Klokkeblomst skrev:Ja det kan der jo være noget om JanDK...
Jeg hørte system audio Explorer på lydmesse i Århus i sin tid da den var helt ny, og må siges at sparke ræv...
Helt seriøst kan jeg godt lide den, men på den anden side er der jo PA verdenen og dens alskens dejlige enheder.
Nu ved jeg ikke om Bullit diskanter er ægte PA, men for dælen en lækker diskant. Men med en følsomhed på 98db må den jo ligge i den høje ende!
Jeg har bygget mig et par simple fullrange front satellit højttalere ud af en lækker billig 8tommer kenford PA bas enhed med fs75 34-8.000hz, parallelt med en lækker Bullit diskant, alt i alt en dejlig højttaler med følsomhed 92db som må siges at ligge i den lave ende af skalaen...
Den har et 3D lydbillede ingen hifi højttaler jeg nogensinde har hørt...
Det er så grelt at lydbilledet nærmest omslutter en...tilnærmelsesvis har system audio sådan en bas, du ved, let og luftig med masser af punch i transienterne!
Så hvad der er bedst, er jeg i tvivl om, men hellere lille og vågen...som man siger...
Du røre ved nogle interessante problemstilinger , PA vs Hi-fi, man kan sige det er to helt forskellige opgaver som skal løses.
PA, mange mennesker og store rum skal dækkes med god ensartet høj lyd, og det er live.
Man skal bruge enheder som effektive og robuste og som kan spille højt, i følge naturlovende komme dette til at gå ud over de egenskaber som typisk ønskes af en hi-fi enhed. Men en PA enhed kan godt modificeres til brug for hi-fi.
Ved Hi-fi skal få mennesker kunne høre , ved stereo er der i princippet kun en optimal position "sweet spot".
Der ønskes høj præcision i gengivelsen frem for robusthed og høj effektivt.
Hi-Fi er heller ikke live , men en gengivelse af mange objekter som ved stereo er mikset ned til to kanaler.
Lyden fra de to lydkilder/højtalerne ramme lytterens ører og hans hjerne omsætter de to lydindput til mange eller få objekter plus et perspektiv som forhåbentligt svarer nogenlunde til det som oprindeligt blev optaget. Dette lydbillede manifisterer sig imellem og omkring de to højtalerer.
Så man kan godt hævde at PA (live) på mange punkter er det eksakt modsatte af Hi-fi/stereo.
For størst mulig fidelity skal lyden fra de to lydkilder være så præcis som mulig i alle henseende frekvens fase og impuls og samtidig skal lyden helst komme fra noget som tilnærmer sig et punkt så meget som muligt.
De fleste har sikkert bemærket hvor tæt man kan komme på sine små computerhøjtalerer uden at det høres ud som om lyden kommer fra disse , også små tovejs højtaler er gode i disciplinen at forsvinde i lydbilledet , og det er bl.a. fordi de tilnærmer sig et punkt.
Konflikten i mellem en lille højtaler af udbredelse, som er meget præcis, og skal præsterer et fornuftigt højt lydtryk, og have masser af bas er åbenlys.
Man må konstaterer at det ikke kan løses 100% optimalt, men altid vil blive et kompromis.
Et billede på den optimale stereo situation er et anlæg som virker "som en hovedtelefon" Lyden udspringer fra et punkt når vores ører uden nogen udbredelse eller påvirkning fra rummet overhovedet, lyden puttes direkte i de to ører. og bearbejdes herefter af hjernen.
Det er optimal fidelity , og alt som afvigere fra dette vil generer "live lyd", tilfører lydbilledet konstanter/forvrængning som oprindeligt ikke var i kildesignalet.
Derudover har man en konflikt imellem illusion og virkelig hørt lyd , kan ikke overskue betydningen af denne blanding, som altid vil være tilstede i et eller andet forhold, "live" vs illusion.
Vores virkelighed er at lyden skal igennem et rum der vil tilfører farvning af lyden. Vil man have højt lydtryk og realistisk bas, så vil højtaleren få en hvis udbredelse/størrelse , dette vil også påvirke lydbilledet i negativ retning, jo mere udbredelse jo mere "live" PA og jo mindre fidelity.
Hi-fi drejer sig om at lydkilden fremstår noget nær som et punkt, kontrollerer udbredelsen af den direkte lyd således at ørerne bliver målet og ikke rummet.
Horn har en fordel her, men mange andre ulemper efter min mening, en linjekilde med buet front som har brændpunkt i lytterens ører er også en mulighed, der bør så indføres delay således at alle enheders lyd rammer øret på samme tidspunkt.
Det kan ikke undgås at lyden rammer rummet, men der kan gøres en del for at påvirkningen af stereo-informationen bliver minimal.
Bl.a. via princippet live-end (der hvor lytteren sider) dead-end (der hvor højtaleren står) og ellers supplerer med DSP og akustiske tiltag generelt således at man for en konstant efterklang uanset frekvens på ca 0.5 sec.
Alt dette sikre at man for så meget direkte lyd som muligt og man vil kunne spille højre uden at det roder, fordi rummet vil sætte et minimalt præg på perspektiv og lyd.
B&O har indført noget som ligner det ovenfor beskrevede med DSP i Beolab 50 og 90 de kalde det for Beam width control en god beskrivelse for det er netop det, som det bl.a. handler om.
Det forklares her i denne video: https://youtu.be/Sb2Vu12hqD4
En test af Beolab 90 her: https://www.stereophile.com/content/bang-olufsen-beolab-90-loudspeaker
Også Kii Audio Three arbejder efter disse principper, en test her:
https://www.stereophile.com/content/kii-audio-three-loudspeaker
Det kunne virke som om jeg reklamerer for disse to højtalere, det er ikke meningen, men de er gode eksempler som bekræfte at det ovenstående er den rigtige måde at gribe hi-fi an på , og ikke mindst at hi-fi virker som det er beskrevet, selv om det kræver en krøllet tankegang at forstår at det hele foregår i vores hjerne.
For vi den samme lyd som ved optagelsen direkte ind i ørerne ja så laver hjerne det samme lydsenarie, med vise begrænsninger som det vil føre for vidt at komme ind på i dette indlæg .
Man kan også sige at var det ikke som beskrevet så ville det ikke være muligt at lave kunsthoved stereo med hovedtelefoner og VR.
Man behøver ikke nødvendigvis købe disse meget dyre højtalere, man kan optimere højtaleren, eventuelt med DSP, lave en manual Dead/live-end (google det) , meget gerne med en simuleret uendelig baffel , hvor man sætter lydabsorberende materialer som en "ekstra baffel" i mellem højtalerne og fra højtalerene yderkant til sidevæggen , således at rummet teoretisk er delt i to i højtalerens højde, og det hele kommer til at ligne "JBL Paragon" . Ideen til dette kommer fra Steen Duelund.
Plus tilføj eventuelt generel rumtuning til en konstant efterklangstid på ca. 0.5sec uanset frekvens.
Alt dette rumtuning vil sætte et præg på rummet, så voldsomt at det måske ikke accepteres af ens samlever, B&O højtaleren og Kii Audio Three kan så være en god total løsning.
Men alt dette er jo kun hvis man har hi-fi høj troværdighed som sit mål , man kan have alle mulige præferencer, Og ingen hører alligevel en 100% nøjagtig gengivelse over højtalerer. Men Hi-fi er vil et forsøg på at opnår dette.
Men mit indtryk er dog at når man hører noget som indiskutabelt er mere rigtigt så vil man fortrække dette. frem for en tilfældig "sound"/farvet lyd.