Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

hvad er respekt??

Generel HiFi-debat & til andet, som du ikke kan finde en anden HiFi-kategori til.

Re: hvad er respekt??

Indlægaf ZIG » man feb 16, 2015 13:25

@DJakob

Jeg er ikke i tvivl om, at din verden fungerer for dig!

Men jeg er også ret sikker på, at du er i mindretal dvs at de fleste folk fungerer efter andre principper end dine. Hvilket også vil sige, at dine principper (uanset hvor gode og roadtestede de er hos dig) kommer aldrig til at fungere for de fleste brugere på f.eks. Nerds.

Du er ret alene med din "godhed".

Jeg synes også, du laver en fejl, når du gerne vil anspore andre til at være lige så "god" som dig selv. Det er bare uladesiggørligt. Uanset om "godhed" bærer sin egen belønning, gør godt og virker for dig.

Idéen om, at man kan identificere nogle principper, som andre folk skal leve efter, (og så bliver verden et godt sted) er gak. Folk lever ikke efter principper. De lever bare (og siger en masse nonsens imens).

Uenighed fører sjældent til enighed. Oftest krig.

Uenighed fører sjældent til "nysgerrighed".

For at lære noget nyt skal man allerede have det meste af det i sig, og i uenighed er der sådan set kun forskelle (der gør forskel), hvorfor der ikke er nogle identificeringspunkter at bygge videre på.

Jeg tvivler på, at du er spor interesseret i at lære mere om min snirklede verden - for den vil unægteligt destruere din nuværende verden, hvis du kastede dig ud i sådan et projekt.

Og det vil der ikke være nogen grund til - fordi som allerede sagt: Din verden fungerer for dig. Men den kan ikke omsættes til andre (lige så lidt som min egen kan).

Ja, man vil da mene, at alle burde kunne overholde en pæn omgangstone - men igen er der noget, der hedder The Reality Principle. Der er rent faktisk nogle, der ikke kan! Og mange af dem er trofaste skribenter på Nerds.

Verden er grumset og beskidt.

Og alverdens rengøringsfirmaer kan ikke hamle op med det. Heller ikke dit eget.

Nova
Maybe I can do things with your data...
Brugeravatar
ZIG
Supermedlem
 
Indlæg: 1955
Tilmeldt: lør jun 09, 2007 16:04
Geografisk sted: Ã…rhus

Re: hvad er respekt??

Indlægaf WymaxReborn » man feb 16, 2015 14:35

ZIG skrev:Du er ret alene med din "godhed".


Hvortil man kun kan sige "desværre"... Jeg forsøger også at være "god", uanset at jeg ved at mange andre hellere går den anden vej så snart det spidser bare det mindste til, og det kan da også smutte for mig. Men jeg synes at man bør tilstræbe at være "god", at gøre en indsats, og ikke bare være ligeglad og parkere det som "det gør de andre også" - det skal ikke være så "nemt".

Man kan sagtens være uenig uden at svine, hvilket I jo ogsÃ¥ klarer fint lige nu  :D
Alle de påståede dobbeltprofiler på Trustpilot, men det kræver stadig kun én person at have skyklapper på... Det er i sandhed svært at begå sig på de sociale medier når man ikke kan tilrette andres mening til sin egen. Magtens vilje er stor!!!!!!
Brugeravatar
WymaxReborn
Supermedlem
 
Indlæg: 1145
Tilmeldt: ons nov 10, 2010 22:11

Re: hvad er respekt??

Indlægaf Peter Steffensen » man feb 16, 2015 14:51

ZIG skrev:@DJakob

Uenighed fører sjældent til enighed. Oftest krig.

Uenighed fører sjældent til "nysgerrighed".


