Otto, TC skrev:Ejerglæde har (eller bør have) ikke noget at gøre med prisen. Et produkt skal købes ud fra "glæde først, pris bagefter". Punkt 1: Bliver jeg glad for det her? Punkt 2: Har jeg råd? Hvis verdens dyreste cd-afspiller dumpede i punkt 1, så nytter det ikke noget at man pludselig vinder i lotto og får råd til at købe den, det bliver man ikke gladere for apparatet af (medmindre éns glæde består i at prale overfor vennerne, hvilket jeg absolut ikke vil afvise er en mulighed).
Håber ikke du mener jeg er af den type der skal prale får så giver jeg aldrig øller hvis jeg skulle møde dig til en Blues koncert i Horsens ;O)
Jeg har det fint med de reagere sådanne, for det er folk der ikke kender mig og har mødt mig for så ved de havd der virkelig driver værket.
Tak for indlægget og jeg ved det kan være svært for nogle at man er super glad for anlægget, hvade det være et billigt anlæg eller lille billig hjemme BIF så var det ok, men fordi de på samme tid er DYRT så er skal der bare være prokkehoveder, men det tager jeg slet ikke skade af jeg er jo glad.
Jeg har spinket og sparet og har intet fortrudt. Jeg tror mange mangler et mål i hvad de vil og de skifter referencer hele tiden og det er jo også fint hvis de er glade, men typisk er de det ikke, de køber lidt formålløst rundt. Andre køre bare forskelligt fordi de syntes det er sjovt. Jeg har et fast mål jeg vil have så meget musik for mine penge.
Noget jeg kom til at tænke på er de Surrounfolk og Film freak's jeg snakker meget med, de er på en helt anden måde en HIFIfolket. De kan alle samles hjemme ved et gut der lige har købt en ny surrond forforstærker til 60.000kr og man kan sku ikke se på hvem af dem hvem der ejer forstærkeren den for de ser alle glade og meget intuiastiske ud, og er SUPER glad på guttens vejne. Husker så første gang nogle HIFI gutter skulle høre min CD12 de sad alle og så sure ud, for der skal findes noget der ikke gør den perfekt, der skal ikke udtrykkes glæde på andres vejne. Stof til efter tanke ;O)