Milu skrev:Søger uskærmede strømkabler.
Har I stødt på nogle? Del gerne!
Jeg har umiddelbart kun kunnet finde Vovox.
Helst ikke DIY.
Jeg må desværre forbryde mig på dit ønske udi, helst at undgå DIY. Men, det uskærmede kabel-trick jeg vil anbefale dig, er billigt, og er tillige ikke alt for omstændigt, at få strikket sammen.
Jeg bruger 1,5mm solid-core installationskabel fra Bauhaus, og køber varianten med 3 ledere (fase, returleder og jord) til 20 kr. meteren. Så stripper jeg kablet for det ydre PVC-materiale med en hobbykniv (pas på herved, ikke at snitte hverken dig selv eller lederne inde under), og trækker de 3 ledere med hver deres isolator og farve fri. Vælger du ikke at bruge jordlederen snor du nu fase og returlederen med ca. 3-4 twist per 10 cm. i den ønskede længde. Skal jordlederen derimod bruges snoes den i modsat retning ovenpå den snoede fase og returleder. Faktisk vil det at sno lederne bevirke en art elektrisk skærm, men uden potentiel "skærmet lyd." Du kan også eksperimentere med 2,5mm solid-core ledere (fås også i Bauhaus), men det væsentlige for mig, er, at der bruges solid-core ledere; jeg synes de bidrager med den mest rene lyd i forhold til flertrådede ledere, særligt som strømkabler, men det kan der sikkert være delte meninger om. Ellers kan du selvfølgelig også købe en længde flertrådet kabel i Bauhaus, og eksperimentere med dét.
De færdigsnoede ledere påmonteres i mit system med IeGo kobber stik (mener varianten benævnes 8055, dvs. ren kobber uden ydre legering), men på forsøgsbasis (eller permanent, hvis dine er ører er glade for lyden) kan man også bruge billigere strømstik fra byggemarkederne. Whatever floats your boat, som man siger.
Disse DIY strømkabler mener jeg formidler musikken relativt uhindret igennem, og i forhold til andre typisk skærmede strømkabler oplever jeg netop, at det 'uhindrede' aspekt ved DIY kablerne er et aktiv, sådan at forstå, at skærmede varianter i højere grad har en "blænde" på lyden. Måske et andet aspekt også er, at DIY varianten jeg her promoverer ikke har har meget signatur.