MÃ¥ske er uenighed ikke det rigtige udtryk. Det handler nok i udgangspunktet om forskellighed:

1. forskellig oplevelse af det samme (smag og behag, eller forskellige anlæg med forskellig synergi).
2. forskelligt omfang af erfaring (har hørt vs. har ikke hørt).
3. forskellige værdier (e.g. hvor meget må en lydforbedring koste)...

eks. 1 burde i starten føre til nysgerrighed og derefter til enten enighed eller uenighed - men ikke til krig.
eks. 2 burde ikke kunne føre til uenighed, kun til nysgerrighed.
eks. 3 fører derimod sjældent til enighed.
Hilsen
Peter / info@sound-defined.dk

Man skal ikke tro, man skal lytte.
Peter Steffensen
Branchemedlem
 
Indlæg: 664
Tilmeldt: fre mar 13, 2009 12:04

Re: hvad er respekt??

Indlægaf DJakob » man feb 16, 2015 15:12

ZIG skrev:Jeg er ikke i tvivl om, at din verden fungerer for dig!

Men jeg er også ret sikker på, at du er i mindretal dvs at de fleste folk fungerer efter andre principper end dine. Hvilket også vil sige, at dine principper (uanset hvor gode og roadtestede de er hos dig) kommer aldrig til at fungere for de fleste brugere på f.eks. Nerds.

Du er ret alene med din "godhed".


Hvem taler om godhed, hvad med bare at kalde det ordentlighed? Vær ordentlig overfor andre, vær med til at skabe orden i stedet for kaos. Mange af de tråde der på det seneste har skabt røre, har i den grad været ganske kaotiske.


ZIG skrev:Jeg synes også, du laver en fejl, når du gerne vil anspore andre til at være lige så "god" som dig selv. Det er bare uladesiggørligt. Uanset om "godhed" bærer sin egen belønning, gør godt og virker for dig.


Det virker for alle. Og nej det er ikke uladesiggørligt, men ej heller noget der sker over en nat, det kan være en lang proces.

ZIG skrev:Idéen om, at man kan identificere nogle principper, som andre folk skal leve efter, (og så bliver verden et godt sted) er gak. Folk lever ikke efter principper. De lever bare (og siger en masse nonsens imens).


Det samfund du lever i er bygget op om principper. Principper skaber sammenhæng og mening, det modsatte skaber kaos, også i en begrænset verden som Nerds.


ZIG skrev:Uenighed fører sjældent til enighed. Oftest krig.


Hvor har du den viden fra? Jeg oplever at uenighed skaber muligheder og nytænkning, hvis den bliver behandlet med respekt. I de tilfælde hvor uenigheden ender i krig/polarisering, der har de involverede ikke formået at respektere hinandens uenigheder.



ZIG skrev:Uenighed fører sjældent til "nysgerrighed".


Det kommer an på hvem du spørger, og igen så er jeg stadig interesseret i hvor du har den viden fra?


ZIG skrev:For at lære noget nyt skal man allerede have det meste af det i sig, og i uenighed er der sådan set kun forskelle (der gør forskel), hvorfor der ikke er nogle identificeringspunkter at bygge videre på.


Ikke enig, så er det jo ikke nyt det du lærer, men blot det samme med en lille nuance.

ZIG skrev:Jeg tvivler på, at du er spor interesseret i at lære mere om min snirklede verden - for den vil unægteligt destruere din nuværende verden, hvis du kastede dig ud i sådan et projekt.


Det er ikke sandt, jeg er faktisk ret nysgerrig lige nu (altså på den verden der hedder Nerds for dig) den tror jeg ikke kan destruere min.


ZIG skrev:Og det vil der ikke være nogen grund til - fordi som allerede sagt: Din verden fungerer for dig. Men den kan ikke omsættes til andre (lige så lidt som min egen kan).


Jeg mener godt at min verden kan omsættes til andre: Vær ordentlig, udvis respekt og anerkend forskelle og uenigheder.

Og ja det kan være svært helt at vide hvordan man gør, men bare det at man forsøger og er bevidst, ja så er en rigtig god proces sat i gang.

ZIG skrev: Ja, man vil da mene, at alle burde kunne overholde en pæn omgangstone - men igen er der noget, der hedder The Reality Principle. Der er rent faktisk nogle, der ikke kan! Og mange af dem er trofaste skribenter på Nerds.


Man kan sagtens, hvis bare man vil. Det er et spørgsmål om at tage ansvar, den er ikke længere.

ZIG skrev:Verden er grumset og beskidt.

