Så er en tung mand blevet Lidt klogere ;O)

[Jonas Bojer]

Sådan nu skriver Lyngdorf

På videoen her forklarer Lyngdorf hvorfor musikkens rytme og takt er offer nr. 2 i denne “krig”. Et tab der - ifølge ham - er endnu værre end tabet af detaljer.

Læs mere: http://www.recordere.dk/indhold/templat ... z3EtPBHzqv


Det er faneme sjovt dette har LINN sagt i 1000 år og disse "HIFI" folk har altid sagt når jeg postuleret at dårlig lydkvalitet også går ud over rytme og takt at det ikke passer.

Dejligt Lyngdorf ny er begyndt at lytte til musikken ;O)

Hilsen Jonas Bojer

[LH2A]

Godt jeg ikke lytter til mainstream. Peter sku' ta' og lytte til elektronisk musik, nye jazz udgivelser, funk og nujazz. De har ikke engang set røgen fra "the Loudnesswar". Så kan Kelly pigen og Metal seniorerne komprimere r.... ud af bukserne for min skyld. Min lydverden består af headroom, fast hurtig bas, og 3d lydbillede, stereo fri af højttalerne og ude i rummet. Halvdårlige optagelser finder jeg ind imellem på '80'er og '90'er udgivelser, men det er ikke mange og musikken kan stadig nydes.
Hermed kan også gives en opfordring til skribenter i "Hvad hører du nu?" tråden om at skrive hvordan selve optagelsen er. Er musikken god, men komprimeret af H til, så kan vi andre jo tage det med vores overvejelser, hvis vi er interesseret i den musik andre skriver om.

[Slava]

Jeg har faktisk aldrig tænkt på, hvordan en amplitudeforstærkning kan have betydning i tidsdomænet. Men som Lyngdorf forklarer det giver det egentlig god mening i det dybe område.

I øvrigt er det langt fra kun populærmusikken, som er ramt, selv om det måske er det, Lyngdorf fokuserer på. Herunder er et eksempel på Rachmaninovs klaverkoncert nr. 3 med Andrei Gavrilov og dirigenten Riccardo Muti. Det ser selvfølgelig ikke helt tosset ud sammenlignet med det Metallica-eksempel, Lyngdorf fremhæver. Men læg alligevel mærke til, hvad der sker ca. 9 minutter inde i lydfilen (det er førtesatsen, jeg viser her).

gavrilov.gif (32.73 KiB) Vist 6689 gange

Der er tydelige tegn på 'brick wall' limiting i knap et minuts tid! Sjovt nok bliver der faktisk ikke overstyret, og alle peaks er smukt sinusformede, når man zoomer ind. Men det er alligevel tydeligt for mig, at der må være fusket. For i det problematiske område omkring de 9 minutter (især i venstre kanal, som er afbildet øverst) er der flere hundrede peaks, som alle rammer nøjagtigt samme niveau på -2.02 dB! Det kan næppe være nogen tilfældighed. Der er tale om en DDD-optagelse fra 1986, og måske har der i sin tid været overstyring/klipning af signalet. Og måske har man anvendt en soft-clipping algoritme af en slags, for at bringe den digitale forvrængning ned. Det er svært at sige med sikkerhed. Men det lyder under alle omstændigheder ufattelig ringe i den pågældende passage. En tyk grød uden luft eller dynamik.

Men selv om jeg også selv er en stor vinyl-elsker, så skal vi ikke stirre os blinde på sagens egentlige kerne. Det digitale format er sådan set ganske glimrende. Mange af de digitale unoder er ganske vist meget sværere at leve med end de tilsvarende analoge unoder - selv om de analoge i nogle tilfælde skulle være 10-100 gange højere. Men det digitale system har jo et ufattelig stort potentiale. Problemet er i virkeligheden de mennesker, som sidder og skruer på knapperne i lydstudierne. Det er jo den menneskelige faktor, som har bidraget til loudness war - og ikke det digitale system.

[Slava]

Jeg burde måske have postet mit indlæg i tråden "stinker den digitale lyd som aldrig før?", hvor Lyngdorf-linket faktisk allerede var postet tidligere. Men det kommer vel ud på et?

[Jonas Bojer]

Jeg er enig crap in crap out så hvis de folk der mixer vores plader ikke forstår hvad de laver så bliver det indviklet.

Men at venyl folk er så vilde forsår jeg ikke for findes der analoge studier ? en LP er da et downmix fra det digitale studie?

Syntes de digitale studie versioner man kan få der er lavet ordentligt altid slår venyl også med flere længder de få gange jeg har hørt det.

Så jeg er enig hvis de digitale medier ikke bliver udnyttet korrekt så kan det virkelig være ringe lige som dårlig opsatte analoge setups.

