Hej igen i tråden.
Først tak for de fine spørgsmål/tilbagemeldinger. Mascagni har allerede svaret fyldestgørende på den del, men jeg vil da lige bidrage med lidt ekstra info.
Jonas Bojer:
Grunden til jeg valgte at lave denne tråd er ganske simpelt at diverse personligheder har valgt at kæde en masse rygter sammen med klubben, insinuerende en lukkethed og negative bagtanker med dannelsen af klubben. Rygter har det med at blive til sandhed hvis de ikke tilbagevises, og jeg synes derfor at det var tiden at komme frem med sandheden om hvad der rent faktisk sker. Vi anser ikke klubben som mere lukket end enhver anden Hifi-klub. At adgangskortet til klubben er et mærke frem for at man eks. bor i en bestemt by kan jeg ikke rigtigt se er at bygge mure.
Becker:
Antallet af unikke hits på klubbens hovedside (måles KUN når der klikkes/trykkes
www.sonusfaberclub.com) er ugentlig på 100 - 150. Vi måler ikke hits på dybere links, eller hvor disse kommer fra.
André Jensen:
Jeg er bestemt ikke enig i at man ikke kan erfaringsudveksle hvis der ikke er tale om direkte udvikling og/eller modifikation af grejet. SF modellerne har nogle unikke kendetegn, som dels medfører en meget forskellig lyd imellem modellerne, men som også betyder at der skal laves forskellige tiltag for at få dem til at yde 100%. Det er i den henseende meget interessant at få udvekslet erfaringer omkring hvorledes man har grebet denne opgave an. Yderligere er musik jo et universelt sprog, og det er derfor meget interessant at diskutere musik og gengivelse med andre nationaliteter. Det er faktisk slående hvor enige vi er når det kommer til stykket.
Rees:
Du har ret i at det kunne være rigtigt interessant for alle at komme til at kigge nærmere på medlemspræsentationerne. Vi har dog foreløbigt valgt alene at gøre disse tilgængelige for medlemmer, dels da de indeholder nogle kontakt-informationer af mere privat karakter, dels fordi Danmark er et meget lille land, og folk derfor er påpasselige med hvad der lægges på nettet. Vi har i denne sammenhæng rådført os en række personer med erfaring inden for netsikkerhed, og dette blev resultatet.