Jonas_h skrev:Kaj, jeg tror ikke du forstår min pointe... Læs præsentationen og se hvor meget en ændret frekvenskurve påvirker hvad folk mener er neutralt. Hvad folk synes virker som en perfekt neutral spectral balance med én target kurve, ændrer sig fuldstændig når target kurven ændrer sig lidt. Og det er samme rum, højttalere, placering, kabler og hvad der nu ellers indgår i kæden.
Det bringer mig igen tilbage til mit udgangspunkt: Kan et kabelskift (antaget ingen af kablerne er defekte) få systemet til at gå fra neutral spectral balance til bright?
De to sidste linjer i dit indlæg. Efter du har skåret din pointe ud i pap til mig (tak for det!) har jeg nemmere ved at svare dig ud fra mine erfaringer og seneste praktiske eksperimenter.
De store variationer i frekvensgangen (variationer på flere decibel hen over frekvensområdet) med henblik på at skabe lyden som opfattes neutral, har jeg aldrig oplevet mulig med et kabel. Så mit svar til dit sidste spørgsmål er ”Nej”. Ikke kablet i sig selv i det mindste. Det der muligvis kan give et positivt svar på dit spørgsmål er kablets parametre og deres påvirkning af den tilsluttede elektronik. Elektronikken ændrer egenskaber alt efter den belastning den udsættes for.
Jeg forsøger netop i disse dage at underbygge mine iagttagelser beskrevet tilbage i denne tråd. I den forbindelse er jeg stødt på Douglas Self's bøger ”Small Signal Audio Design” og ”Audio Power Amplifier Design”. Især den første er interessant i denne sammenhæng. Her underbygger han min oplevelse med kablernes påvirkning af lyden gennem deres påvirkning af den tilsluttede elektronik dens egenskaber. Min foreløbige konklusion er, at det tilsyneladende er samspillet mellem elektronikken og kablets egenskaber, som giver den hørbare effekt af et kabelskift. Men som du allerede kan læse af mine indlæg er ”den tonale balance uændret”. Dybdeperpektiver (3D effekten) punktformigheden, kontrasten for nu at bruge et billede på oplevelsen, er entydigt forandret. Oplevelsen af øget dynamik er en tydelig sideeffekt af lydbilledets gennemsigtighed. Dette alene opnået ved at tilsidesætte hidtidige velafprøvede og anerkendte normer for impedanstilpasning mellem apparaters kredsløb og samtidig lægge en dæmper på kablernes reaktanser og deres evne til at påvirke de tilsluttede kredsløb. Forforstærkeren (DIY) jeg bruger til opgaven er usædvanlig på flere måder. Beregnet og bygget i midten af 70'erne med løbende forbedringer. Grundstammen er et balanceret FET differentialtrin efterfulgt af fuldsymmetriske kredsløb med flere bipolare parallelt koblede transistorer i de respektive områder af kredsløbet. Den drives af plus/minus 15V nu afkoblet med 2 x 33.000uF elektrolytter og diverse MKT kondensatorer og har en udgangsimpedans på < 5 ohm i området 0- 100.000 Hz. Kablet derfra til effekttrinnet består nu af 2 meter 2 x 2,5mm2 kobberkabel med indloddede metalfilmsmodstande i hver ende på foreløbig 1,2kohm mellem de to ledere for at dæmpe reaktansernes indvirkning på lyden.
I omtalte bog fremvises de målbare resultater af belastningernes indflydelse på kredsløbenes præstationer og indtil andet er bevist, arbejder jeg videre med projekt ”Low Impedance Drive”.
Jonas_h. Indtil videre har det ikke tippet frekvensgangen til hverken det mørke eller det lyse. Gennemsigtighed, dybde og oplevelsen af øget kontrast kan måske opfattes sådan.