;O)

[LH2A]

Men at venyl folk er så vilde forsår jeg ikke for findes der analoge studier ? en LP er da et downmix fra det digitale studie?

Syntes de digitale studie versioner man kan få der er lavet ordentligt altid slår venyl også med flere længder de få gange jeg har hørt det.

Så jeg er enig hvis de digitale medier ikke bliver udnyttet korrekt så kan det virkelig være ringe lige som dårlig opsatte analoge setups.

;O)

Jeg køber ganske rigtigt helst vinyl, hvis musikken jeg vil købe udgives på dette, hvilket det stort set altid gør. Når det så er sagt, så var mit indlæg ikke ment som endnu en "vinyl vs. digital". Pointen med hvad jeg skrev er, at mixet er i orden, godt el. ligefrem fremragende på alt det musik som jeg får fingre i. (Jeg køber på vinyl, men samme musik udgives jo også som digitalt og jeg formoder at  kvaliteten er tilsvarende høj) Hr Lyngdorf burde måske mere adressere visse musikproducenter inden de berørte genrer og fremhæve de rigtigt mange gode optagelser som findes. Han kunne jo bruge dem som reference overfor voldkomprimeret  populærmusik. Det kræver selvfølgelig at han kender navne som Thowring Snow, Alela Diane,  Mehliana, The Von Duesz, Delorean , Mohn og Gui Boratto for bare at nævne nolge få som har udgivet albums med god lyd, headroom, dynamik, dybde og åbent stereoperspektiv med plads til de små detaljer i mixet. At jeg får de oplevelser på vinyl, som sikkert er skåret over et digitalt mix, viser jo bare at det ikke handler om analog vs. digitalt, men om at der sidder kompetente mennesker ved pulten og i lige så høj grad om kunstnere der ikke går på kompromis med deres musik. Inden for populær genren, er hi-fi segmentet sikkert en forsvindende lille del if. til smartphones i docking stations på en bette envejs højttaler og derfor rettes mixet mod de apparater.  Hi-fi entusiaster bør måske bare vælge den musik fra som lyder af l*rt og skrive om hvis de falder over en skod optagelse. Det er en myte at "The Loudness War" er allestedsnærværende i alle musik genrer.

[Ney]

Jeg har faktisk aldrig tænkt på, hvordan en amplitudeforstærkning kan have betydning i tidsdomænet. Men som Lyngdorf forklarer det giver det egentlig god mening i det dybe område.

I øvrigt er det langt fra kun populærmusikken, som er ramt, selv om det måske er det, Lyngdorf fokuserer på. Herunder er et eksempel på Rachmaninovs klaverkoncert nr. 3 med Andrei Gavrilov og dirigenten Riccardo Muti. Det ser selvfølgelig ikke helt tosset ud sammenlignet med det Metallica-eksempel, Lyngdorf fremhæver. Men læg alligevel mærke til, hvad der sker ca. 9 minutter inde i lydfilen (det er førtesatsen, jeg viser her).

gavrilov.gif

Der er tydelige tegn på 'brick wall' limiting i knap et minuts tid! Sjovt nok bliver der faktisk ikke overstyret, og alle peaks er smukt sinusformede, når man zoomer ind. Men det er alligevel tydeligt for mig, at der må være fusket. For i det problematiske område omkring de 9 minutter (især i venstre kanal, som er afbildet øverst) er der flere hundrede peaks, som alle rammer nøjagtigt samme niveau på -2.02 dB! Det kan næppe være nogen tilfældighed. Der er tale om en DDD-optagelse fra 1986, og måske har der i sin tid været overstyring/klipning af signalet. Og måske har man anvendt en soft-clipping algoritme af en slags, for at bringe den digitale forvrængning ned. Det er svært at sige med sikkerhed. Men det lyder under alle omstændigheder ufattelig ringe i den pågældende passage. En tyk grød uden luft eller dynamik.

Men selv om jeg også selv er en stor vinyl-elsker, så skal vi ikke stirre os blinde på sagens egentlige kerne. Det digitale format er sådan set ganske glimrende. Mange af de digitale unoder er ganske vist meget sværere at leve med end de tilsvarende analoge unoder - selv om de analoge i nogle tilfælde skulle være 10-100 gange højere. Men det digitale system har jo et ufattelig stort potentiale. Problemet er i virkeligheden de mennesker, som sidder og skruer på knapperne i lydstudierne. Det er jo den menneskelige faktor, som har bidraget til loudness war - og ikke det digitale system.

Rolig nu! Det er det der heder mastering. Det stykke du refererer til at tydeligvis det punkt på nummeret hvor der er maks udstyring i nummeret. Og derfor giver det jo mening at bruge det som reference som max.

Et korrekt masteret nummer har jo NETOP max udstyring til at ligge helt ud til grænsen, fordi ellers bliver den dynamiske range jo ikke brugt fuldt ud.

