stinker den digitale lyd som aldrig før?

[Mr.Avantgarde]

@Mr. Avantgarde

Ja, alt er sørme helt (værdi) relativt. Det er da helt klart. Og dermed helt subjektivt. Det er helt klart.

Hvis nu vi fjernede ironien, så vil du for en gangs skyld have ret! Men hvis ironien får lov til at stå, har du ikke tilført debatten noget som helst andet end en dårlig stemning (eller en dårlig lugt, hvis du vil).

Mr. Avantgarde, hvis ikke du sad i stuen, mens dit anlæg spillede, så hørte du ikke din musik.

Det er da dig, der afgør om det ene eller det andet er god lyd for dig. Og det er langt fra bytes eller VTA vinkel, der afgør den sag. Det er din "konstitution", der bestemmer det meste.

Og jeg er sikker på, at jeg vil finde lyden i din stue direkte rædselsfuldt, for jeg har en helt anden sensibilitet, end du har. Du vil finde lyden i min stue kedelig og mangelfuld.

Men vi er hver for sig glade for vores lyd.

Hvis nu du hoppede ned fra din høje hest, så vil alting blive lettere.....

Men så vil du da ikke være Mr. Avantgarde - og du ville måske også endda være nødt til at købe noget nyt udstyr for at tilfredsstille din nye sensibilitet.

But I am not holding my breath.... uanset stanken......

Zig

ja da. Vi bør jo til hver en tid skabe vores helt egen subjektive vurdering af lydreproduktion. Det er klart. Helt desuagtet at vi taler high fidelity. Det betyder nemlig ikke noget (længere). Ligesom det heller ikke betyder noget (længere) at reproduktion jf. high fidelity normen bør have en høj kvalitet, altså som værende så tæt på live musik eller studieindspilningen som mulig. Men den slags bortfejer vi da bare idag, som det passer os og skaber den fuldendte værdirelativisme. Og så pyt med at det ender i (objektiv) middelmådighed. Det er jo langt vigtigere at bilde os selv ind, at vi selv skaber. Skaber den lyd, vi kan lide. Og at den lyd er så personlig at den ikke har relevans for andre. For jeg har jo selv skabt. Og været kreativ. Ud fra egen tilgang. Mig, mig og atter mig...

[ZIG]

@Bevensee

Zig: beklager off-topic, men er den nye Tom Petty god? Altså musikken.

Off-topic er ikke så farligt efter min mening. (Men jeg kan allerede nu høre en anden røsten stemme, der begynder at klage.... )

Jeg var meget glad for hans sidste plade "Mojo".

Hypnotic Eye er for så vidt lige så god.....og dog....Det er da klasse, men jeg synes desværre, at der er gået lidt for meget "formel" i det. Jeg kan næsten høre dem sige, "Ok Mike, du gi'r lige 30 sekunders fed guitar her, og så kommer fuzz keyboard indtil jeg bider ind med min Florida Twang.

Det er højt professionelt - men for poleret efter min smag.

Hvis du ikke har Mojo, vil jeg hellere anbefale den.

Zig

[Bevensee]

@Bevensee

Zig: beklager off-topic, men er den nye Tom Petty god? Altså musikken.

Off-topic er ikke så farligt efter min mening. (Men jeg kan allerede nu høre en anden røsten stemme, der begynder at klage.... )

Jeg var meget glad for hans sidste plade "Mojo".

Hypnotic Eye er for så vidt lige så god.....og dog....Det er da klasse, men jeg synes desværre, at der er gået lidt for meget "formel" i det. Jeg kan næsten høre dem sige, "Ok Mike, du gi'r lige 30 sekunders fed guitar her, og så kommer fuzz keyboard indtil jeg bider ind med min Florida Twang.

Det er højt professionelt - men for poleret efter min smag.

Hvis du ikke har Mojo, vil jeg hellere anbefale den.

