Kaj. skrev:Analogueman skrev:Kaj, lige en tilføjelse: Har du selv et konstruktivt bud på, hvad high-end er, eller har du det bare bedst med at kritisere andres bud
No-fi, Low-fi, Hi-fi, High-end er i min verden trin på en kvalitetsskala. Men da den uheldigvis indeholder såvel teknisk faktuelle kriterier såvel som stærkt subjektive kriterier, placeres produkterne af såvel producenter, distributører, som brugere efter forgodtbefindende. Producenternes reklameafdelinger ligger ikke på den lade side i den sammenhæng. Derfor flyder begreberne indtil vi får afgrænsede retningslinjer for begreberne. Vi skal tilbage til DIN 45.500 for at finde en definition på HI-FI. Kriterier man vel næppe vil acceptere i dag som hi-fi. Så du kan godt se det hele flyder.
Begreberne flyder. Så der er vel ikke noget at sige til at denne debat flyder med alskens forklaringer på begreberne. Det kan næppe være anderledes. Og med hensyn til min “kritik” af andre. Jeg sætter spørgsmålstegn ved det jeg ønsker uddybet. Ting jeg føler kan præciseres tydeligere. Præcis som du gør ved at stille dit spørgsmål. På den måde er vi ikke så langt fra hinanden.
Jeg kan sagtens se, at det hele flyder ... hvorfor jeg allerede på første side i denne tråd efterspurgte definitioner på begreberne hi-fi og high-end, så vi måske kunne etablere et udgangspunkt at drøfte/diskutere ud fra.
Jeg har forsøgt at give mit bud på nogle bedømmelseskriterier for, hvad high-end er for en størrelse. Hvis vi ikke i det mindste forsøger at italesætte, ja, måske endda ligefrem forsøger at definere, hvad vi forstår ved eller lægger i begrebet, så bliver det netop en flydende eller diffus drøftelse/diskussion.
Jeg hævder ikke, at der findes en facitliste eller en entydig definition på begrebet. Jeg har givet mit bud på en definition, og jeg synes, det er rigtig fint, at du i den forbindelse sætter spørgsmålstegn ved budene og ønsker dem (eller begrebet) præciseret yderligere. Jeg synes så bare, at det havde været langt mere konstruktivt, hvis du havde givet dit bud på, hvad du så forstår ved begrebet.
Så set i det lys er vi faktisk langt fra hinanden