100 bedste guitarrifs

[mugge]

BBC har lavet denne liste. Den ser egentlig meget OK ud. Man kan sikkert komme på nogen, der burde havde været med. Fx burde "Highway star" med Deep Purple fra made in Japan havde været med. Men der er åbenbart kun et nummer pr. kunstner/band.

[mugge]

http://www.bbc.co.uk/radio2/chart/guitar-riffs

Ups glemte at linke

[Encore]

Må indrømme at jeg har begrænset tillid til en liste der smækker Smoke on the Water helt op på en 5. plads og Born to be Wild helt ned på en 79. plads ...

Men meget sjov liste i øvrigt  

[fredmarantz]

BBC har lavet denne liste. Den ser egentlig meget OK ud. Man kan sikkert komme på nogen, der burde havde været med. Fx burde "Highway star" med Deep Purple fra made in Japan havde været med. Men der er åbenbart kun et nummer pr. kunstner/band.

Der er ikke guitariff i det nummer.

[Bevensee]

Må indrømme at jeg har begrænset tillid til en liste der smækker Smoke on the Water helt op på en 5. plads og Born to be Wild helt ned på en 79. plads ...

Men meget sjov liste i øvrigt  

Jeg meder klart at Smoke on the Water burde ligge nummer et. Det er det mest ikoniske og mest kandte guitar-riff i historien. Det er rock musikkens svar på åbningtemaet fra Beethovens 5. symfoni: Noget stort set alle har hørt, uanset alder eller nationalitet.

Hvis man hører versionen fra Made in Japan er der i øvrigt en sjov historie. Koncerten blev optaget inden Smoke on the Water blev udsendet som single, og jeg har hørt andre steder at MAchine Head endnu ikke eller kun kort tid før var udgivet i Japan. Da Gillan præsentere "This is called Smoke on the Water", er der kun spredt bifald. Efter riffet har kørt én gang går publikum amok.

[LH2A]

Jeg meder klart at Smoke on the Water burde ligge nummer et...

Bare ikke den version som blev spillet på Skansen i sin tid, det kunne få en voksen mand til at græde

[fredmarantz]

Må indrømme at jeg har begrænset tillid til en liste der smækker Smoke on the Water helt op på en 5. plads og Born to be Wild helt ned på en 79. plads ...

Men meget sjov liste i øvrigt  

Jeg meder klart at Smoke on the Water burde ligge nummer et. Det er det mest ikoniske og mest kandte guitar-riff i historien. Det er rock musikkens svar på åbningtemaet fra Beethovens 5. symfoni: Noget stort set alle har hørt, uanset alder eller nationalitet.

Hvis man hører versionen fra Made in Japan er der i øvrigt en sjov historie. Koncerten blev optaget inden Smoke on the Water blev udsendet som single, og jeg har hørt andre steder at MAchine Head endnu ikke eller kun kort tid før var udgivet i Japan. Da Gillan præsentere "This is called Smoke on the Water", er der kun spredt bifald. Efter riffet har kørt én gang går publikum amok.

Interessant historisk indblik    

Men også her vil jeg tillade mig at fluekneppe lift vedr. guitarriffs -

Hører man godt efter er der mindst lige så meget orgel-riff, som guitarriff - måske mere. Jeg vil vove den påstand, at guitarens rolle i det riff er stærkt overdrevet - og orgeldelen er stærkt underdrevet. Orgeldelen (studieversion) er evident og ledsages af guitaren. Det er ikke et klokkerent guitarriff.

i modætning til fx (I can't get no) Satisfaction (stones) originaltrack - hvor der i sagens natur ikke er nogen tvivl - ganske som i Whole Lotta love - Black dog - Heartbreaker  - Kashmir osv....(L.Z.)

[HES]

holder med Bev
og vi kan stort set alle spille riffet fra Smoke on the Water  
De af os der har forsøgt os som guitarhelte, og så stopper spilleriet så.

[WymaxReborn]

Jeg meder klart at Smoke on the Water burde ligge nummer et...

Bare ikke den version som blev spillet på Skansen i sin tid, det kunne få en voksen mand til at græde

Nej den var ikke for feinschmeckere, men en oplevelse - DÉT var det   Hun var jo nærmest konstant en halv time for sent pÃ¥ timingen og tempoet.

[Bevensee]

Jeg meder klart at Smoke on the Water burde ligge nummer et...

Bare ikke den version som blev spillet på Skansen i sin tid, det kunne få en voksen mand til at græde

Nej den var ikke for feinschmeckere, men en oplevelse - DÉT var det   Hun var jo nærmest konstant en halv time for sent pÃ¥ timingen og tempoet.

Det mest fantastiske er jo hendes sound. Hvordan hulen for man en - vistnok - Strat til at lyde som en trusseelastik i en fladtrådt coladåse???

[WymaxReborn]

Jeg meder klart at Smoke on the Water burde ligge nummer et...

Bare ikke den version som blev spillet på Skansen i sin tid, det kunne få en voksen mand til at græde

Nej den var ikke for feinschmeckere, men en oplevelse - DÉT var det   Hun var jo nærmest konstant en halv time for sent pÃ¥ timingen og tempoet.

Det mest fantastiske er jo hendes sound. Hvordan hulen for man en - vistnok - Strat til at lyde som en trusseelastik i en fladtrådt coladåse???

Det kræver en helt særlig kunstner (jeg skriver med vilje ikke musiker) og spillestil  

[mugge]

Sussi og Leo er da kult. Men ja de burde have holdt sig fra Smoke on the Water. Man kan selvfølgeligt se det som et dadaistisk angreb på den gode smag, når noget som tung rock der oprindeligt var udtryk for oprørsk bliver brugt af nogle så uoprørske og lavkulturelle som Sussi og Leo.

[P.H.]

Man kan få "Smoke on the Water"-riffet til at lyde godt selv på en akustisk guitar, hvis man stemmer guitaren i en åben G-dur, og plucker A,D og G-strengen samtidigt, mens man spiller tonerne i riffet Giver en meget fyldig lyd.
Man kan i det hele taget lave rigtig meget sjov med en åben G-dur

I øvrigt synes jeg at riffet i Deep Purple's  "Burn" er pÃ¥ højde med "Smoke on the Water. Ritchie Blackmore spiller det af og til nÃ¥r han laver et lille musikalsk tilbageblik mens han spiller med sit "middelalderorkester" ( kan ikke huske hvad de hedder)

[WymaxReborn]

Ritchie Blackmore spiller det af og til når han laver et lille musikalsk tilbageblik mens han spiller med sit "middelalderorkester" ( kan ikke huske hvad de hedder)

Blackmore's Night, en sammentrækning af Ritchie Blackmore og Candice Night (hende sangerinden).

[P.H.]

Sjovt at se at gode gamle T.Rex ligger temmelig højt på listen med "20th Century Boy". Musikken blev vist brugt for nogle år siden til en reklame for Lewis cowboy bukser. I sin glansperiode lavede Marc Bolan forrygende musik med enkle midler.
Onde tunger hævdede at alle hans hits var variationer over "Get it On".
Nå, ja når det nu ligger så bekvemt på guitaren