Zig

Jamen, så må jeg jo ud og finde mig noget Mojo

[ZIG]

Mr. Avantgarde

ja da. Vi bør jo til hver en tid skabe vores helt egen subjektive vurdering af lydreproduktion. Det er klart. Helt desuagtet at vi taler high fidelity. Det betyder nemlig ikke noget (længere). Ligesom det heller ikke betyder noget (længere) at reproduktion jf. high fidelity normen bør have en høj kvalitet, altså som værende så tæt på live musik eller studieindspilningen som mulig. Men den slags bortfejer vi da bare idag, som det passer os og skaber den fuldendte værdirelativisme. Og så pyt med at det ender i (objektiv) middelmådighed. Det er jo langt vigtigere at bilde os selv ind, at vi selv skaber. Skaber den lyd, vi kan lide. Og at den lyd er så personlig at den ikke har relevans for andre. For jeg har jo selv skabt. Og været kreativ. Ud fra egen tilgang. Mig, mig og atter mig...

Der er en gammel kommunikationsteknik, der hedder BROKEN RECORD. Den går ud på, at man blot gentager sig selv i det uendelige, og så vil modstanderen før eller senere give op.

Dit standpunkt er blot NAIV REALISME, og dét er inkoherent for en lommefilosof som mig. Der kan kun komme nonsens ud af en dialog, hvor den ene part er inkoherent.

Hvorfor jeg tier stille her.

Zig

[Mr.Avantgarde]

Mr. Avantgarde

ja da. Vi bør jo til hver en tid skabe vores helt egen subjektive vurdering af lydreproduktion. Det er klart. Helt desuagtet at vi taler high fidelity. Det betyder nemlig ikke noget (længere). Ligesom det heller ikke betyder noget (længere) at reproduktion jf. high fidelity normen bør have en høj kvalitet, altså som værende så tæt på live musik eller studieindspilningen som mulig. Men den slags bortfejer vi da bare idag, som det passer os og skaber den fuldendte værdirelativisme. Og så pyt med at det ender i (objektiv) middelmådighed. Det er jo langt vigtigere at bilde os selv ind, at vi selv skaber. Skaber den lyd, vi kan lide. Og at den lyd er så personlig at den ikke har relevans for andre. For jeg har jo selv skabt. Og været kreativ. Ud fra egen tilgang. Mig, mig og atter mig...

Der er en gammel kommunikationsteknik, der hedder BROKEN RECORD. Den går ud på, at man blot gentager sig selv i det uendelige, og så vil modstanderen før eller senere give op.

Dit standpunkt er blot NAIV REALISME, og dét er inkoherent for en lommefilosof som mig. Der kan kun komme nonsens ud af en dialog, hvor den ene part er inkoherent.

Hvorfor jeg tier stille her.

Zig

jeg er hverken det ene eller andet filosofisk, som du prøver at tillægge og i det hele taget handler det her slet ikke om position udi filosofi; dertil er opgaven alt for let.
Vi taler om at reproducere mest muligt troværdigt, i en kontekst hvor der faktisk i store træk er en facitliste til, hvornår man er tæt herpå.

Det er ene og alene det, der gør det muligt at sige, at tingene nu går den forkerte vej udi indspilningers kvalitet.

NB på dansk staves det faktisk inkohærent

[ZIG]

@Mr. Avantgarde

Vi taler om at reproducere mest muligt troværdigt, i en kontekst hvor der faktisk i store træk er en facitliste til, hvornår man er tæt herpå.

Det er muligt, at du og Lydarne vil kunne blive enig om en facitliste over troværdig lyd. Men hvis vi introducerer Peter Steffensen ind i billedet, så vil der være indtil flere fodnoter. Introducerer vi en fjerde mand, og der vil være ingen konsensus overhovedet.

Ordet "troværdigt" er ret overfladisk set et meget godt ord for dig at bruge - men jeg tror, du i virkeligheden mener "virkelighedsnær" - og dét er slet ikke "troværdigt" for en som mig.

Ting, der klinger tro i dine ører, vil efter al sandsynlighed klinge falsk i mine.

Vi er kun i kontakt med vores egen neurologi. Vi er ikke i direkte kontakt med verden.

Zig

[Mr.Avantgarde]

@Mr. Avantgarde

Vi taler om at reproducere mest muligt troværdigt, i en kontekst hvor der faktisk i store træk er en facitliste til, hvornår man er tæt herpå.

Det er muligt, at du og Lydarne vil kunne blive enig om en facitliste over troværdig lyd. Men hvis vi introducerer Peter Steffensen ind i billedet, så vil der være indtil flere fodnoter. Introducerer vi en fjerde mand, og der vil være ingen konsensus overhovedet.

