Jeg tror, jeg har genfundet den interesse for god lyd/musik, som jeg droppede for ca. 15 år siden til fordel for surround.
Surround'en er væk nu og for få år siden købte jeg mig en Creek Evolution 2 integreret forstærker, et sæt B&W CM1-højttalere samt en Denon DCD-510AE--cd afspiller indenfor en kort periode.
Da de ting blev indkøbt, var formålet "bare" muligheden for at lytte til god musik.
Sådan er det fortsat, men nu er jeg også interesseret i, at den velkomponerede musik får de bedste afleveringsbetingelser til mine ører

Jeg synes selv, det nuværende anlæg spiller ganske fornuftigt, men har dog en mistanke om, at kædens svage led kan være cd-afspilleren. Jeg overvejer derfor jagten på en sådan ny, MEN er mediet ved at dø? (Synes godt nok, det er et noget pauvert udvalg af cd-pladeshops, der er i f.eks. Aarhus). Men kan så læse mig frem til en række cd-afspillere, der har flere digitale indgange, f.eks. Creek Evolution CD50 og Audiolab 8200CD. Tænker at sådan nogle er der vel lidt fremtidssikring i, da den indbyggede DAC kan udnyttes, selv når CD'en evt. er blevet en museumsgenstand?
Men jeg kunne måske også nøjes med at købe en DAC nu, f.eks. en Rega DAC eller en Audiolab M-dac. Men vil det overhovedet give mening, at bruge min Denon lavpriscdafspiller i kombination med sådan en DAC?
Uanset om det måske ender med en cd-afspiller med digitale indgange eller en DAC kunne jeg også se fidusen i at tilkoble min blu-rayafspiller, Apple-tv og Yousee-boks dertil.
Ups, det blev en længere smørre i mit første skriv her på forummet, men kom gerne med jeres input - altså hvad giver mest mening:
- ny cd med digitale indgange
- DAC
- ny cd uden digitale indgange suppleret med en ganske billig DAC til brug for Apple-tv, blu-Ray og Yousee-boks
På forhånd tak.