Real to Reel?

[Sound-Defined]

@HES: Starten på noget stort? Kun hvis det lyder bedre end alternativerne. Meget vinyl er lavet fra analoge masterbånd og som Grausam skriver, så er processen fra båndet->vinyl->til højttaler ret lang. Jeg har dermed svært ved at forestille mig, at masterbånd ikke skulle være vinyl overlegent. Det er også hvad der skrives på nettet, at det er (det er ikke firmaer, der udgiver masterbånd, som jeg hentyder til).
Men båndspillen skal naturligvis være i orden. På hvilke punkter er din B-77 modificeret?

[Sound-Defined]

Fandt denne lille artikel: http://audiophilereview.com/analog/master-tapes-native-rates-and-fidelity.html

Citat: ... far too few audiophiles have heard master tapes. Perhaps that's one of the reasons so many of us go gaga every time we are presented with a new format that gets us closer to the sound of the master tape. Analog enthusiasts have been raving over the new subscription tape series from The Tape Project ever since their first tape was released. Why? Because releasing in the tape format bypasses all the LP-manufacturing steps, which reduce fidelity and distance the listener from the original musical event. It should come as no surprise that the Tape Project releases sound better than the original LPs. The really big surprise would be if any of them sounded worse.

J. Gordon Holt always preferred listening to a 7½ IPS tape over a record if he had a choice. And his reason wasn't because the LPs always sounded bad, but because the tapes were always closer to the original musical event, and getting back to the moment of creation is what high-fidelity is all about.

[HES]

alle kredsløb  
så det er vist en total makeover

Processen for en vinyl er ikke længere end den digitale, det er stadig summen af faktorerne der er vigtig. Derfor, og desværre, er der forskel på udgivelserne.

[Sound-Defined]

Normalt laver man en såkaldt "overhaul" af de gamle maskiner - dvs. at alle elektrolyt/tantal kondensatorer skiftes ud, da de sjældent er på toppen efter 30-40 år. Desuden kan man så skifte diverse gummiruller og smøre lejerne, samt justere de mekanismer, der styrer båndets stramhed etc. Jeg går ud fra at det er det, du mener med "modifikation"/"makeover".

De mere avancerede brugere installerer også en ny afspille-forstærker. Der er ikke mange options på markedet. Tror faktisk at Bottlehead er den eneste p.t., hvis man ikke vil købe en hel ombygget maskine. Hvis man er elektronik-kyndig, kan man dog altid lave det fra bunden selv.

En ting er dog sikker: de kredsløb der sidder i selv de mest lovpriste båndspillere er ikke på niveau med, hvad vi forventer at spille på nu om dage. Jeg har studeret et betydeligt antal diagrammer og det var ikke på nogen måde opmuntrende læsning. En undtagelse kan være de ældste modeller med rør eller nyere niche-maskiner som f.eks. danske Lyrec. Disse har jeg ikke studeret endnu.

Bottleheads reproduce amp koster USD 4000,- plus transport, told og moms. Det er ingen billig investering. På den anden side er det nær ved ubærligt at skulle lytte dyre analogt masterbånd gennem en hel stribe op-amps og overførings-elektrolytter, når man er vant til at lede sine digitale studiomasters gennem en super-kort signalvej i høj kvalitet.

[gnist]

Det er vel ikke mere ubærligt, end at tænke på at de har været igennem den samme omgang da de blev optaget

[Sound-Defined]

Det er en af de byrder, man ikke slipper for at bære. Hvad der sker under optagelsen, er man ikke herre over. Men det forhindrer jo ikke een i af gøre det bedre på afspillesiden. Det gælder både vinyl og R2R. Og digital også, naturligvis.

[grausam]

Normalt laver man en såkaldt "overhaul" af de gamle maskiner - dvs. at alle elektrolyt/tantal kondensatorer skiftes ud, da de sjældent er på toppen efter 30-40 år. Desuden kan man så skifte diverse gummiruller og smøre lejerne, samt justere de mekanismer, der styrer båndets stramhed etc. Jeg går ud fra at det er det, du mener med "modifikation"/"makeover".

