nilsvalla skrev:Hører selve den kunstneriske ånd, jeg ovenfor prøvede at beskrive, i virkeligheden ikke ind under det, som vi betegner "placebo-effekt"?
Og kan den så ikke diskuteres/debateres, bare fordi vi ikke alle opfatter den ens, og den ikke indeholder et endelig facit?
mvh nils
Nu snakker du filosofi og følelser. Det har intet at gøre med teknik.
Skabelse af musik handler om filosofi og følelser (og lidt teknik). Afspilning handler udelukkende om teknik, ikke om filosofi eller følelser. Musikken kan godt afstedkomme dem, men de skyldes musikken, ikke teknikken.
Et musikinstrument skaber en lyd, og hifi har til formål at gengive den lyd så troværdigt mod kilden (optagelsen) som muligt.
Finlytteren skrev:Jeg vil så tillade mig at påstå at du overhovedet ikke er tilnærmelsesvist i nærheden af at være praktiker, når vi snakker HiFi. Jeg tænker at du nok er ret tæt på definitionen af teoretiker.
Du har jo den tilgang til HiFi, at det som ikke kan måles ikke kan høres Og det har intet som helst med praktiker at gøre. Steen Duelund han var praktiker, selvom jeg bestemt ikke billiger mange af hans "brandbombeidéer".
.
Nej, Duelund var "upraktiker". Han slyngede en masse lort ud og håbede noget af det hang ved. At han selv troede 100% på det er irrelevant. Det sker lige netop når en selvlært begynder at tro de har fundet de vises sten. Præcis ligesom religiøse fanatikere opbygges der en kult omkring dem, hvor alt kritisk tænkning forsvinder.
En ægte praktiker arbejder objektivt og billiger ikke ting der ikke har en beviselig praktisk værdi. Han arbejder med ting der er til at tage og føle på, ikke løsslupne ideer og fantasier.
For ganske nylig testede en ven og jeg to cdspillere mod hinanden. Der var næsten 100.000 kr. forskel i prisen på de to, og ud fra dine formodninger om sammenhæng mellem forventninger og den oplevede lyd, skulle den dyre cd-spiller jo vinde på alle parametre. MEN det gjorde den bare ikke.
Kort beskrevet var de ret jævnbyrdige i diskantområdet. I mellemtoneområdet var den dyreste cdspiller mere velopløst og gav en bedre fornemmelse af nærvær. Men i bunden var den billigere cdspiller bedre, der var mere kontrol og attack i bunden.
Hvis dine teorier havde holdt stik, ville resultatet jo ikke have været således. Og vi var iøvrigt begge to fuldstændig enige i den beskrevne oplevelse.
Dette strider jo mod flere af dine teorier. Eksempelvis at der ER forskel på cdspillere/DACs og at forventningerne ikke afgør resultatet.
Jeg har aldrig påstået at subjektivitet var logisk.
For nu at tage en tænkt situation: I sidder og lyttetester. Du siger til din makker "den er lidt flad i bunden", og din makker svarer "ja, og lidt skarp i diskanten". Så har I lige netop plantet ideer i hinandens tanker, og det går op for jer at i begge kan høre præcis det den anden beskrev.
Næste gang du lyttetester sammen med en makker, og det er f.eks. nogle afspillere I ikke allerede har læst anmeldelser af (det farver forventningen), så prøv at sige det modsatte af hvad du mener at høre, og læg mærke til om din makker er enig. Eller prøv hver for sig at skrive jeres indtryk ned uden at kommunikere først. Det vil med meget stor sandsynlighed være markante forskelle i jeres opfattelser, med mindre de er skrevet meget løst ("det lyder bedre" f.eks.).
Peter Steffensen skrev:Problemet er så, at når man bevæger sig væk fra Deep Purple og over i andre typer musik som stiller større krav til gengivelsen, så kan man pludseligt høre forskel på kabler og andet...
Hvis ikke du kan høre kompleksiteten i lyden fra et ægte hammondorgel, særligt når det køres igennem en godt overstyret rørforstærker, så tror jeg at alle detaljer i musik er fuldstændigt uden for din rækkevidde. Lyden har tekstur og rumlighed, takket være en masse overtoner.
Ligeledes har strygere og blæsere meget tekstur. Personligt elsker jeg bl.a. cello og trompet for den enorme dybde i deres teksturer. Godt optagede træblæsere (selv Zamfir!) har også teksturer som er superlækre.
