Syntes det var tid til at få oprettet en billedtråd igen
Velkommen til
Holberg´s musikalske fornøjelser
- Samlet setup
- IMG_0060.JPG (69.33 KiB) Vist 9340 gange
Igennem min passion for musik og hi-fi, har jeg efterhånden prøvet en del over de sidste 20-25 år. Det har været sjovt, spændende og lærerigt (er det stadig) Men det har også givet anledning til frustration. På den anden side har forskellige setup og sammensætninger også givet erfaring, som danner grundlag for vejen til min egen "house sound"..... Den lyd som behager mine ører.
Jeg er ikke til den analytiske- eller "korrekte" lyd, da jeg syntes det ofte bliver trættende i længden. Jeg vil underholdes og rives med. Musik skal lyttes gennem ørene med direkte forbindelse til hjertet. Derfor skal grejet formå at fange musikkens nerve og sjæl. Jeg fokuserer på helheden og det umiddelbare. Det skal lyde troværdigt. Det stiller store krav til grejet og det kræver, at der er rigtig god sammenhæng fra bund til top. Synergi og homogenitet er nøgleordene. Minus lyttetræthed er målet, hvilket er indfriet med det her setup
Jeg lytter i øvrigt hovedsageligt til pop, rock, folk, blues og jazz.
Kilde: MacBook 13" + WD Elements 2TB inkl. SBoosterKort beskrivelse: Ikke så meget at sige her. Det fungerer og lyder ok. Når det er sagt er det næste sted der skal opgraderes. Bliver nok noget i retning af RipStreamer eller Auraliti PK 90.
Softwareplayer: Audirvana Plus 1.5.12Kort beskrivelse: Har prøvet alt fra Pure Music, Amarra, BitPerfect, JRiver. For mig er Audirvana Plus den mest brugervenlige og vellydende softwareplayer på markedet til Mac. Glæder mig til version 2.0 udkommer!
D/A Konverter: M2Tech Young DSD inkl. BOTWS 15V PSUKort beskrivelse: Jeg har langt fra lyttet til alle Konvertere på markedet. Men jeg påstår gerne, skråsikkert, at dette må være en af de bedste DAC´s i prisklassen. Så meget vellyd og kvalitet hører jeg i selskab, med dette lille stykke hi-fi. Dejlig DAC uden digitale unoder. Aldrig påtrængende. Dejlig detaljerigdom med en varm, organisk klangsignatur. Afspiller alle formater på markedet. Og den gør det rigtig godt uanset om vil taler hirez eller redbook formater. Anbefaler at man køber en anden PSU til Young DSD, da det er vejen frem for bedst mulige gengivelse. Bruger selv BOTWS som er klart bedre end den medfølgende switch mode forsyning. Kvaliteterne træder mere tydeligt i karakter. Kort sagt mere af det hele. Kan godt ske at jeg prøver M2Techs nye Van Der Graaf PSU ude i fremtiden?
Forstærker: ModWright Instruments KWI 200Kort beskrivelse: Lad det være sagt. Dan Wright kan designe forstærkere. Jeg var på jagt efter en strømstærk, raffineret, dynamisk int. forstærker til mine Egglestons. Enten havde jeg følelsen af manglende watt eller strømreserver. Hvorfor ikke en forstærker der har begge dele, tænkte jeg? Da Vassago fik importen af ModWright besluttede jeg, at tage springet efter, at have læst og hørt meget positivt omkring mærket. Har ikke fortrudt siden. Her er tale om en MosFET konstruktion, med en kraftig dimensioneret 1500 VA ringkernetrafo der leverer 200 solide watt i 8 ohm. Dette kraftoverskud gør at gengivelsen aldrig roder eller bliver stresset. KWI 200 er en "venlig kæmpe" der formår at holde højttalerne i et jerngreb- med fløjlshandsker vel at bemærke. Letflydende, magtfuldt, organisk, åben og dynamisk er ord som jeg vil hæfte på KWI 200. SS med en rør dyder. Overskud og afsmittende spilleglæde fremfor alt!... En vanedannende fornøjelse!
