af P.H. » ons jul 04, 2018 22:14
Som gammel Genesis fan må jeg anbefale Steve Hackett's "Wuthering Nights" live in Birmingham, hvor man udover numre fra Hackektt's solokarriere får lejlighed til et genhør med nogle af de mest sofistikerede Genesis kompositioner fra pladen "Wind and Wuthering" samt "Dance on a volcano" og "Los Endos fra "A trick of the tail". Derudover nogle numre fra Peter Gabriel perioden. Hackett bidrog til gruppens musik med klassisk inspireret guitarspil, dramatisk lydende akkord forløb og stor virtuositet.
Steve Hackett synes at besidde samme beherskelse af gribebræt, tonekontroller, vibratoarm, effektpedaler og forstærkere som Jeff Beck.
Mange af numrene er på en gang komplicerede og iørefaldende. Fantastisk at de kan spille dem fejlfrit. En del af Tony Banks oprindelige keyboard sekvenser blive her spillet på saxofon - særdeles kompetent. Bassisten er suveræn. Trommeslageren lader intet tilbage at ønske i forhold til Phil Collins i hans velmagtsdage.
Det vokale er efter min mening ikke på højde med den tids Phil Collins, men det musikalske genhør er skønt.
Sony SCD XA333ES/Swoboda Superupgrade+
Ripstreamer XL, SSD/Modif. SoundDefined
Emm Labs Dac2X
BAT VK52SE
BAT VK255SE
Buchardt s400, Dynaudio 6
NLE, Swoboda, Acoustic Revive
Sugden Headmaster (Det hedder den! Det er ikke noget sjofelt)
Grado GS1000