Bare fordi man har lyst til at lege smagsdommer med forfinet musiksmag, betyder det ikke at anden musik er underlegen, hverken musisk, teknisk eller lydmæssigt.
Finlytteren skrev:Du har jo en helt forkert tilgang til klang. Klang skal ikke være hverken behagelig eller ubehagelig, den skal være realistisk! Og det KAN man altså ikke måle sig frem til!
Det er jo lige netop det man kan! Vi er enige om at optagelsen lægger grundstenen for hele gengivelsen, at man er nødt til at starte med en god optagelse? Og vi er enige om at f.eks. et instruments klang afhænger af hvilke grundtoner og overtoner det spiller?
Vi kan kvantificere optagelsen og bruge den som facitliste, for målet med hifi er som bekendt at gengive optagelse så troværdigt som muligt. Man kan ikke rette op på en møgelendig optagelse, uanset hvor godt ens anlæg er.
Så vi sammenligner optagelsen med det der kommer ud af anlægget og sammenligner dem. Enhver afvigelse fra optagelsen må anses som værende en klangreduktion, da vi afviger fra den oprindelige optagelse af instrumentets klang.
Derfor er min holdning, at lydudstyr skal designes baseret på teknik og målinger, som herefter bakkes op med lyttetest. Hvis man designer sin lydudstyr 100% på baggrund af lyttetests, så opnår man intet af værdi.
Revelatoren er en fin diskantenhed, men resultaten afhænger af det kabinet du sætter den i, dit delefilter og hvor godt den integrerer med de øvrige enheder du vælger. At kigge på enheden i sig selv kan give nogle ting, men for at bedømme helheden skal den først indgå i en helhed.
Finlytteren skrev:Her vil jeg bare lige gøre dig opmærksom på at antennekabler er coaxiale kabler som grundet konstruktionen har en afskærmning. Så den erfaring din kære fader har gjort sig med antannekabler kan du ikke bare overføre til HiFi hvor langt fra alle kabler er afskærmet.
Igen tænker jeg at dette måske igen bare er et udtryk for "ingeniørblokade". Når din familie som du har stor tillid til siger at der ikke er forskel, så hører du ganske simpelt hen ikke forskel fordi din hjerne fortæller dig at der ikke er forskel.
Men hvis man vil gøre brug af andres erfaringer, skal man gøre det i rette sammenhæng. At bruge andres erfaringer fra coaxialkabler og overføre dem til uskærmede kabler er simpelthen ikke holdbart i den virkelige verden.
Der er ingen grund til at agere bedrevidende og forsøge at belære mig om coaxiale kabler og skærmede kontra uskærmede ditto. Det er ekstremt uhøfligt af dig.
Tror du helt ærligt at når man har arbejdet med elektronik i 40 år, så har man udelukkende arbejdet med én type kabler? Tænk dig lige om. Manden har jo ikke kun siddet med antenner foran sig, når jo lige netop nævner bl.a. radio/TV, digital/analog-teknik og flere andre ting. Eller tror du at alt ikke-hifi-elektronik bruger coaxielle kabler alle steder?
Finlytteren skrev:Når jeg vurderer video gør jeg det med øjnene og når jeg vurderer audio gør jeg det med ørerne.
Men jeg er tilsyneladende ikke hardcore ud fra din vurdering. Jeg arbejder dog professionelt med audio/video og jeg kan fortælle dig at vi ALDRIG måler for at vurdere ting som farvespektrum, farvebalance og kontrastniveau. Al korrektion af vores videomateriale bliver justeret ud fra det øjnene ser...
Jeg kan så fortælle dig, at den tilgang til tingene aldrig havde holdt vand når man f.eks. designer paneler til fladskærme, eller designer en nyt skærm baseret på et nyt panel. Der bliver testet i hoved og røv, og det samme gør seriøse anmeldere (som flatpanels.dk), når de tester skærme. Når man bruger en skærm professionelt er det bidende vigtigt at den er kalibreret og overholder det farvespektrum den er specificeret til. Min egen skærm er ikke engang voldsomt dyr eller fancy, men der blev leveret en kalibreringsrapport med. Jeg kan så forstå på anmeldelser at det er reelt nok, og ikke bare en standardudskrift. De individuelle skærme overholder kalibreringen.
Jeg håber oprigtigt at du ikke arbejder med noget hvor skærmkalibrering og reproducerbare resultater er vigtige.