Og alverdens rengøringsfirmaer kan ikke hamle op med det. Heller ikke dit eget.

Nova  

Igen forsøger du at rokke ved min intention, ved at skabe et billede af mig som et rengøringsfirma, der er en udefrakommende organisme der vil fikse og rydde op for jer andre stakkels mennesker. Jeg bliver i min intention, om at gøre Nerds til et mere behageligt sted at bruge sine kolde vinteraftener og skabe glæde om en rigtig hyggelig og spændende hobby.
Djakob
DJakob
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 288
Tilmeldt: fre apr 23, 2010 21:04
Geografisk sted: Kbh. V

Re: hvad er respekt??

Indlægaf ZIG » man feb 16, 2015 16:08

Det er en fornøjelse at debatere med dig DJakob.

Du praktiserer, hvad du prædiker og du holder fast i, hvad du mener.

Jeg kan ikke flytte dig, og du kan ikke flytte mig.

Og det er ok.

Der er vist ingen grund til at vi bliver ved - for så vil andre blot blive "utålmodige".

Du spørger et par gange til, hvor jeg har min viden fra?

Nu er "viden" også et meget belastet ord. Jeg er ikke videnskabsorienteret, så det er måske bedst at sige, at jeg ingen viden har. Men jeg har levet et halvt langt liv, og det er blevet til en del erfaringer med og om at leve. Derfra og dertil kommer min "lommefilosofi" beriget af de forskellige ting, jeg har læst.

SÃ¥, hvis du svinger med, svinger du med - og hvis du ikke svinger med, svinger du ikke med.

Det er min slags viden!

@Peter

Her afslører du din ingeniørhjerne....hvorefter min går i dvæle....Jeg kan næsten se en regneark foran mig og i hvert fald et vindue med adskillige firkanter... som jeg aldrig kan finde ud af.

i) Forskellige oplevelser af det samme skal ifølge dit vindue føre til nysgerrighed.

ii) Forskellige erfaringer skal ikke kunne føre til uenighed kun nysgerrighed

iii) Forskellige værdier fører sjældent til enighed.

Jeg er kun enig i den tredie.

Enighed er oftest blot på skrømt. Udtrykt enighed er oftest blot under pres af den ene eller den anden slags.

Der er ikke noget, der fører til nysgerrighed. Nysgerrighed er en af vores primære motivationer, der lever sit eget liv og kan hverken anspores eller afspores.

Ja, den menneskelige psykologi er ligesÃ¥ kompliceret som et stykke elektronik.  8) Og der er mindst lige sÃ¥ mange meninger om det.

Men til gengæld er der ingen viden.

Nova
Maybe I can do things with your data...
Brugeravatar
ZIG
Supermedlem
 
Indlæg: 1955
Tilmeldt: lør jun 09, 2007 16:04
Geografisk sted: Ã…rhus

Re: hvad er respekt??

Indlægaf DJakob » man feb 16, 2015 18:46

ZIG skrev:Det er en fornøjelse at debatere med dig DJakob.

Du praktiserer, hvad du prædiker og du holder fast i, hvad du mener.

Jeg kan ikke flytte dig, og du kan ikke flytte mig.

Og det er ok.

Der er vist ingen grund til at vi bliver ved - for så vil andre blot blive "utålmodige".


Intet mindre end rigtig flot skrevet, stor respekt herfra.

Vi er enige om at være uenige, så blev vi på sin vis enige om noget, selvom enighed ikke nødvendigvis er målet.

Om nogen af os har flyttet os er svært at sige nu, måske har vores samtale flyttet andre, og måske sat sig i deres bevidsthed.

Jeg takker for kampen, det har været en fornøjelse, for du er god til at argumentere, og gør det på en respektfuld måde (selvom du måske mener at der skal mere til) :-)
Djakob
DJakob
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 288
Tilmeldt: fre apr 23, 2010 21:04
Geografisk sted: Kbh. V

Re: hvad er respekt??

Indlægaf jensen » tirs feb 17, 2015 22:12

Man kommer langt med et smil og respekt for andre mennesker.

