the way you play

[Ritchieblackmore]

Ja, Laboa! Som sagt smag og behag. Jeg er også mere til Hendrix end Knopfler, men det medfører jo ikke at Hendrix er bedre end Mark Knopfler eller vice versa. Sammenligning eller den der kåring af det bedste kan efter min bedste overbevisning ikke gøres indenfor musikken. Jeg har aldrig brudt mig specielt meget om Clapton. Jeg synes ikke han har skabt store værker på egen hånd. Sammen med andre men ikke som solist. Jeg finder ham kun interessant når andre kunstnere har brugt ham eller sammen med Cream hvor en mand som Jack Bruce skabte genialitet. Det er min holdning til Clapton, men det gør hverken fra eller til. Det er bare min smag og jeg har intet andet til at bakke det op. Er det ikke bare gode musikoplevelser vi jagter uanset om det er Knopfler, Clapton, Hendrix eller Sussi og Leo.

[laboa]

Ja, Laboa! Som sagt smag og behag. Jeg er også mere til Hendrix end Knopfler, men det medfører jo ikke at Hendrix er bedre end Mark Knopfler eller vice versa. Sammenligning eller den der kåring af det bedste kan efter min bedste overbevisning ikke gøres indenfor musikken. Jeg har aldrig brudt mig specielt meget om Clapton. Jeg synes ikke han har skabt store værker på egen hånd. Sammen med andre men ikke som solist. Jeg finder ham kun interessant når andre kunstnere har brugt ham eller sammen med Cream hvor en mand som Jack Bruce skabte genialitet. Det er min holdning til Clapton, men det gør hverken fra eller til. Det er bare min smag og jeg har intet andet til at bakke det op. Er det ikke bare gode musikoplevelser vi jagter uanset om det er Knopfler, Clapton, Hendrix eller Sussi og Leo.

Alt ER bare ikke relative smagsdomme i een indifferent pærevælling. Heller ikke Hendrix vs. Knopfler som guitarister. Ej heller om Clapton har skabt enestående albums og sange, aldeles usædvanligt for en "guitarist".

Du har mere end al ret til din smag. Uanset om det gør hverken fra eller til

[P.H.]

Jeg undskylder min uvidenhed om oprindelsen til "Hey Joe". Det var heller ikke min mening at sammenligne MK og Hendrix - der er mildest talt tale om forskellig spillestil. Indlægget var blot et udslag af umiddelbar begejstring.

[laboa]

Jeg undskylder min uvidenhed om oprindelsen til "Hey Joe". Det var heller ikke min mening at sammenligne MK og Hendrix - der er mildest talt tale om forskellig spillestil. Indlægget var blot et udslag af umiddelbar begejstring.

Intet at undskylde for i min optik.

Jeg reagerede også lidt "højt", fordi jeg misforstod din sammenligning.

I øvrigt vidste jeg faktisk heller ikke, Hey Joe ikke var skrevet af Hendrix. Må prøve at høre originalen .

[Ritchieblackmore]

Laboa, vi kan være uenige om detaljer i musikhistorien, men smagsmæssigt er vi nok ikke langt fra hinanden. Hvis alt ikke er en stor pærevælling kan jeg indskyde, at der er intet usædvanligt over hvad Clapton har skabt som guitarist, solist i den kontekst at være guitarist. Musikhistorien rummer over mange guitarister som har skabt roste værker. Her er Clapton hverken mere eller mindre usædvanlig end mange andre. Neil Young, Bob Dylan, Al DI Meola, Jeff Beck, George Harrison bare lige for at nævne nogle. Om du så gerne vil have Clapton øverst på ranglisten er fint for mig. Det er så din nummer et sammen med andre Clapton fans, men det gør den ikke mere eller mindre gældende for andre.

Venligste hilsner

[laboa]

Neil, Dylan, Harrison - hvor kom de fra lige pludselig (di Meola, nå ja)?

Men ja - nu snakker vi samme musik-Liga. Og en som Clapton ikke bare sejrer i og vinder guld, får den store pokal osv.

Resten giver bare sig selv...

[ZIG]

@laboa

Alt ER bare ikke relative smagsdomme i een indifferent pærevælling.

Jeg har virkelig prøvet at få den sætning til at give mening.....og det er blandt andet fordi jeg er da glad for, at du er dukket op på vores forum.....men jeg kan kun få mening ud af den, hvis jeg relaterer den til én person ad gangen.

