Det er sådan set meget simpelt, Gige mener, at det han gør, øger annonceindtægterne og muligvis også trafikken på hans site.
Længere er den historie ikke.
Man kan så godt udefra undre sig over nogle af de ræsonnementer han foretager.
Jeg læste en gang for år tilbage, at kort efter han overtog sitet, var annoncemængden meget lav, og så gik han i gang med, at luge ud i brugerne i forum, og så begyndte annoncemængden at øges stille og roligt.
Derudaf sluttede han, at trafikken i forum, var omvendt proportional med annoncemængden.
Den slags ræsonnementer skal man passe meget på med, fordi Gige overtog sitet på et tidspunkt, hvor branchen var presset økonomisk af finanskrisen. Mange virksomheder var blevet bedt om, at nedbringe deres kreditter, selv Rene Jensen fra Vassago tog et job, og forretningen i Odense havde ikke længere åbent hver dag.
Det pres lettede efterhånden og stille og roligt, men Gige antog altså, at det havde en omvendt proportional relation til trafikken på forum på hans site.
Der er givet mange andre ting, som han gør, som han mener øger værdien af hans site. Som det ser ud udefra, så tager hans beslutningsgrundlag mest udgangspunkt i de betalende annoncørers tilfredshed fremfor i de almindelige brugere, som ingen direkte indtægt genererer.
Egentlig kan jeg ikke se noget galt i den måde at drive sitet på, og kan man ikke lide det, så bør man jo finde et andet, at ytre sig på, eller man kan lave sit eget, som en del andre har gjort.
Til gengæld er der nogle andre forhold, som efter min opfattelse er værre, nemlig det at Gige ofte udtaler sig om specielt tekniske forhold, som han helt tydeligt ikke kender noget til.
Man ser det både i anmeldelser og ind imellem i forum, hvor han lejlighedsvis blander sig med bemærkninger, som i bedste fald blot er vildledende.
Det resulterer ind imellem i, at nogen pipper lidt op, men da sitepolitikken er, at chefen har ret, så lukkes trådene, eller brugeren bannes.
På netop det område, så gælder denne gamle sandhed.
Hvis man er død, så ved man ikke nødvendigvis selv, at man er død, men det ved alle de andre. Det samme gælder hvis man er dum