Jeg har et par no-name højttalerstik (eller bøsninger) som på billedet, som jeg vil sætte på et par Hedlund horn. Disse horn har jeg selv hurtigt flikket sammen af MDF uden at gå op i finishen (i hvert fald foreløbig. De kan altid få en overhaul senere!). Mit spørgsmål er måske banalt, men jeg er helt grøn i højttaler-selvbyg.
Jeg er i tvivl om, hvordan jeg monterer bøsningerne på højttaleren. Jeg har tænkt mig at montere bøsningerne direkte på MDF-pladen bag ladekammeret på enklest mulig vis ved at bore to passende huller og spænde bøsningerne fast med de medfølgende møtrikker. Men er det godt nok? Gevindet på bøsningerne er jo fladt på den ene side, så det vil næppe slutte helt tæt i de borede huller. Bør jeg gøre noget for at tætne hullerne? Eller spiller det ingen rolle?