WymaxReborn skrev:
Et af mine mantraer er at jeg synes sandet skal "have fat" i toppladen så vibrationer fra pladespilleren kan ledes ned i toppladen og videre ned i sandet .
Sådan tænkte jeg også om vibrationsdæmpning før i tiden - det dæmper bare ikke vibrationer så godt som dette her...
Sandet skal pakkes ekstremt hårdt i indre kamre, hvis sandet skal have fat i toppladen, og hvis det er pakket ekstremt hårdt er der minimail bevægelse i materialet og dermed betydeligt reduceret mulighed for at omsætte vibration til varme.
Hvis det er en åben sandkasse, så kan sandet naturligvis bevæge sig, men så har man en blød konstruktion, og min erfaring er, at der er brug for max stivhed for bedst mulig lyd.
Så hvordan får man max blødhed hvor sand/bly kan skvulpe rundt indvendig og omsætte energi til varme? Samtidig med, at konstruktionen har maksimal stivhed for bedst muligt fundament for apperatet, der står ovenpå? Mit svar til pladespilleren er vist på de her billeder.
Andre laver kasser / hylder med en bundplade, sideplader og topplade, og så er det indvendige opbygget som en matrix med en masse små kamre. Disse kamre fyldes så forskelligt (nogen næsten tomme, andre næsten fulde), og med forskellige typer materiale. Det giver fantastisk resonoansdæmpning - og fantastisk stivhed... Hverken min konstruktion, eller det her hylder med matrix indvendig er designet til, at sandet har fat i toppladen - tværtimod. Men der er endnu bedre basis for at vibrationer kan ledes væk og ned i sandet med denne type konstruktioner - fordi sandet er i en ''bevægelig form'', hvor det faktisk kan virke som resonansdæmpning.
På dit spørgsmål: Ja, både mellempladen inden i og den nederste topplade hviler på rørene... Det er jo hele pointen. ''Hviler'' er måske et forkert udtryk for pladerne er spændt max hårdt til rørene via alle skruerne.
Toppladen i kontruktionen på billederne er helt ekstremt resonansdød, samtidig med, at det er en totalt stabil platform. Når man banker på topppladen med knoerne minder det om at banke på en bowlingkugle.