De mere avancerede brugere installerer også en ny afspille-forstærker. Der er ikke mange options på markedet. Tror faktisk at Bottlehead er den eneste p.t., hvis man ikke vil købe en hel ombygget maskine. Hvis man er elektronik-kyndig, kan man dog altid lave det fra bunden selv.

En ting er dog sikker: de kredsløb der sidder i selv de mest lovpriste båndspillere er ikke på niveau med, hvad vi forventer at spille på nu om dage. Jeg har studeret et betydeligt antal diagrammer og det var ikke på nogen måde opmuntrende læsning. En undtagelse kan være de ældste modeller med rør eller nyere niche-maskiner som f.eks. danske Lyrec. Disse har jeg ikke studeret endnu.

Bottleheads reproduce amp koster USD 4000,- plus transport, told og moms. Det er ingen billig investering. På den anden side er det nær ved ubærligt at skulle lytte dyre analogt masterbånd gennem en hel stribe op-amps og overførings-elektrolytter, når man er vant til at lede sine digitale studiomasters gennem en super-kort signalvej i høj kvalitet.

Du har desværre nok ret.

[nilsvalla]

En af hurdlerne ved vinyl-afspilning, er støjen (suset)  fra masterbÃ¥ndet  

Aha, så der er ingen støj (sus) på vinyl, hvis det er lavet ud fra en digital master?

Jo, masser af støj, men ingen  bÃ¥ndsus.

[grausam]

En af hurdlerne ved vinyl-afspilning, er støjen (suset)  fra masterbÃ¥ndet  

Aha, så der er ingen støj (sus) på vinyl, hvis det er lavet ud fra en digital master?

Jo, masser af støj, men ingen  bÃ¥ndsus.

Internt i studierne og ved mastering anvendes der typisk DBX, det kan man ikke så nemt ved distribution af båndene, eftersom man ikke kan købe nye DBX enheder, og det var slet ikke alle der anvendte DBX, nogle valgte High Com eller diverse Dolby teknologier.

I øvrigt findes der ogsÃ¥ vinyl med DBX  

[Sound-Defined]

Ingen af de mastertape-kopier, der tilbydes fra The Tape Project eller andre, har noise-reduction. På min Studer B-67 er det dog ikke sådan, at man generes af bånd-sus.

Mht. Vinyl mastering er det nok sandt, at der i en periode har været anvendt DBX eller lignende i processen.

[Sound-Defined]

Så er "Waltz for Debby" masterbånds-kopi med Bill Evans på vej fra The Tape Project.

Positive Feedback skrev om udgivelsen:

Waltz for Debby is widely regarded as one of the best piano jazz trios ever recorded—tragically ended by LaFaro's untimely death ten days later. There is an indescribable magic and electricity captured on this live Evans recording that is absent on his other masterful studio recordings.

Now this wasn't the first time Paul had worked with the master tapes of Waltz for Debby and more than anyone, was well aware of the original recordings limitations. In fact, Paul revealed that Waltz for Debby was one of his (and my) all time favorite recordings. Paul added that, "one of the true highlights of his long career was having had the opportunity to actually work with Bill Evans." Now Waltz for Debby was made as Paul describes "under rough, location conditions," and the master tape requires both channel and frequency response rebalancing. Otherwise, Paul points out, "Evans' piano gets lost in the mix." Recording credit for both Waltz for Debby and Live at the Village Vanguard went to Dave Jones, a specialist in two-track location work (I haven't been able to find whether Dave Jones is the same engineer responsible for the excellent Connoisseur Society recording). Jones was recruited for this project since Keepnew's normal recording engineer, Ray Fowler, was out of town.

Now a little about what went into the recording of this all time jazz classic. Not yet the star he was to become, Evans spent many hours practicing his craft at the Village Vanguard. On that day, Evans, starting at 2 PM, played five, thirty minute sets, that were forever recorded for posterity and then released on Waltz for Debby and Sunday at the Village Vanguard. Listeners should also notice on the LP –and to even a greater extent on the super high resolution 15-ips tape –a variation in the background audience noise and chatter from track to track. This is of course associated with whether the song was recorded in the afternoon—or later on in the evening when the audience started arriving.