Det enkelte menneske er ikke indifferent til sin egne smagsdomme, men når mennesker samles kan der kun være en pærevælling - og her vil det da være klogt at være indifferent overfor de andres relaltive smagsdomme.

@Richieblackmore

Når jeg nu har dig, hvor kan jeg finde noget af det bedste, Richie har lavet. Han er nemlig en guitarist, jeg knap nok kender, og de få gange, jeg har stødt ind i ham, har jeg slet slet ikke forstået, hvorfor han dømmes til at være supergod.....

Den enkeltes smag kan kun være en pærevælling - både for en selv og andre.... F.eks.

Efter 20 års pause har jeg genopdaget Dire Straits - og jeg synes virkelig, at de er store. Jeg har købt mange af Knopflers soli plader - men ingen af dem har overlevet. Han kan hverken komponere interessant musik eller spille, som han engang har kunnet. ikke desto mindre har han da levet af begge dele.

Jeg ejer meget lidt at Clapton - selv om hans guitar lyd gør godt hos mig - men den holder sjældent interessen særlig længe.

Hendrix ejer jeg intet af. Ham og SRV siger mig ingen verdens ting.

Og guitar er det instrument, jeg holder mest af.

Gary Moore - now we're talking....

Zig

[P.H.]

Ritchie Blackmore havde vel sin storhedstid da han var en bærende kraft i Deep Purple - det er i hvert fald herfra jeg husker ham bedst. Har hørt Deep Purple i  hvad der regnes for den klassiske opsætning ved 2 fede koncerter i begyndelsen af 70'erne - begge store oplevelser hvor Ritichie spiller som et sandt festfyrværkeri. Det var lige efter udgivelsen af "Machine Head" som jeg vel mÃ¥ have hørt hundredevis af gange. Ved den første koncert var Electric Light Orchestra opvarmning. De spillede fantastisk godt - og jeg tænkte at Deep Purple ville fÃ¥ svært ved at overgÃ¥ dem (dog meget forskellig genre), men jeg skal love for at Deep Purple gav valuta for pengene. Folk stod op pÃ¥ stolene under hele koncerten i KB-hallen.
Jeg havde på det tidspunkt selv spillet guitar et par år. Jeg fandt Blackmores soli fascinerende fordi han spiller hurtigt, men meningsfuldt og samtidigt uforudsigeligt. At han så også har lavet meget enkle og fængende riff's er en anden sag. Det velkendte riff fra "Smoke on the Water" er vel det mest spillede guitarriff nogen sinde. Og engang var der forbud mod at spille det når man kom ind i en musikforretning for at afprøve en guitar .
Et så enkelt riff kan dog sagtens spilles helt forkert - hør blot Sussi's (fra Sussi og Leo). Men det er vistnok meningen.
Jeg har ikke fuldt så meget med hans senere karriere. Har dog glimrende plader både fra hans tid i Rainbow, og fra hans helt anderledes stil i Blackmores night. At han er en superguitarist kan der ikke herske tvivl om.

[B. Lomholt]

@laboa

Alt ER bare ikke relative smagsdomme i een indifferent pærevælling.

Jeg har virkelig prøvet at få den sætning til at give mening.....og det er blandt andet fordi jeg er da glad for, at du er dukket op på vores forum.....men jeg kan kun få mening ud af den, hvis jeg relaterer den til én person ad gangen.

Det enkelte menneske er ikke indifferent til sin egne smagsdomme, men når mennesker samles kan der kun være en pærevælling - og her vil det da være klogt at være indifferent overfor de andres relaltive smagsdomme.

@Richieblackmore

Når jeg nu har dig, hvor kan jeg finde noget af det bedste, Richie har lavet. Han er nemlig en guitarist, jeg knap nok kender, og de få gange, jeg har stødt ind i ham, har jeg slet slet ikke forstået, hvorfor han dømmes til at være supergod.....

Den enkeltes smag kan kun være en pærevælling - både for en selv og andre.... F.eks.

Efter 20 års pause har jeg genopdaget Dire Straits - og jeg synes virkelig, at de er store. Jeg har købt mange af Knopflers soli plader - men ingen af dem har overlevet. Han kan hverken komponere interessant musik eller spille, som han engang har kunnet. ikke desto mindre har han da levet af begge dele.

Jeg ejer meget lidt at Clapton - selv om hans guitar lyd gør godt hos mig - men den holder sjældent interessen særlig længe.

Hendrix ejer jeg intet af. Ham og SRV siger mig ingen verdens ting.