Husk tydligt Hifi4all i de gode dage det var sjovt, og folk kunne poste fotos af deres setup uden af det gik helt galt som det gør i dag.
hvad nu
jensen
Branchemedlem
 
Indlæg: 1184
Tilmeldt: tirs okt 18, 2005 20:15

Re: hvad er respekt??

Indlægaf remote » tirs feb 17, 2015 23:39

jensen skrev:Man kommer langt med et smil og respekt for andre mennesker.

Husk tydligt Hifi4all i de gode dage det var sjovt, og folk kunne poste fotos af deres setup uden af det gik helt galt som det gør i dag.


Ja der er ikke mange der viser deres setup længere.

Hvad det skyldes tør jeg ikke gætte på, selv har jeg ikke lyst af hensyn til al det ballade det vil skabe fremfor debat og god snak omkring det.

Man kan altid lære noget nyt og det var tider førhen når folk kom med gode råd til forbedringer eller ændringer.

SÃ¥dan er det desværre slet ikke længere.  :(
remote
Dobbelt Profil: "Cujo" Profil Lukket
 
Indlæg: 155
Tilmeldt: lør dec 27, 2014 19:33

Re: hvad er respekt??

Indlægaf Spencer » ons feb 18, 2015 13:40

Respekt er det man viser, eller ikke viser, ved sin gøren og laden, overfor andre mennesker/dyr/miljøet og sig selv, i de omgivelser man befinder sig i.

Den kan bygge på forskellige motiver, som f.eks. : frygt, fornuft, viden, erkendelse, selverkendelse m.v.

Facts er i den forbindelse noget nyttigt at forholde sig til, såvidt videnskaben og naturlovene giver indikation på, hvad må anses som "korrekt".
Fornuft kan dog komme forrest i prioriteringen, i nogle sammenhænge.

Omkring facts, kom jeg i tanke om et citat

Her er et par henvisninger, til de mere videbegærlige, omkring det, at forholde sig til facts:

http://en.wikipedia.org/wiki/Dunning%E2 ... ger_effect

http://www.darwinawards.com/darwin/darwin2014-10.html

Respekt er mÃ¥ske det som DSB viser overfor kobbertyvene, ved at gøre det muligt at stjæle strømkabler, uden at man fÃ¥r stød?  :)
Spencer
Profil Lukket
 
Indlæg: 1171
Tilmeldt: tors aug 10, 2006 17:44

Re: hvad er respekt??

Indlægaf WymaxReborn » ons feb 18, 2015 15:33

Spencer skrev:Respekt er mÃ¥ske det som DSB viser overfor kobbertyvene, ved at gøre det muligt at stjæle strømkabler, uden at man fÃ¥r stød?  :)


Ikke usandsynligt... Så vidt jeg har hørt larmer husalarmer i dag kun med 90 dB i stedet for tidligere 105 dB fordi tyvene ellers får høreskader.
Alle de påståede dobbeltprofiler på Trustpilot, men det kræver stadig kun én person at have skyklapper på... Det er i sandhed svært at begå sig på de sociale medier når man ikke kan tilrette andres mening til sin egen. Magtens vilje er stor!!!!!!
Brugeravatar
WymaxReborn
Supermedlem
 
Indlæg: 1145
Tilmeldt: ons nov 10, 2010 22:11

Re: hvad er respekt??

Indlægaf Spencer » ons feb 18, 2015 16:00

WymaxReborn skrev:Så vidt jeg har hørt larmer husalarmer i dag kun med 90 dB i stedet for tidligere 105 dB fordi tyvene ellers får høreskader.


NÃ¥r man sÃ¥ kigger pÃ¥ den danske udgave af "Stand-your-ground" loven, som er retten til at rÃ¥be "bliv dér!", sÃ¥ mÃ¥ man mÃ¥ske ogsÃ¥ kun rÃ¥be med 90dB?  :D
Spencer
Profil Lukket
 
Indlæg: 1171
Tilmeldt: tors aug 10, 2006 17:44

Re: hvad er respekt??

Indlægaf WymaxReborn » ons feb 18, 2015 20:08

Spencer skrev:
WymaxReborn skrev:Så vidt jeg har hørt larmer husalarmer i dag kun med 90 dB i stedet for tidligere 105 dB fordi tyvene ellers får høreskader.