Although the recent and superb sounding 45 rpm Analogue Productions reissue of Waltz for Debby is by no means embarrassed by the 15-ips tape version, The Tape Project release simply sounds more realistic. Evans' piano in particular sounds far less mechanical on the tape compared to the LP version (this quality is painfully apparent on the OJC reissue). LaFaro's bass is more fleshed out and the playing even more defined on the tape compared to the LP. (The lows on the LP, as I find on many re-issues, are just a bit boosted compared to the tape). Cymbals possess greater body, weight, shimmer and decay. Not surprisingly, the tape has a much greater sense of acoustical space, a slightly wider soundstage, greater resolution and audience drone and chit-chat. Both vinyl and tape sources are exceedingly transparent with the tape getting the nod here.

Bill Evans prejudice aside, Waltz for Debby is the second best Tape Project release, if for nothing else, the excellence of this reel-to-reel release showing some of the original recording's issues.

[RAMMA]

Det bliver spændende at høre hvilke konklusioner du når frem til efter at have hørt dette tape.
Har du fået trimmet din Revox ?
Mastertape lyder sublimt, hvis setuppet sidder lige i skabet.
Jeg har været så heldig at høre masterbånd fra DR fra 1960erne( klassiske originale optagelser fra DR) på en Lyrec og intet kommer i nærheden af den lyd jeg hørte her, fuck hvor var det bare godt.
Hvis du kommer bare nærheden af den lydgengivelse, så glemmer du muligvis digital gengivelse herefter, man kan jo håbe
Nok med drillerierne, beret hvad du hører og så tager vi den derfra

[grausam]

@sound defined

Det mÃ¥ jeg sige, du har revet 450$ + fragt og importmoms m.m. op af lommen for et masterbÃ¥nd. Det giver lidt street credit   .

Jeg ville dog have valgt nogle nyere optagelser, og jeg kan se af deres katalog, at så skal det være klassisk på Reference Recordings.

Problemet med de gamle jazz optagelser er som sådan ikke lydkvaliteten, som er ganske ren, hvis man kan sige sådan, men producernes mangel på forståelse af mikrofonteknik.
De er næsten allesammen det man kaldte "matchbox optagelser".

Man kunne nævne mange af dem, den meste kendte jeg lige har i hovedet er Miles Davis "A Kind Of Blue", som har samme problem.

Det skyldes ofte, at de optager et helt trommesæt med én enkelt mikrofon, ligesom et flygel også bare får en enkelt. Måske det var pga. manglende spor på studiemaskinerne, jeg husker ikke hvor mange de havde dengang.

IMO er det lidt svært at falde i svime over den slags optagelser.

[Sound-Defined]

@Ramma: Jeg har ogsÃ¥ et tape med Joe Pass "Intercontinental", samt en PCM 192/24 og en DSD kopi. Alle 3 er lavet pÃ¥ basis af det samme analoge masterbÃ¥nd. En sammenligning og vurdering af analog vs. digital er dermed mulig, nÃ¥r min Studer B-67 maskine er bragt i topform. Da jeg har tænkt mig at gøre det grundigt, bliver det nok et projekt henover vinteren. Indtil videre har jeg indsamlet service manual og reference tapes til justering af Azimuth og check af frekvensgang. Højst sandsynligt kommer der en outboard repro-amp pÃ¥ ogsÃ¥, hvis jeg da ikke bygger min egen ind i  spillen i stedet for det plugin modul, som maskinen er født med. Opgive digital? Du mÃ¥ være vanvittig...    Jeg konfronterer blot den sædvanlige tænkning med et eksperiment...

@grausam: jeg er klar over optage og mikrofonteknik på de ældre jazzoptagelser. Ikke desto mindre er jeg fan af musikken og kan sagtens leve med "sound'en". Jeg er klar over eksistensen af RR- tape-kopierne. Det vil nok være et rent "hifi-stunt", hvis jeg en dag køber et. Musikken og udførelsen siger mig nemlig ikke så meget på de albums.

[RAMMA]

@Opgive digital? Du mÃ¥ være vanvittig...    Jeg konfronterer blot den sædvanlige tænkning med et eksperiment...
______________________________________________________

Det regnede jeg bestemt heller ikke med, så ville jeg få et hjertetilfælde, hvis du lige pludselig skiftede spor