af MortenB » søn apr 05, 2015 12:41
Som jeg skrev i mit første indlæg ser det for mig ud som om loven sigter mod at fjerne de sorte små klodser til at sætte i stikkontakten fra markedet. Lovens sigte er angiveligt at fjerne strømslugere i hjemmene, på samme vis, som vi for nogle år siden fik indført regler om, at når et produkt er i stand-by må det max bruge så og så meget effekt... Det er massemarkedet, der sigtes på, for det er via effektiviseringer i massemarkedet, det rykker noget på det samlede elforbrug, det samlede co2 aftryk osv.
Loven er jo ikke skrevet for at fjerne pladespillere. Vi hifi tosser er så microskopisk et segment, at det ikke er os, der tænkes på. En lov om el-effektivisering rettet mod hifi tosser ville forbyde Klasse A forstærkere. Dette sagt blot for at give lidt kontekst for, hvad jeg tror er intentionen med loven.
De der små sorte klodser er at springe over gærdet, hvor det er allerlavest, og det har man så også gjort i hifi sammenhæng. Det bevidste valg ifm din RIAA er tilfældigvis også det allerbilligste og det mest simple. Måske også det dårligste rent lydmæssigt? Ja, det tror jeg, da man som regel ret let kan få bedre lyd ved at udskifte de klodser med noget, der bare er lidt bedre. Min pointe er, at det ikke nødvendigvis er dårligt, at man tvinges til at finde andre løsninger og springe over gærdet, hvor det er højere. Det kunne jo være Rega nu tager springet og laver en ekstern forsyning? Eller at de laver en ordentlig intern forsyning, der samlet forbedrer produktet. Andre RIAA'er virker glimrende med transformatoren inde i kassen, så gør en Rega også. Jeg tror ikke de har valgt den løsning fordi den er god, jeg tror de har valgt den fordi den er billigst.
Mit eksempel givet ovenfor er, at jeg ikke kan læse ud af det tilgængelige materiale, at det bliver forbudt med eksterne strømforsyninger. Igen, jeg læser loven rettet mod de små sorte klodser til at proppe i stikkontakten... En ordenlig ekstern strømforsyning vil -alt andet lige- i den grad resultere i bedre lyd, end de små sorte klodser.
Dit eksempel med pladespilleren med AC motor er det eneste jeg lige kan se, hvor man får et reelt problem med mindre loven af en eller anden grund ikke gælder i sådanne niche-tilfælde.
Hilsen,
Morten