NÃ¥r man sÃ¥ kigger pÃ¥ den danske udgave af "Stand-your-ground" loven, som er retten til at rÃ¥be "bliv dér!", sÃ¥ mÃ¥ man mÃ¥ske ogsÃ¥ kun rÃ¥be med 90dB?  :D


Og sÃ¥ er det godt at sÃ¥ mange i dag har en smartphone, hvorpÃ¥ man kan download'e et dB-meter - sÃ¥ kan man i det mindste, stille naturligvis, spørge tyven om man lige kan fÃ¥ lov til at indstille stemmen sÃ¥ man ikke rÃ¥ber højere end de tilladte 90 dB  :lol:
Alle de påståede dobbeltprofiler på Trustpilot, men det kræver stadig kun én person at have skyklapper på... Det er i sandhed svært at begå sig på de sociale medier når man ikke kan tilrette andres mening til sin egen. Magtens vilje er stor!!!!!!
Brugeravatar
WymaxReborn
Supermedlem
 
Indlæg: 1145
Tilmeldt: ons nov 10, 2010 22:11

Re: hvad er respekt??

Indlægaf Medlem » ons feb 18, 2015 20:30

Brugeravatar
Medlem
Supermedlem
 
Indlæg: 1369
Tilmeldt: lør jan 28, 2006 21:32
Geografisk sted: Nordsjælland

Re: hvad er respekt??

Indlægaf DJakob » tors feb 19, 2015 01:57

Medlem skrev:Poul-dyt-båt skal da lige med:
http://www.poulsaudiobutik.dk/2015/02/t ... erien.html

:mrgreen:


Jeg har postet et indlæg på hans blog, kender ikke til hans måde at håndtere dette på, nu må vi se.
Djakob
DJakob
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 288
Tilmeldt: fre apr 23, 2010 21:04
Geografisk sted: Kbh. V

Re: hvad er respekt??

Indlægaf ZIG » tors feb 19, 2015 06:15

Jeg takker for lidt moralsk opbakning, DJakob.

Det er ikke rart at blive kaldt "et gigantisk fjols".

Og det er rent faktisk ikke til at vide, hvordan man reagerer på sådan en tiltale.

At være "et fjols" er en ting, men at være "et gigantisk fjols" er noget helt andet.

Og at være det i flere menneskers øjne....

Ja og at der ligefrem skrives om det andre steder.....

Ja, det gør ondt.

Hvilket vist ogsÃ¥ er meningen!  8)

Man kan roligt sige, at der er manglende respekt, manglende indlevelsesevne, manglende forståelse i sådan en udtalelse - men der er samtidigt et ønske om at gøre ondt.

At blive ramt af et menneske, der ønsker at gøre ondt - det er svært at reagere på.

Man kan selvfølgelig prøve at pege på deres ondskab i det håb om, at andre også kan få øje på det - men jeg tvivler på, at det har nogen som helst effekt på vedkommende. Jeg tror også gerne, at der er nogle, der ligefrem hepper i baggrunden.

Det er vist det, der hedder "vicarious excitement".

Og det er vist også disse "dårskaber", jeg mener ikke, vi kan udrydde, for det hører til den menneskelige natur samt internet som medium, der puster til de latente flammer.

Men jeg er som sagt blot et gigantisk fjols, en falleret akademiker, der ikke engang fik en post på Absurdologisk Institut, og som ingen læser og endnu færre citerer og med alt for meget tid i min pensionisttilværelse.....så hvad ved jeg?

Ingen verdens ting!

Jeg må hellere få mig et ordentligt arbejde. :D

Og lige et enkelt ord til Poul, der ikke ligefrem er utilbøjelig til selv at bruge en god, historisk metafor, når tiden er inde: Loose Lips Sink Ships.

Nova
Maybe I can do things with your data...
Brugeravatar
ZIG
Supermedlem
 
Indlæg: 1955
Tilmeldt: lør jun 09, 2007 16:04
Geografisk sted: Ã…rhus

ForegåendeNæste

Tilbage til Generelt & Andet Hi-Fi


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 4 gæster

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.