Robert GS skrev:Jeg kan så undres over at Kaj så ikke foreslår at ensrette hver enkelt sekundær vikling - vil give et renere nulpunkt, MEN sådan er der jo så meget
:
Denne er mere interessant??
Mvh
Robert GS skrev:Jeg kan så undres over at Kaj så ikke foreslår at ensrette hver enkelt sekundær vikling - vil give et renere nulpunkt, MEN sådan er der jo så meget
:
Maleren skrev:Robert GS skrev:Jeg kan så undres over at Kaj så ikke foreslår at ensrette hver enkelt sekundær vikling - vil give et renere nulpunkt, MEN sådan er der jo så meget
:
Denne er mere interessant??
Mvh
lydjørgen skrev:Et sjernepunkt er udmærket , det skal betragtes som et roligt "strømfrit" referencepunkt.
Kaj. skrev:lydjørgen skrev:Et sjernepunkt er udmærket , det skal betragtes som et roligt "strømfrit" referencepunkt.
Billedet viser en grundlæggende rigtig løsning. Men elektrolytterne skal placeres klods op ad udgangstrinene, så plus og minus kablerne bliver så korte som overhovedet mulig. Om nødvendigt hellere lidt længere kabel fra ensretter til elektrolytter.
Stelforbindelsen mellem stjernestel og udgangstrin (de to hvide kabler på tegningen) skal laves med så tykt og induktionsfattigt kabel som overhovedet mulig. Så støj fra ripple og afkoblinger af forsyningsspændinger på printet ledes mest effektivt tilbage til stjernestel/transformatoren. For sker det ikke vil stelpotentialerne på de to forstærkeres indgangstrin lede støj til indgangssignalet, når indgangsstel lægges sammen ved tilslutning af signalkilde.
Undlader man dette sidste bliver støjniveau og lydgengivelsen afhængig at kabler og udgangsimpedanser på den anvendte forforstærker. Det hvide kabel på tegningen har i den givne konstruktion ansvar for at de to stelpotentialer har samme værdi uanset strømtræk og ripple fra afkoblingerne på forsyningsspændingen. Derfor TYKT kabel her.
Jeg valgte til min nyeste forstærker, at holde signal ground og power ground med afkoblingerne på effektrinnet hver for sig som beskrevet og trække en elektrisk solid forbindelse fra stjernestel til stel på indgangsterminalerne. Og samtidig bruge dette punkt til stelpotentiale for feedback. Derved at separere strømveje og signal fuldstændig, så støj som konsekvens af strømtræk ikke har adgang til signalbærende kabelføring. Men det kræver ændringer i Acurus'ens kredsløb at indføre dette.
Jandk skrev:Dog lyder A-200 og A-250 forskelligt
Jandk skrev:Dog lyder A-200 og A-250 forskelligt
Maleren skrev:Jandk skrev:Dog lyder A-200 og A-250 forskelligt
Btw måler A200x3 som A250 hvis der kun benyttes 2 kanaler, og ikke 3 Med tanke på hvor længe serien har kørt, er det virkelig ikke meget man har ændret, uanset modeler fra 80watt til 250watt..
Jandk skrev:Maleren skrev:Jandk skrev:Dog lyder A-200 og A-250 forskelligt
Btw måler A200x3 som A250 hvis der kun benyttes 2 kanaler, og ikke 3 Med tanke på hvor længe serien har kørt, er det virkelig ikke meget man har ændret, uanset modeler fra 80watt til 250watt..
Jeg kender ikke forskellene indeni, kun lyden og lyden af A 200 er meget mere strammet op i bassen som så også høres som mere åben lyd og A 200 er en del tættere på Aragon 4004 MKII end på sin egen nærmeste familie, A 250
Så med flere lytter i parallel vil jeg tro du kommer tæt på lyden i 4004 MKII
Maleren skrev:Jandk skrev:Dog lyder A-200 og A-250 forskelligt
I A250 er der også varianter: den jeg loder på er inputstel kørt til ht minus og videre til psu-ground.. I min anden A250 er inputstel kørt direkte til psu-ground, et skridt nærmere stjernestel?!!?...
Jandk skrev:Nu har jeg ikke haft flere af dem på hånden samtidig, men jeg har da hørt A 200 og A 250 side om side på samme højttaler.
Er spændingen til udgangstrinnet den samme ? Effekt opgivelserne er ikke
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst