Wood skrev:Halløj Bevensee,
Det er imponerende tal du får ud af den SET. Når du nu har adgang til at måle, hvorledes ser THD'en så ud?
Jeg har desværre ikke adgang til at måle - bortset fra en SPL app til min tablet. Det er derfor jeg har taget udgangspunkt i nogen målinger fra HiFi-world af højtalernes inpedans ved forskellige frekvenser, og deres frekvenskarakteristik. Forstærkerens udgangsimpedans har jeg beregnet som beskrevet ovenfor. Så kan man beregne hvor meget signalet bliver dæmpet ved forskellige frekvenser pga impedansmismatch, og bruge denne frekvensafhængige dæmpningtil at estimere hbordan frekvensgangen bliver når højtalerne drives af den pågældende forstærker. Der ligger en antagelse bagved om at forstærkerens udgangsimpedans er frekvensuafhængig. Da den pågældende fortærker er uden modkobling er det en ok antagelse. Mange rørforstærkere, der har modkobling har stigende udgangsimpedans med frekvens, fordi modkoblingsgraden falder med stigende frekvens (hvis jeg har forstået det rigtigt).
Jeg kender ikke den harmoniske forvængning for den forstærker, men eftersom der er en triodeforstærker uden modkobling vil den stige lineært med effekt, og i øvrigt hovedsagligt være anden orden. Om det er hørbart eller ej afhænger megeraf intermodulationsforvrængningen. For andre 6c33c baserede forstærkere jeg har set målinger af er det meget lavt. Jeg oplever ikke forvrængningen som værende hørbar før jeg presser forstærkeren ud over sin grænse.