Lad os lige få rede på grundkonstruktionen af en normal såkaldt integreret forstærker. Principdiagrammet viser de tre mest kendte forstærkerkredsløb i en sådan. RIAA til grammofonen. Preamp-delen indeholder volumen, tonekontroller, filter etc.. Jeg vælger i forenklingsøjemed at se bort fra forstærkere med indbygget DAC. Den vil fremgå som et ekstra kredsløb i lighed med RIAA-delen og have sin egen indgang.
- Integrated amplifier principal circuit.JPG (57.01 KiB) Vist 6252 gange
Derfra går signalet til effektforstærkerdelen, som er sammensat af flere delelementer og afsluttet med (ofte flere) parallelt koblede kraftige transistorer, som leverer strømmen til højttalerne.
Strømmen leveres fra strømforsyningen. Den består at en transformator, som adskiller forstærkerens kredsløb fra lysnettet, så man ikke får stød ved berøring af anlægget. Transformatorens størrelse (1) er afgørende for hvor stor energi (effekt/strøm) den kan overføre til transistorerne og derfra videre til højttalerne. Elektrolytterne (2) har ansvar for udglatning af 50/100Hz brum efter ensretning af vekselspændingen.
På kølepladerne (3). De før omtalte kraftige transistorers regulering af strømmen til højttalerne udføres af effektforstærkerdelens interne delelementer. Effektdelens komponenter som sammen med 1,2 og 3, udgør effektforstærkerdelen og dens betydningsfulde ansvar for at holde styr højttaleren.
- Nad 355.jpg (107.5 KiB) Vist 6252 gange
Højttalerne er nemlig ikke passive enheder, når først man tilfører dem elektriske signaler. Når først en membran er sat i sving returnerer membranens, svingspolens og højttalerens luftmasse en elektromotorisk kraft til forstærkeren og er forstærkeren ikke i stand til at modstå/ignorere dette uønskede bidrag roder lydbilledet sammen.
Prøv følgende lille eksperiment: med den ene hånd skubber du forsigtigt (uden der sker skade) på basmembranen, mens du tænder forstærkeren. Når DC relæet kobler højttalerne til vil du bemærke at membranen yder større modstand. Det er dette forhold som gør det betydningsfuldt at have en forstærker som dynamisk tager magten over højttaleren, frem for det modsatte.
Det er derfor effektdelen du skal koncentrere dig om og selv om du ikke spiller højt er 2x200W målt ved højttalerens nominelle impedans ikke spor for meget. Selv anvender jeg nu 2x300W til en 100W højttaler og sikken forandring. Der blev ryddet grundigt op i et rodet lydbillede, jeg ellers anså for at være OK. Se mere på min hjemmeside.
Da effektdelen fylder mest fremstiller man ofte den som en selvstændig enhed med valg af effektstørrelse efter behov.