Zubzero skrev:Hej Ramma. Har prøvet at lede efter en, men de hænger jo ikke på træerne mere (desværre) Men tak for input
Og ved du i øvrigt om jeg kan sætte 2 effektforstærkere til c320bee? Der er kun en pre-out på den, men kan jeg splitte det signal så jeg kan brokoble 2 effektforstærkere, en til hver højttaler
Det behøver ikke lige præcis være en 218, enhver NAD effektforstærker med 100 watt per kanal eller mere er et godt bud på et match til din C320BEE. Eller andre mærker, selvfølgelig.
Og du kan selvfølgelig også bruge to ens effektforstærker brokoblede til mono. Så kører du det hvide pre-out stik (venstre kanal) til den ene forstærker og et røde pre-out stik (højre kanal) til den anden. Alt efter hvilke effektforstærkere du bruger er det lidt forskelligt hvordan man brokobler dem og forbinder dem korrekt, så der skal du have fat i manualen. Eller hvis du får fat i to ens effektforstærkere, så spørg herinde
E: Men det overrasker mig meget hvis du siger at dine CLS-15 ikke spiller særligt højt med din QTX-forstærker, for den burde kunne levere rigelig effekt. Hvordan har du forbundet dem? Du har husket at skrue op for gain på QTXen og du bruger ikke noget gammel tynd telefonledning som højttalerkabel eller sådan noget?
Blæseren er der nok ikke så meget at gøre ved, forstærkeren er jo lavet til at sidde i et rackskab et stykke væk fra publikum til en koncert eller lignende. Du bliver nok nødt til at kigge efter en model uden blæser.