WymaxReborn skrev:Encore skrev:Men derfor kan operatøren selvfølgelig stadig gå hen at hente forsøgspersonen i stedet for en sms.
Jamen... Så... Det vil ifølge de mest fanatiske gøre testen ugyldig, idet personerne så ser hinanden, og det så vil påstås at lytteren har kunnet afkode indtryk ud af operatørens ansigt eller stemmeføring. Det vil helt sikkert blive bragt på bane hvis testen skulle vise sig at være positiv.
Helt sikkert. Og med rette. Testen er ikke tænkt til at kunne publiceres videnskabeligt, men mere som afrunding på denne tråd. Hvis Henrik og jeg kommer til samme konklusion, vil folk herinde jo nok tro på os. Og hvis vi ikke gør, så vil alle herinde alligevel tro på den af os som de i forvejen var mest enig med.
Men som jeg også skriver, så vil testen formentlig relativ nemt kunne gøres dobbeltblind, i hvert fald i praksis, ved at indføre videoovervågning og -optagelse. Men det kræver at det rent praktisk er muligt for forsøgspersonen at justere volumen samtidig med at udstyret er afdækket sådan at han ikke kan se hvilken kilde der spiller.
Med videoovervågning kan man forestille sig at operatøren går ud af rummet efter at have ladet terningen afgjort kilde og sat musikken til at spille. Derefter sender han en - standardiseret - SMS til forsøgspersonen at han skal gå tilbage i lytterummet og lytte.
Operatøren skal hele tiden på video kunne observere forsøgspersonen og anlægget. Når forsøgspersonen har lyttet tilstrækkeligt - og inden operatøren kommer tilbage til rummet - udtaler han sit valg, som således er optaget på video. Derefter går forsøgspersonen ud af rummet, og operatøren går tilbage til lytterummet, kaster terningen, sætter musikken til at spille, går ud af rummet og sender en sms til forsøgspersonen at han skal gå tilbage og lytte.
Dvs. at forsøgspersonen og operatøren ikke på noget tidspunkt under testen befinder sig i samme rum, og hvis al kommunikation derudover foregår med standardiserede SMS-beskeder, er testen effektivt dobbeltblind.