mson skrev:Jeg tænker i den forbindelse det må ha' været en lidt prekær sag for dig, at købe en forstærker til et sæt højttalere der endnu ikke var udviklede?
Jo, det havde jo helt klart været optimalt, hvis jeg kunne låne en 219ia og lytte til den på højttalerne, det er klart. Udfordringen er, at importøren ikke har taget 219ia hjem, fordi de ikke regnede med nogen var skøre nok til at købe den
Så da jeg bestilte den, havde jeg købt den. Hvis den så i sammenligning med andre forstærkere må vise sig slet ikke at leve op til forventningerne, og at alt der siges og skrives om den er løgn og latin - så må jeg finde anden forstærker. Jeg vurderer dog risikoen som virkelig minimal.
Mht højttalerne ser jeg kun lille risiko ift forstærkeren. Specifikationen har jo været defineret meget længe før jeg bestilte forstærkeren, og med disse specs har 219ia absolut ingen problemer. Måske ville 210ia række, men det havde været en risiko at satse på det:
- Naturtro og ubesværet gengivelse
- Følsomhed på 95dB (vi endte på 96dB)
- Jævn power response
- Nem 8 ohms belastning
- Rimelig kompakte fysiske mål
- Aktivt bassystem fra 30hz til 200hz
Jeg har hele tiden følt mig overbevist om, at specs kunne realiseres, nu hvor jeg trækker på Tony Gees (valg af enheder) og Troels Gravesens (udvikling af delefiltre) erfaringer. De er begge ekstremt erfarne og kompetente.
http://www.troelsgravesen.dkhttp://www.tg-acoustics.com/home.htmlhttp://www.humblehomemadehifi.com/index.htmlMen jo: Når man giver sig til at udvikle, så er der altid en risiko..! Som skrevet tidligere var jeg ret lettet (lettelse er jo udtryk for, at der har været en usikkerhed) på, om lyden hænger godt sammen, også helt ind i nærfeltet på 2 meters afstand. Jeg troede på god power response ville resultere i dette, for det er mine/andres erfaringer, at god og jævn power response resulterer i god sammenhæng. Men det er jo først, når man hører det, at man ved det.