allanowich skrev:Plasma cellerne er jo samtidigt lyskilder i sig selv og har lidt at gøre med fosforen på et billedrørs tv at gøre sådan rent synsmæssigt. Oled er ligeså lyskilder i sig selv. Derfor er der da heller ikke flere lag, sådan som Kaj skriver angående LCD. Samtidigt behøver plasma heller ikke al den ekstra elektronik til at speede billedet op, så det er tåleligt at se på. Derfor er der også tit det slør i bevægelserne, da det hele jo skal kunne følge med i signalbehandlingen.
Plasma og OLED har det til fælles at det lysende lag ligger helt ud til fronten af panelet. Med LCD forholder det sig ganske anderledes som jeg har beskrevet. Uanset Allanowich vil erkende det eller ej. Har man set et LCD panel pillet helt fra hinanden vil man kunne forstå hvad jeg mener.
Hovedårsagen til at et LCD panel kan være langsom i sin reaktion er panelets evne til at åbne og lukke for den bagved liggende lyskilde. Laget der åbner for lyset til farverne er baseret på TFT teknologi. Oversat til dansk Tynd Film Transistorer. Gennem et netværk lodret og vandret bringes de til at åbne for de ønskede farver. Reagerer det beskrevne netværk af transistorer ikke hurtig nok (for lang on/off tid) kan man anvende aldrig så hurtig elektronik man vil til styring af dem uden det gør nogen forskel. Det er førende producenter helt opmærksom på. Ser man bort fra prisbaskerne er det ikke noget problem længere.
Udfordringen er et UHD TV hvor de mange ekstra pixel kræver tilsvarende øget computerkraft for at være tilsvarende hurtig. Jeg har oplevet mange hænge fast i den fordom at plasma er bedre end alt andet. Engang!
Tillæg: Nanokrystal handler primært om at farvepartiklerne i skærmene er langt mere finkornede hvorved farverne virker klarere. Det er teorien bag det. Det totale indtryk af billedkvaliteten skal ses på det enkelte TV.
