Jeg spiller på det diametralt modsatte. Anlægget, der li'som humlebien ikke kan flyve, ikke kan spille. Slet ikke overhovedet. Højttalerne er ALT for små.
Du kan ikke forestille dig hvor ofte JEG i alle sammenhænge har fremturet med mit daværende mantra ”Livet er for kort til dårlig lyd”. ”Derfor vælger mænd glade kvinder og store højttalere”.
Det fortsatte til jeg for få år blev hijacket til at prøve kræfter med højttalerne jeg spiller på nu. Her kom alle fordomme op til fornyet revidering. Jeg følte mig bekræftet i mit mantra og meldte tilbage til fabrikanten at det trods alle gode intentioner, var en lille højttaler og at den næppe (læs: umuligt) vil kunne komme til at lyde som andet. Uanset de er lavet i 14kg gråjern.
Tilbagemeldingen jeg modtog lød: ”Er det noget du tror du kan gøre noget ved”? Og selv om jeg havde allermest lyst til at sige nej, fulgte jeg det, der har drevet mig gennem hele livet. Udfordringen i at få det håbløst umulige til at lykkes. Nået dertil, gå skridtvis frem til jeg føler mig overbevist om at grænsen er nået, for der at opdage nye muligheder. I dag er jeg glad for at jeg ikke holdt fast i mit mantra omkring højttalerne.
Indrømmet, der er grænser for deres niveau-mæssige formåen. Basniveauet under 100Hz ikke at forglemme. I rummet jeg spiller i på 15kvtm og med forstærkerne på 2x540W til højttalerne og 425W til subwooferen på 43kg jern, er der mere end tilstrækkeligt niveau. Fri for at tænke på klippegrænsen. Med en passende stor subwoofer (The Sledgehammer ed en følsomhed på 98dB) dækker jeg 30kvtm med højttalerne. Også sådan at effekthungrende lyttere føler sig velforsynet.
Men når man kaster et blik på dem er man sikker på, at de som udgangspunkt ikke kan spille overhovedet.
Højttaleren øverst stående på subwooferen. Fotograferet på fabrikken. Subwooferen er den viste prototype jeg spiller på. Den er suppleret med en åben fod, som ikke er vist på billedet. Den anvender en 8" Peerless bas. Allernederst ses bunden af "The Sledgehammer". Subwooferen med to 18" RCF basser i Isobarisk konfiguration, jeg byggede men solgt inden huset styrtede sammen. Jeg tager tilløb til at genanskaffe den, mens jeg træner mig op i at holde mig i skindet. Den gengiver alt der mangle ned til 16-20Hz. Og tror i mig ikke, kan i spørge naboen.
- Steel subwoofer_s.jpg (188.48 KiB) Vist 5421 gange
- Steel subwoofer unit.jpg (91.71 KiB) Vist 5421 gange
- The Sledgehammer test.jpg (134.06 KiB) Vist 5421 gange