
Yes, jeg har set tråden med dit system schlager. Det er totalt CRAZY på den fede måde. Hvem der bare havde plads til sådan et system

Igen, igen: Jeg er fuldt og helt enig med jer (alle i tråden, der mener jeg burde have valgt en digital løsning), at hvis man ikke selv har kompetence til at lave topklasse passive filtre, eller har adgang til denne kompentence, så mener jeg også man får den bedste løsning med digitale filtre. Helt enig, og jeg er med på alle de teoretiske fordele, og hvor nemt det er i praksis. Det ér selvbyggerens gode ven, ingen tvivl om det. Den digitale løsning gør det også meget nemmere at eksperimentere med forskellige enheder, delefrekvenser, eq og alt mulig. Også en fordel for mange, i sammenligning er mit system jo meget mere låst.
Jeg kan lave digitale filtre, men jeg kan ikke lave et godt passivt filter - det er krævende - og stort set ingen af os mestrer det på højt niveau. Sammenlignet med et mindre end optimalt passivt filter er jeg enig i, at fordelene er sat over styr og den digitale løsning vil lyde bedre. Også selvom der er A/D og D/A konvertering og alt mulig andet ''dårligdom'' i signalvejen.
Reelt kender jeg kun to personer, som har kompetencen (der er naturligvis andre, som jeg bare ikke kender). Det er Troels Gravesen, som jo har udviklet de her filtre, og Tony Gee, der har hjulpet med valg af enheder. De har begge 20 - 30 års erfaring. Havde jeg ikke adgang til deres kompetencer ville jeg enten slet ikke være gået i gang med at bygge højttalerne, eller jeg ville have valgt en digitale løsning som I foreslår.
Men nu har jeg adgangen til de rigtige kompetencer, og jeg mener dette her bliver noget bedre lydmæssigt, også fordi det er en temmelig god forstærker, der kommer foran.
Bassystemet op til 200hz er jo så digitalt / aktivt, valgt fordi der ser jeg også fordelene: Løfte systemfølsomhed, jeg kan tilpasse responsen til rummet, og dæmpningsfaktoren er høj.
Ja, frekvensgangen i mit system er markant bedre, end dem du viser der schlager