Ordet "troværdigt" er ret overfladisk set et meget godt ord for dig at bruge - men jeg tror, du i virkeligheden mener "virkelighedsnær" - og dét er slet ikke "troværdigt" for en som mig.

Ting, der klinger tro i dine ører, vil efter al sandsynlighed klinge falsk i mine.

Vi er kun i kontakt med vores egen neurologi. Vi er ikke i direkte kontakt med verden.

Zig

Når jeg bruger ordet troværdigt, så er det fordi jeg mener det og du bedes undlade at omskrive det efter forgodtbefindende.

At lytte er ret simpelt. At lytte til et instrument live og efterfølgende lytte det gengivet i en reproducerende kontekst for at bestemme hvor tæt på den originale, den er, er peace of cake. Og er det for alle. Eneste forskel er graden af rutine.
Hvis du kigger objektivt på det, vil du se, at det eneste, der adskiller den rutinerede lytter eller endnu mere udtalt musikeren fra den urutinerede er processeringen i det neurale domæne. Musikere har en større blodgennemstrømning i visse dele af hjernen som vidnesbyrd om, at processeringen er oppe i ret høje omdrejninger. Det samme vil kunne siges om den rutinerede lytter vs. den urutinerede. Blodsgennemstrømningen i visse områder er mere distinkt om end næppe med samme entydighed som ved musikeren.

Vores sanser er som art ens mere end de er forskellige.
Vore sanser har en ydre og indre del.
Den indre del er dér, hvor forskellen på trænet og utrænet successivt kan have en forskel i det neurale domæne.
At lave en simpel vurdering af et live instrument og selvsamme gengivet i et reproducerende anlæg er en let disciplin. Jo mere trænet, du er, jo nemmere og automatiseret.
At der er forskelle på, hvad folk vælger af system og hvilke holdninger, der indtages til reproducerbar lyd, skyldes, at vi -høj troværdighed til trods - stadig ikke kan imitere virkelighedens instrument fuldstændig troværdigt og næppe nogensinde bliver i stand til det. Derfor vælger entusiaster de dårligdomme, de bedst kan tolerere og her vil du naturligvis se forskelle i både stillingtagen og konkret reproducerbar lyd i de enkelte hjem. Men fælles er en - i reglen - meget høj standard og troværdighed. Der bør således faktisk ikke være den mindste uenighed om HIGH FIDELITY. Altså den høje troværdighed.

Tiden, vi er i, er individets alder. En alder, hvor narcisissmen er så vildtvoksende overalt, at ingen eller næsten ingen tager notits heraf længere. Men det er netop narcissismen, der ubønhørligt indtager dagsordenen, når jeg alene skabe agenda tager overhånd. Og med den borthviskes alles fælleserfaringer med et pennestrøg...a la....du har ikke adgang til min virkelighed, min neurologi....osv. Og man må ærligt talt trække på smilebåndet af det. For ingen er ret unikke. Vi fungerer, som mennesker, ganske ens. Som art. Som neurologi.

[ZIG]

Det er lidt unfair Mr. Avantgarde men jeg nøjes med at overdrage mit svar til en anden Authoritah.

Jeg håber, at også her kan du  trække på smilebåndet.

https://www.youtube.com/watch?v=gx4jn77VKlQ

Zig

[Kaj.]

Denne debat rummer stærke tendenser til at køre af sporet, bort fra oplægget og kildehenvisningen http://jyllands-posten.dk/digitalt/lyd/ ... er-stadig/ .

Artiklen er forfattet med udgangspunkt i pressemeddelelse fra http://www.SoundSenze.com Det kan anbefales at læse denne overskuelige hjemmeside og lytte til lydeksemplerne for at forstå hvad det er vi skal forholde os til. Samtidig skal vi have bøjet skyklapperne til side og udvide vores aldersindskrænkede horisont. En væsentlig del af målgruppen er ungdommen og den kommende generation af musikbrugere.

