Anmelder-syndromet

[P.H.]

Mine kommentarer bygger ikke så meget på hifi, hvor man trods alt kan måle på en masse parametre. De går mere på kulturprodukter som film,musik, teater, bøger m-m

[Gekkofinger]

Det jeg læser mellem linierne er, at du har oplevet, at anmeldere har anmeldt en begivenhed/bog ect, som du har oplevet anderledes? Eller syntes du at de er for negative?

[P.H.]

Måske er det en "erhvervsskade"". Hvis man f.eks. har set tusindvis af film, bliver man mere og mere kræsen og analytisk og opmærksom på fejl (goofs).
Man bliver blasert. Man mister den umiddelbare glæde ved mediet. Engang stod jeg bag en kunde i en sofistikeret osteforretning. Han vidste ikke hvad han skulle vælge . og sagde til ekspedienten "overrask mig ", Han sagde det i et tonefald der signalerede, at han tvivlede på, at han kunne overraskes af noget som helst. Ligesådan med mange kulturanmeldere. De skriver ikke længere for den almindelige forbruger, men mere for deres "kolleger".

[Gekkofinger]

Nej, det er vel ikke altid lige sjovt at gå på arbejde. Heller ikke for en anmelder. Jeg må sige, at min oplevelse af de anmeldelser jeg læser, i avisen, virker ledige og gode. Så jeg deler ikke dine oplevelser. Selvfølgelig er der en fare for, at blive fartblid og ikke kunne relaterer til alment objektivitet. Det gælde vel i begge retninger, den positive og negative anmeldelse.
Man er vel i sidste end selv herre over, hvor man henter sine referencer fra, hvis man har brug for dette, før en kulturel oplevelse.

[P.H.]

Forleden dag så jeg den animerede film "Hodja fra Pjort". Jeg kendte ikke historien, men kun Sebastians titelsang, som jeg synes godt om.

Jeg fandt filmen flot tegnet/animeret og lydsiden var også rigtig god. Jeg havde ingen særlige forventninger til filmen og fandt den ganske sjov og underholdende.

Måske også fordi den så rigtig godt ud på mit cinemascopelærred. (Filmen står kan ganske vist anført til at være i 16:9, men cinemascope fungerer langt bedre i dette tilfælde)

Bagefter læste jeg sÃ¥ en anmeldelse af en professionel anmelder - og her fandt jeg ud af, at jeg havde taget fuldstændig fejl. Filmen er den rene elendighed, og skulle aldrig have været pÃ¥begyndt. Han sammenligner den med den vist nok  meget sofistikerede "Coco" (som jeg endnu ikke har set). "Hodja" besidder Ã¥benbart ikke samme grad af filosofiske dybsindigheder, og er derfor ikke værd at bruge tid pÃ¥. Han bryder sig heller ikke om tegningerne.


Anmelderen synes også at være lidt stødt over filmens typisk vesterlandske gøren nar af den arabiske kultur. Noget jeg ellers fandt hylende morsomt. Herregud - bogen af Ole Lund Kirkegaard som filmen er baseret på - er fra længe før muslim-debatten begyndte

Det undrer mig faktisk, at bogen/filmen ikke er blevet forbudt - ligesom "Lille sorte sambo".

Anbefaling: Lad være med at læse anmeldelser - stol på din egen oplevelse, og bliv et gladere menneske

[Kaj.]

Anbefaling: Lad være med at læse anmeldelser - stol på din egen oplevelse, og bliv et gladere menneske

Hvor er det befriende at høre du er kommet til den konklusion.  

[Twist]

Man må jo gå ud fra, at anmeldere har en form for værktøjskasse - eller begrebsapparat i mange tilfælde.

Skal man anmelde litteratur vil man sikkert være bedre klædt på hvis man har læst litteraturvidenskab, skal man anmelde film så er det nok ikke så dårligt, at have læst filmvidenskab etc. etc.

Ikke at den slags absolut er et krav, man kan udmærket være autodidakt. Men en eller anden baggrund må man dog have som anmelder skulle man synes.

Så så selv om alle anmeldere har subjektive præferencer, så må anmeldelsen vel følge nogle stilistiske formelle krav, og leve op et vist mål af objektivitet.

Hvis det ikke er tilfældet mister anmeldelsen hurtigt enhver værdi for modtageren.

Noget helt andet er, at anmelderen jo ofte retter selve anmeldelsen efter et bestemt publikum. Er man kunstanmelder på Berlingske Tidende, så er det netop det man er med en helt bestemt modtagergruppe.

Produktanmeldelser er jo lidt en anden boldgade, men alligevel gælder det vel, at anmeldelser sigter på et bestemt publikum.

Man kan jo tage to Hifi magasiner fra de hedengangne 80' ere som Hifi & Elektronik og High Fidelity.

Det var vidt forskellige anmeldelser og en vidt forskellig modtagergruppe man fandt i de to respektive magasiner.

Ligesom kunstnere har en modtagergruppe, så har anmeldere det jo også.

Der kan sikket siges for og imod mht. anmeldelser, da mange kunstnere sikkert har følt sig i en ydmyg position i forhold til anmeldernes kritik ; lige såvel som mange modtagere har været vildt uenige

Men er der ikke en rygrad af lødighed i en anmeldelse, så kan det være helt ligegyldigt. Kvaliteten kan svinge her ligesom den kan mht. en kunstart i sig selv.

[nilsvalla]

PH skriver,
Det undrer mig faktisk, at bogen/filmen ikke er blevet forbudt - ligesom "Lille sorte sambo".

