Hvis jeg skulle leje ud ville jeg lægge prisen efter hvor mange plader der skal vaskes - det er det reelle slid på maskinen. Alt efter vædske skal det så oven i.
Men hvor lang tid holder sådan en pladevasker? Er det 2.000 plader måske? Mere? På min Moth har der vist været ca. 1.000 - 1.500 plader, den kører da heldigvis endnu. Til de 5.500 kr. den kostede ville det så måske være 2,50 kr. pr. plade, dvs. for 100 plader 250 kr.
Så kommer der de såkaldte "læber" oven i, dvs. feltpads der er anlægsflade for pladen. Lad os bare sige der skal et sæt af dem til, hvilket så vist kun beløber sig til en 50'er.
Så er der vædsken, f.eks. L'art du Son til 300 kr., men det er jo til mange omgange, ved 100 plader koster det vel ikke mere end f.eks. 100 kr.
Det lyder jo ikke så slemt, men hvis jeg skulle leje min maskine ud (hvilket jeg ikke skal), så skulle der nogle penge oven i for besvær og mit eget undvær i den tid den er lejet ud. Og prisen pr. plade ser jo helt anderledes ud hvis maskinen er en Keith Monk e.l., for selv om resultatet måske bliver det samme, så er afskrivningen her højere.
Som jeg ser det skulle aftalen altså både dække antal plader der skal vaskes, men også hvor lang tid man skal bruge på det... Ved 100 plader og en weekend til det ville jeg ikke ligge under 1.000 kr, så en pris på 10 kr. pr. plade er her igen gangbar. Men det er så min opfattelse af tingenes tilstand