Og guitar er det instrument, jeg holder mest af.

Gary Moore - now we're talking....

Zig

Gary Moore er også en af mine favoritter, men uden Hendrix, som ikke er en jeg lytter ret meget til, så var guitaristen uanset navn og gavn, nok ikke det store emne i dag, uden ham. Jeg personligt syntes det er fedt at de forskellige musikere med de instrumenter de nu benytter, har deres egen lyd, en signatur som netop kendetegner kunstneren, og det er så uanset om det er Moore, Hendrix eller Knofler... Blackmore spiller jo stadig, nu hos Blackmore Nights, jeg syntes det er spændende musik han laver/fremfører, men smag er forskellig.. Andre guitarister kunne være Malmsten der fyrede den af i firserne, med langt hår og heftige riffs... Hvordan ville Queen ikke have lydt, hvis den karakteristiske guitar ikke var med?

Med venlig hilsen
Birger

[B. Lomholt]

Nu vi er i gang med guitarister, så en mand ved navn Django Reinhardt, sigøjner jazz, men i en klasse for sig selv... Guderne må vide hvor langt han kunne nå, hvis han havde strøm til hans guitar i hans tid...

[Medlem]

Så er det vel rimeligt at nævne Bireli Lagrene, han er fantastisk. Hans spillestil minder lidt om Django Reinhardt.

Prøv også at høre ham med NHØP, topklasse.

Jeg har en gammel koncert med ham hvor han spiller med Al Di Meola og Larry Coryell, puha, de er sande mestre på deres instrument. En slags forlængelse af deres krop.

[B. Lomholt]

Så er det vel rimeligt at nævne Bireli Lagrene, han er fantastisk. Hans spillestil minder lidt om Django Reinhardt.

Prøv også at høre ham med NHØP, topklasse.

Jeg har en gammel koncert med ham hvor han spiller med Al Di Meola og Larry Coryell, puha, de er sande mestre på deres instrument. En slags forlængelse af deres krop.

Man kan godt høre, hvor hans inspiration er fra  
Det er ikke så nemt at spille, som det lyder som om, meget teknisk.

[ZIG]

Alt ER bare ikke relative smagsdomme i een indifferent pærevælling

Ham der Bireli Lagrene er da et godt eksempel på det.

En yndlings hos Medlem, mens jeg får en meget kraftig synæstesi-effekt, der giver kulegysninger, feber og opkastningsfornemmelser på en og samme tid (jeg overdriver ikke).

Det er da ikke ligegyldigt, hvad man lytter til, og det er ikke ligegyldigt, hvem der lytter.

Trækharmonika kan jeg heller ikke være i stue sammen med - jeg bliver ligefrem selvmordstruet.

Zig

[B. Lomholt]

Alt ER bare ikke relative smagsdomme i een indifferent pærevælling

Ham der Bireli Lagrene er da et godt eksempel på det.

En yndlings hos Medlem, mens jeg får en meget kraftig synæstesi-effekt, der giver kulegysninger, feber og opkastningsfornemmelser på en og samme tid (jeg overdriver ikke).

Det er da ikke ligegyldigt, hvad man lytter til, og det er ikke ligegyldigt, hvem der lytter.

Trækharmonika kan jeg heller ikke være i stue sammen med - jeg bliver ligefrem selvmordstruet.

Zig

Arme dig... SÃ¥ er det godt at Paul Simons " A boy in the bubble" ikke spilles hjemme hos dig...  

[Medlem]

Alt ER bare ikke relative smagsdomme i een indifferent pærevælling

Ham der Bireli Lagrene er da et godt eksempel på det.

En yndlings hos Medlem, mens jeg får en meget kraftig synæstesi-effekt, der giver kulegysninger, feber og opkastningsfornemmelser på en og samme tid (jeg overdriver ikke).

Det er da ikke ligegyldigt, hvad man lytter til, og det er ikke ligegyldigt, hvem der lytter.

Trækharmonika kan jeg heller ikke være i stue sammen med - jeg bliver ligefrem selvmordstruet.

Zig

Spørgsmålet er om du ikke har læst for mange bøger, du (eller andre) behøver jo ikke ligefrem at opføre sig, eller efterleve, alt det du har læst.

Jeg forstår (heldigvis) ikke ret meget af hvad du skriver, og lever lykkeligt uden. Jeg nyder musikken, men ikke som du gør.

SÃ¥ ja, den uvidende lever ofte et bedre liv.

Hygge.