De "hvide" sætter så mange regler for sig selv.
Snart bliver der også forbud mod sort humor.
Hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud, og forbyde den hvide race.

[P.H.]

PH skriver,
Det undrer mig faktisk, at bogen/filmen ikke er blevet forbudt - ligesom "Lille sorte sambo".

.
Snart bliver der også forbud mod sort humor.

Ja, og måske endnu værre: forbud mod "hvid" humor

[Japer]

hvad går alt dette ud på

[Kaj.]

Nu må I ikke se så sort på tingene. Jeg tror på en lys fremtid i mange henseender. Idet jeg føler mig overbevist om, at flertallet af befolkningen evner at se forskel på sort og hvidt. Støttet af politiske beslutningstagere som er i overensstemmelse med deres vælgere.

Se det var min anmeldelse af det danske samfund anno 2018. Ã…r til dato.

[Twist]

Man kunne måske insistere på, at humor også skulle være "politisk korrekt".

Det er selvfølgelig ikke uden risiko for, at tale for døve ører.

Jeg er sikker på at anmeldere tager anmeldelser alvorligt. Og det skal de vel også hvis andre skal tage dem alvorligt. Men er der noget der er svært, at diskutere, så er det smag. Kun politiske emner kan føre til større uenighed

[Twist]

Nu er det jo heller ikke sådan, at man kan anmelde alt uden forskel.

Et kunstmagasin har mÃ¥ske som mÃ¥lgruppe  - en gruppe brugere med finkulturel smag. Og det spiller naturligvis ogsÃ¥ ind pÃ¥ formidlingen af stoffet fremfor, at skulle anmelde populær kultur pÃ¥ en tabloid avis.

Et eller andet sted må der gælde en faglighed i anmeldelsen. Og lever man ligefrem af, at være anmelder kan man vel med rimelighed tale om et håndværk

SÃ¥ kan man jo altid diskutere hvilket snit der skal ligge i en anmeldelse.

En litteraturanmelder skal jo f.eks. give læseren indtryk af et værk til en grænse hvor læseren er klar på hvad anmeldelsen går ud på, men ikke i en grad der bevirker, at læseren ikke selv har appetit på, at læse værket.

Og hvilke lag skal med i en anmeldelse?

Kunne man f.eks. anmelde en John Lennon plade helt uden, at komme ind på, at John Lennon også havde politiske holdninger, og at mening og musik ofte optræder som et samlet udtryk i musiske kunstarter?

Der er jo sikkert masser af valg.

Nu kan man jo fornemme, af trÃ¥d oplægget,  at anmeldere ogsÃ¥ kan have mistet gnisten - eller lave kønsløse anmeldelser - mangler ydmyghed i forhold til  kunsten - eller hvad ved jeg.

At anmelde er i sig selv en kunstart. Men noget af det handler også om, at mestre teknik og stilart, ligesom hifi anmelderen der har anmeldt 100 forskellige højttalere har fået en erfaring i, at skille snot fra skæg, men naturligvis efterhånden også har fundet ud af hvordan man skruer en anmeldelse sammen. Får man respons på anmeldelserne kan man jo direkte måle på hvad ens målgruppe synes.

[nilsvalla]

Nu må I ikke se så sort på tingene. Jeg tror på en lys fremtid i mange henseender. Idet jeg føler mig overbevist om, at flertallet af befolkningen evner at se forskel på sort og hvidt. Støttet af politiske beslutningstagere som er i overensstemmelse med deres vælgere.

Se det var min anmeldelse af det danske samfund anno 2018. Ã…r til dato.

Hurdlen er, folk ikke siger hvad de mener, men hvad de MÃ… mene.
Det måske også hvad du mener med "beslutningstagere i overensstemmelse med deres vælgere".

[P.H.]

Forleden dag så jeg den animerede film "Hodja fra Pjort". Jeg kendte ikke historien, men kun Sebastians titelsang, som jeg synes godt om.

Jeg fandt filmen flot tegnet/animeret og lydsiden var også rigtig god. Jeg havde ingen særlige forventninger til filmen og fandt den ganske sjov og underholdende.

Måske også fordi den så rigtig godt ud på mit cinemascopelærred. (Filmen står kan ganske vist anført til at være i 16:9, men cinemascope fungerer langt bedre i dette tilfælde)

Bagefter læste jeg sÃ¥ en anmeldelse af en professionel anmelder - og her fandt jeg ud af, at jeg havde taget fuldstændig fejl. Filmen er den rene elendighed, og skulle aldrig have været pÃ¥begyndt. Han sammenligner den med den vist nok  meget sofistikerede "Coco" (som jeg endnu ikke har set). "Hodja" besidder Ã¥benbart ikke samme grad af filosofiske dybsindigheder, og er derfor ikke værd at bruge tid pÃ¥. Han bryder sig heller ikke om tegningerne.


Anmelderen synes også at være lidt stødt over filmens typisk vesterlandske gøren nar af den arabiske kultur. Noget jeg ellers fandt hylende morsomt. Herregud - bogen af Ole Lund Kirkegaard som filmen er baseret på - er fra længe før muslim-debatten begyndte

Det undrer mig faktisk, at bogen/filmen ikke er blevet forbudt - ligesom "Lille sorte sambo".

Anbefaling: Lad være med at læse anmeldelser - stol på din egen oplevelse, og bliv et gladere menneske

Ok - "Coco" er et mesterværk - men med et budget 175 mill dollars. Der kan vi vist ikke rigtig være med i danmark