[Ney]

Jeg har faktisk aldrig tænkt på, hvordan en amplitudeforstærkning kan have betydning i tidsdomænet. Men som Lyngdorf forklarer det giver det egentlig god mening i det dybe område.

I øvrigt er det langt fra kun populærmusikken, som er ramt, selv om det måske er det, Lyngdorf fokuserer på. Herunder er et eksempel på Rachmaninovs klaverkoncert nr. 3 med Andrei Gavrilov og dirigenten Riccardo Muti. Det ser selvfølgelig ikke helt tosset ud sammenlignet med det Metallica-eksempel, Lyngdorf fremhæver. Men læg alligevel mærke til, hvad der sker ca. 9 minutter inde i lydfilen (det er førtesatsen, jeg viser her).

gavrilov.gif

Der er tydelige tegn på 'brick wall' limiting i knap et minuts tid! Sjovt nok bliver der faktisk ikke overstyret, og alle peaks er smukt sinusformede, når man zoomer ind. Men det er alligevel tydeligt for mig, at der må være fusket. For i det problematiske område omkring de 9 minutter (især i venstre kanal, som er afbildet øverst) er der flere hundrede peaks, som alle rammer nøjagtigt samme niveau på -2.02 dB! Det kan næppe være nogen tilfældighed. Der er tale om en DDD-optagelse fra 1986, og måske har der i sin tid været overstyring/klipning af signalet. Og måske har man anvendt en soft-clipping algoritme af en slags, for at bringe den digitale forvrængning ned. Det er svært at sige med sikkerhed. Men det lyder under alle omstændigheder ufattelig ringe i den pågældende passage. En tyk grød uden luft eller dynamik.

Men selv om jeg også selv er en stor vinyl-elsker, så skal vi ikke stirre os blinde på sagens egentlige kerne. Det digitale format er sådan set ganske glimrende. Mange af de digitale unoder er ganske vist meget sværere at leve med end de tilsvarende analoge unoder - selv om de analoge i nogle tilfælde skulle være 10-100 gange højere. Men det digitale system har jo et ufattelig stort potentiale. Problemet er i virkeligheden de mennesker, som sidder og skruer på knapperne i lydstudierne. Det er jo den menneskelige faktor, som har bidraget til loudness war - og ikke det digitale system.

Rolig nu! Det er det der heder mastering. Det stykke du refererer til at tydeligvis det punkt på nummeret hvor der er maks udstyring i nummeret. Og derfor giver det jo mening at bruge det som reference som max.

Et korrekt masteret nummer har jo NETOP max udstyring til at ligge helt ud til grænsen, fordi ellers bliver den dynamiske range jo ikke brugt fuldt ud.

dermed ikke sagt de ikke har lavet noget fusk, men bare fordi de er en passage der ser sådan ud kan det sagtens være meningen. F.eks. med en violin på fuld knald eller lign.

[Slava]

Nej, det er ikke mastering (i hvert fald ikke god mastering). I så fald er Metallicas skrækeksempel, som ses i Lyngdorf videoen, jo også blot et udtryk for mastering:



Det, der sker i mit eksempel (udsnit herunder), er, at musikken i et lille minuts tid har hundredevis af peaks, som ALLE peaker ved præcis -2,02 dB! Ikke ved -3dB eller -2,5dB eller for den sags skyld ved -2,03dB (eller 0dB) men ved -2,02dB hver eneste gang. Jeg ved nok om musik og sandsynlighed til at forstå, at det ikke kan være opnået naturligt. I denne passage ligner wave-grafen ganske godt metallica-eksemplet, bortset fra, at der tilsyneladende ikke indtræffer klipning). Det lyder desværre ikke kønt.



Grunden til at jeg i det hele taget bragte dette eksempel var ellers mest for at påpege, at det ikke kun er populærmusikken, som er ramt, selv om det er det, Lyngdorf fokuserer på.

[Finlytteren]

Jeg er enig crap in crap out så hvis de folk der mixer vores plader ikke forstår hvad de laver så bliver det indviklet.

Men at venyl folk er så vilde forsår jeg ikke for findes der analoge studier ? en LP er da et downmix fra det digitale studie?

Syntes de digitale studie versioner man kan få der er lavet ordentligt altid slår venyl også med flere længder de få gange jeg har hørt det.

Så jeg er enig hvis de digitale medier ikke bliver udnyttet korrekt så kan det virkelig være ringe lige som dårlig opsatte analoge setups.

;O)

http://www.analogueproductions.com/

Jeg har helt klart den modsatte opfattelse. Hvis indspilningen er god, mener jeg at et medium-dyrt pladespillersetup gennemtæver et rigtig dyrt digitalsetup. Men i de lavere prisklasser må jeg indrømme at digital er en vinder.