med Berglund. Hans indspilning af Waltons violinkoncert og cellokoncert er også værd at nævne.

Den har jeg ikke, men den giver mundvand. Ligeså denne her

[SES.]

Her er en dejlig Bach skive, men ikke fra den sædvanlige Bach, men Carl Philip Emanuel søn af den kendte J.S. Must Hear!

Hurwitz beskriver nedenstående kvaliteterne i musikken og specielt hvad denne udgave kan.



CPE Bach’s Fabulous Hamburg Symphonies Done Right
Review by: David Hurwitz
- See more at: http://www.classicstoday.com/review/cpe ... Usuhw.dpuf
This is, hands down, the best version of these remarkable pieces yet recorded. Wolfram Christ, famous as a solo violist and principal in the Berlin Philharmonic, whips the strings of the Stuttgart Chamber Orchestra into a frenzy in the quick movements, and wrings every drop of expressive angst from the more brooding slow movements. Consider, for example, the Adagio of Symphony No. 3, ostensibly in C major, with its tritonal shrieks and desolate, almost expressionist harmonies (sound clip). It’s an amazing work, and this recording does it full justice.
The performance style is what you might call “modified period practice.” Vibrato is used minimally–a mistake, of course, but not too serious a one in this context because all other aspects of the playing are so good. More importantly, the continuo part is finally played on C.P.E. Bach’s preferred instrument in lieu of the clavichord: the fortepiano. Truth be told, we have no evidence historically that these symphonies were ever performed with a fortepiano, but then, we have no evidence of how they were performed at all.
What these interpretations reveal, though, is what Tovey said nearly a century ago: that a fortepiano is even better than a harpsichord as an accompanying instrument for the same reason it’s better than a harpsichord at everything else. The variety of touch, articulation, and above all, dynamics makes it possible to accompany the strings without suddenly turning the music into a harpsichord concerto or, on the other hand, forcing the strings to restrict their own dynamics in order to accommodate the limitations of the continuo instrument.
These considerations are particularly valid today when, first, continuo players simply can’t resist embellishing their parts in a way which is wholly inauthentic and, as often as not, unstylish, and second, recording engineers invariably mike the continuo too loudly on the theory that everything the instrument does ought to be heard on the same plane as the folks who have the tune. At least with a fortepiano, sensitively played as here, the embellishments and balance issues never get in the way of the string ensemble. It blends harmoniously and mellifluously at all times. The result is simply wonderful, and surely closer to Bach’s intentions than more avowedly “authentic” versions if only because it’s so much more musical.
The opening of the B minor Symphony (No. 5 in the set) offers an excellent example of how attractive, how modern, the music sounds when performed in this fashion (sound clip). These symphonies were commissioned by Gottfried van Swieten (librettist of Haydn’s late oratorios) in 1773. He told Bach to write whatever he wanted, without regard for conventional stylistic or technical limitations. The result is an astounding series of passionate, spontaneous, and timeless pieces that finally sound that way. Surely you will want to own this gripping, even thrilling disc.

[Encore]

Den Shostakovich er helt fantastisk   Var ikke opmærksom på Ma Vlast med Berglund. Hans indspilning af Waltons violinkoncert og cellokoncert er også værd at nævne.

Den har jeg ikke, men den giver mundvand. Ligeså denne her

Den har jeg (i Greensleeves-pres). Den er fin  

[Slava]

Den tyske dirigent Gerd Albrecht døde desværre for nylig. Han var chefdirigent for DR's symfoniorkester fra 1999-2004. Jeg husker ham især for sit fremragende pædagogiske virke, hvor han på den nordtyske tv-kanal NDR delte ud af sin viden om opera, lied, og anden klassisk musik. Er man så heldig at kunne se denne kanal, kan man stadig opleve ham om morgenen om søndagen, da NDR af og til sender nogle af deres gamle Gerd Albrecht-optagelser.

Hans dissekering af Ravels Bolero er fx aldeles fremragende. Den er lavet meget pædagogisk i koncertsalen foran et ungt og ikke klassisk kyndigt publikum. Sit back and enjoy:

http://www.youtube.com/watch?v=V2_XLBSMBlo

Er man ikke god til tysk, har jeg såmænd lavet danske tekster til denne video, da den blev spillet meget her i huset. Men det kræver måske lidt teknisk snilde at anvende disse tekster. Så sig til, hvis det har nogen interesse, og hvis jeg skal uploade dem. Jeg kan desværre ikke lægge teksterne på youtube, da det ikke er mit klip, og da jeg ingen rettigheder har over klippet.

[Encore]

Den tyske dirigent Gerd Albrecht døde desværre for nylig. Han var chefdirigent for DR's symfoniorkester fra 1999-2004. Jeg husker ham især for sit fremragende pædagogiske virke, hvor han på den nordtyske tv-kanal NDR delte ud af sin viden om opera, lied, og anden klassisk musik. Er man så heldig at kunne se denne kanal, kan man stadig opleve ham om morgenen om søndagen, da NDR af og til sender nogle af deres gamle Gerd Albrecht-optagelser.

Hans dissekering af Ravels Bolero er fx aldeles fremragende. Den er lavet meget pædagogisk i koncertsalen foran et ungt og ikke klassisk kyndigt publikum. Sit back and enjoy:

http://www.youtube.com/watch?v=V2_XLBSMBlo

Er man ikke god til tysk, har jeg såmænd lavet danske tekster til denne video, da den blev spillet meget her i huset. Men det kræver måske lidt teknisk snilde at anvende disse tekster. Så sig til, hvis det har nogen interesse, og hvis jeg skal uploade dem. Jeg kan desværre ikke lægge teksterne på youtube, da det ikke er mit klip, og da jeg ingen rettigheder har over klippet.

Fint link, Slava. Tak for det. Har ikke set det hele endnu, men det jeg har set, er fint.

[fan of the man]

Hvis den ellers kan findes ... vil jeg gerne anbefale denne cd, fra det hedengangene selskab Dorian, med bla. pianisten Ivan Moravec :



Meget flot udgivelse ...  med to mikrofoner.

[Slava]

Jeg har også lidt med med Ivan Moravec, bl.a. Beethovens Koncert no. 4 og nogle Mozart koncerter. Han er en fremragende pianist, og nogle af hans indspilninger er i ganske høj kurs (CD'en med Beethovens No. 4 på Praga plejer at koste mindst $100 på eBay).

Mht. til Dorian, så kan jeg huske, at "high fidelity" havde nogle Dorian-optaglser med på deres allerførste Referece cd'er. De var ganske fremragende. Jeg husker især et orgel-stykke af Grigny. Det gjorde indtryk.

Brahms/Schumann skiven ryger på min ønskeliste.

[SES.]

Er ved at line up til et par uger med klavermusik med van Cliburn og Sviatoslav Richter ved tangenterne.
Indtil de ankommer med posten får andre pianister lov at give deres besyv med. I dag lækkerier på vinyl med Pollini.

[mugge]

Lizts H-moll med Pollini har jeg også, utrolig at nogen har teknik til at spille den.

[SES.]

Du har ret Mugge. Det er fantastisk – og der er faktisk rigtig mange superbe indspilninger af sonaten. Det var jo så i øvrigt Liszt der ”opfandt” det virtouse klaverspil som har været i stort al klavermusik siden.

Her nogle af mine favoritter: Richter, Gilels, Argerich, Zimerman, Brendel

Her blev det også til en Pollini aften:

Den for mig banebrydende Schöenberg skive, og den plade der vandt mig for Prokofiev.