Højttaler: EgglestonWorks The Isabel Signature Kort beskrivelse: Nogle af de bedste 2-vejs højttalere jeg har hørt uanset pris. Enheder samt størrelse på kabinettet spiller selvfølgelig en rolle. Eggleston formår dog på magisk vis, at få kabinet samt enhederne til at yde maksimalt. Det indgyder respekt for en højttalerproducent, der tydeligvis har styr på deres metier. Jævnfør dette, kan et sæt Isabel Signature faktisk spille relativt dybt. Enhederne har speed og respons som få, og man præsenteres for en lækker, smørblød, detaljeret top samt åben og organisk mellemtonegengivelse. Soundstage er kæmpe med fremragende 3D. Perspektivet er ligeledes fremragende i dybde, højde og bredde. Den absolute force ved disse højttalere er deres troværdige gengivelse af musikken. Man glemmer hurtig teknik og fokuserer udelukkende musik. På helheden. Man kan sige at de gengiver musik, på musikkens præmisser. Lige præcis som det bør- og skal være i mine ører. Højttalerne besidder den magiske evne til at "forsvinde" i lydbilledet, hvilket bidrager til fornemmelsen af at "du er der". Selvom det er en relativt letdrevet højttaler, folder de sig først rigtig ud, når de fodres med nogle solide watt og masser af strøm. Er disse betingelser opfyldt skal man lede længe efter mere vellydende højttalere imo!
Kabler: Graham Slee Lautus (USB) + Graham Slee CuSat50 (IC) + Tellurium Q Black (HT)Kort beskrivelse: Kan kun anbefale andre at prøve
Graham Slee samt
Tellurium Q kabler. Homogene kabler der har skabt en rigtig god indbyrdes balance samt synergi i mit setup. Kabler spiller en rolle i et seriøst setup. På den anden side er kabler heller ikke religion for mig. Høje priser, hype og fancy indpakning er ikke faktorer, der styrer mine kabelvalg. Synergi og balance er nøgleordene når jeg udvælger. Kabler skal ikke lave farvelade og andre unoder. De skal skabe balance og indbyrdes synergi, uden at ændre den grundlæggende klangfilosofi i anlægget. Det er kunsten, hvilket er indfriet med disse kabler. Som et ekstra plus, er disse kabler et klart bevis for, at det ikke behøver koste spidsen af en jetjager at nå i mål.
Strøm: Vibex ONE 6 Cu + Essential Audio Tools Noise Eater + PS Audio Duet + BlackNoise GoldWireKort beskrivelse:BlackNoise GoldWire fra Italienske
Systems & Magic, er en solid performer. Kablet integrerer utrolig godt med Vibex og ModWright. Gengivelsen er glat og homogen. Kablet har ingen imponator effekt. Who cares. Sådanne effekter trætter alligevel over tid. I mine ører, absolut "bang for the buck". Eneste ulempe er den mindre pæne, gule strømpe. I dette tilfælde vægter jeg ydelse/pris over udseende, så jeg lever fint med det kosmetiske
Vibex ONE 6 Cu tager sig af forstærker samt DAC. Lækker power block fremstillet i krion. Vibex sværger til krion, da de mener materialet skærmer bedre end andre materialer. Iflg. Vibex kontrollerer krion også energi og reflektioner bedre andre materialer på markedet. Spaniolerne holder i øvrigt (desværre) opbygningen af deres power blocks tæt til kroppen. Faktum er at Vibex må gøre noget rigtigt. Vibex ONE 6 Cu tilfører en dejlig ro til distributionen af strøm. Ro og overblik er key-words jeg vil fremhæve i forhold til Vibex ONE 6 Cu.
Essential Audio Tools - Noise Eater (nyhed: 17/7-14) Her er tale om et såkaldt parallel filter, som jeg benytter i Vibex ONE 6 Cu. Forcen ved dette filter, er at det ikke umiddelbart påvirker lydsignaturen. Dynamikbegrænsninger opleves heller ikke, umiddelbart som et tema. Alt i alt positivt.
PS Audio Duet tager sig af Mac samt harddisk, med deres switch-mode forsyninger. Udgået af produktion. Men det ændre ikke ved, at det er et rigtig fint og effektivt strømfilter, til opgaven.
Afkobling: Herbie's Audio Lab "all over"
Kort beskrivelse: For mig er det nogle af de få afkoblingsprodukter der vitterligt holder hvad de lover. Derfor!
Resultatet på bundlinjen:Summen af alt dette, er det mest vellydende og homogene setup jeg har ejet til dato. Stor troværdighed og ingen lyttetræthed. Jo, jeg er en tilfreds mand
Fremtidige tiltag: Auraliti PK90 eller RipStreamer - Separat gruppe til anlægget - M2Tech Van Der Graaf PSU