As a part of the Soundsenze project we focus on the youth music patterns and habits. This has resulted in preresearch on about listening habits and relationship, experience with good or bad sound. The aim is to , organize a larger cultural project, which focuses on young people's daily music consumption and how we can ensure even better listening experience in the future. In this respect, it is advantageous to extend the cultural project to include music libraries' role in relation to meeting the "young " in their court and how future music library can be designed to ensure dialogue with young people. Kilde: http://www.soundsenze.com/thevalueofsound.html

PICKING YOUR OWN SOUND QUALITY LEVEL
Based on this the idea of the project is to develop a system of algorithms that records the sound in the highest quality and provides for unpacking at different quality levels. The procedure will, e.g., include development of a verification and reference software that “approves” that the master audio fulfills the requirements to a high quality audio experience. This is then followed by a suite of algorithms unpacking at different quality levels. Kilde: http://www.soundsenze.com/index.html

Teknikken bag projektet er, at optage musikken i ”RAW” format og overlade lydbehandlingen og gengivelsen til lytteren, kontrolleret af udstyret man anvender. Som det fremgår af hjemmesiden er DOLBY LAB indvolveret i projektet. Som overordnet del af denne proces arbejdes der på at sætte nye standarder for denne nye måde at formidle musik til slutbrugeren.

Jeg har haft den luksus i mange år, at arbejde sammen med adskillige unge mennesker tilhørende den omtalte målgruppe. Jeg har i tide og utide lyttet til musik indspillet med nutidens digitale muligheder tilegnet nutidens trend og set musikinteresserede mennesker i debatørernes aldersgruppe vende ryggen til demonstrationen. Til stor undren for de unge, for ”det lyder da godt”!

[B. Lomholt]

Du har helt ret Kaj
Den musik der bliver udgivet/udsendt i dag er for det meste målrettet ungdommen, og flertallet af dem syntes det lyder godt. Så vi andre står tilbage som nogle gryntende havenisser og hidser os op over at vi og vores, i manges tilfælde hundedyre anlæg og gyldne ører ikke bliver tilgodeset, og vi må "nøjes" med de gamle skiver og de få " krummer" gode audiophile udgivelser der dog alligevel bliver udsendt, desværre mange i falsk forklædning  
Samtidig flyver diverse beskyldninger og mudderkastning på diverse hifi foraer, så nybegynder korser sig, og stikker af  
Men når man møder unge mennesker, der er vant til den komprimerede og beskårede lyd, og præsenterer dem for musik, som de genkender og som ikke er voldtaget igennem diverse chips, så kan de høre forskellen, og glædes overden vellyd der kan frembringes, men deres pointe er så, at netop når de samles, og som vi andre gjorde i den alder, lyttes der musik, og spiritus og samværet, så her skal det være som et baggrundstæppe, og så er det hamrende ligegyldigt om det er cd, vinyl eller en Ipad der "hamrer " derudaf  
Imens kan vi gamle havenisser sidde derhjemme i det skjulte og dyrke vores laster, enten foran anlægget eller foran tastaturet, hvor vi plejer at dyrke vores -ismer, af den ene eller anden slags.
Mvh
Birger

[Peter Steffensen]

http://www.computeraudiophile.com/f14-music-analysis-objective-and-subjective/why-dr-values-are-so-misunderstood-19671/

[Peter Steffensen]

http://productionadvice.co.uk/how-loud-is-too-loud-when-dr-values-just-arent-enough/

[Bevensee]

Peter, det du udlægger er rent røgslør. Når man bruger DR tallene til sammenligne forskellige masteringer AF DEN SAMME SANG - vi gentager: AF DEN SAMME SANG, tages der jo netop højde for det som dine to links beskriver.

For at skære min pointe ud i pap, så selv du måske er i stand til at fatte det (selvom jeg godt er klar over du ikke vil):

Forskellige DR værdier af forskellige masters AF DEN SAMME SANG er en god indikator for hvilken master, der er mest komprimeret. Hvor skulle forskellen ellers komme fra?

Jeg venter i øvrigt stadig med længsel efter den gennemgang du tidligere har lovet mig...

[Bevensee]

@Bevensee: Prøv at læse artiklen igen. Det virker ikke som om at du har været grundig nok i første forsøg. Når jeg får tid, skal jeg nok prøve at forklare pointerne.

Jeg har læst den grundigt. Du forholder dig stadig ikke til graf 3 og 4 på figur 1.

Du forholder dig heller ikke til de efterhånden mange eksempler jeg har lagt frem på at den samme indspilning har markant højere DR på vinyl end på CD.

Jeg venter med spænding, især på det første.

Bare lige, hvis du skulle have glemt det, Peter...

[Bevensee]

...Jeg fatter ik' en meter,
- Hvorfor hører jeg ik' fra Peter...?