Sjov tråd
Jeg skal da begynde med, at ønske Pierre al mulig held og lykke med, at få sine nye højtalere til, at fungere i det lytterum, som endnu ikke er helt færdigt sammen med en helt ny Accuphase forstærker.
Det er mange ukendte faktorer i den ligning.
Det er bestemt også imponerende, at der lige udlånes et sæt herredyre møbelkunstværker fra Italien i ventetiden - Thumbs up til René.
Når jeg skriver møbelkunstværker, så er det fordi, at det nok er som sådan de må betragtes. På første side tror jeg det er, kan man se at de formår, at få A70 til at levere ca 267 Watt eller deromkring.
A70 er en 60 Watt klasse A forstærker uden særskilt specificeret A/B effekt.
Det betyder, at den maksimale udgangspænding den kan levere er det der svarer til 60 Watt ind i en 8 Ohm belastning, som er ca. 31V peak.
For at levere 260 Watt, kræves der en lavere belastningsimpedans, idet forstærkeren ikke kan overskride maks U out. Regner man det efter, så må FS højtaleren være konstrueret på en måde, så den overfor forstærkeren under de pågældende betingelser udgør en belastning på lidt mindre end 1,8 Ohm.
Der er ikke meget andet at sige, end at så er det en fejlkonstruktion.
Accuphase specificerer sin forstærker til, at kunne klare 1 Ohm, og det kan den sikkert også, men så er den uden headroom, og forvrængningen er væsentlig højere end ved f.eks. 8 Ohm.
Jeg synes det er værd at reflektere lidt over ovenstående, idet spændingssvinget i en 60 Watt poweramp ikke kan øges, og derved er små effektslugende højtalere måske ikke noget godt valg, hvis man holder af musik ved kraftige lydtryk.
Mht. valget om man vil købe uden først at lytte, så synes jeg det bør være op til køberen. Jeg har såmænd købt en bil uden først at prøve den
Og når nu højtaleren skal ind i et rum, som ikke er helt færdigt, og med en helt ny amp, så mener jeg, at man uanset hvad er på tynd is alligevel.
Man må begynde et sted, og så er der det lange seje træk, med at få det til, at fungere fornuftigt.
Jeg kunne ikke forestille mig, at Pierre ugen efter, at han får sine nye højtalere skriver, at det hele fungerer ekstremt godt sammen i det nye rum osv. Han er med sin erfaring helt sikkert klar over, at det tager år, at få sådan noget trimmet og syslet på plads, og at rummet er det sværeste af det hele.
masser af held og lykke til