Her er en illustration af det Bevensee og jeg forsøger at forklare. En højttalers impedans plot. I dette tilfælde én enhed uden filter eller andet til at forstyrre forklaringen.
Problemstillingen er at en højttalers opgivne impedans er en gennemsnitlig værdi. Den er i sjældne tilfælde suppleret med en minimumsværdi.
Der hvor vanskelighederne opstår er at forstærkeren "ser" højttaleren som en dynamisk impedans anhængig af frekvensen. Et kraftigt signal ved den sorte pil på tegningen vil blive mødt med en stigende impedans i takt med signalets spænding. Her har forstærkeren "medvind på cykelstien" for nu at forklare det i billedsprog. Et signal ved den røde pil er derimod udsat for det modsatte. Forstærkeren møder faldende modstand og tilsvarende stigende krav til afgivelse af strøm i takt med stigende spænding. Parallellen er det kraftige vindstød, der kaster dig af cyklen.
Forstærkeren oplever netop der (ved den røde pil) noget som af den opfattes som tæt på en kortslutning. Her er der kortvarigt bud efter alle strømforsyningens resourcer og udgangstransistorernes evne til at levere strøm til højttaleren. Ofte kortvarigt meget mere strøm end hvis højttaleren havde haft en lineær impedans af lav værdi. Den lineære lave værdi ville ikke udløse stejle fasevinkler. Den du aflæser på den øverste kurve. Den vil være en ret linje, som er idealet for enhver højttaler.
