lydjørgen skrev:Kaj. skrev:lydjørgen skrev:Kaj. skrev:...
...
Efter min mening er løsningen ikke at efterabe PA udstyr, bruge horn , højeffektive enheder, grumsede højeffektive PA forstærkere osv.
PA ? Jeg henviste til fordelene i brugen af højttalere med høj følsomhed. Er det sådan at forstå, at du vil have sat lighedstegn mellem høj effektivitet og manglende hifikvalitet? For det kan jeg ikke læse mig til er rigtigt.
...
Høj følsomhed startende ved typisk lidt over 90 db på højtalerer tilspidser lyden, gør den tynd og rodet (højtalerlyd), og ja jeg sætter enheder med højfølsomhed lig med dårlig hi-fi kvalitet , det er min erfaring.
En kontrolleret dæmpet enhed siger mindre end horn og udæmpede høj følsomme enheder, relativ lav følsomhed er prisen for god hi-fi kvalitet, det ses nemmest i et vandfaldsplot, den eneste højeffektive enhed jeg kender til som virker er Heil AMT diskanten.
...
@lydjørgen --
En givet perciperet erfaring kan man ikke pille så meget ved, mangelfuld den potentielt kan være hvad angår bredden af erfaringen, ej heller en præference for hvordan man synes noget må lyde.
Jeg kan bare konstatere, at den "tynde," "tilspidsede" og "rodede" lyd du ligestiller med højttalere af "højere" følsomhed (læs: +90dB), er næsten diametralt modsat af min egen opfattelse her, i hvert fald for så vidt vi taler segmentet af højttalere typisk over 95dB, der som oftest involverer horn i en eller anden afskygning.
Faktisk vil jeg mene rigtig mange direkte strålende højttalere med en følsomhed under 90dB kan lyde vel magre eller underernærede i "grundtonen" i særdeleshed (øvre bas/nedre mellemtone), og at de netop kan rode og blive tilspidsede i lyden ved højere volumen over 90dB. Men selv ved lavere SPL - dvs. området fra godt 65-85dB, som jeg tænker måske er det hyppigste lydtryks-spekter for mange "audiofile" at lytte i over længere perioder - mener jeg der er fordele at hente hos højttalere med højere følsomhed, som her kan lyde både mere afslappede og umiddelbare.
Grunden skyldes måske til dels, at vi ofte underkender betydningen af headroom, og hvordan en relativ mangel af denne kan begynde at ha' indflydelse på lyden ret tidligt - dvs. før det punkt hvor headroom-loftet ellers skulle menes at være inden for det sikre område, om vi overhovedet skænker det større opmærksomhed - og det betyder, at vi måske skal operere med headroom i størrelsesordenen 15-20dB og op for virkelig at kunne drage nytte her.
Det er nok min største indvending mod "High Fidelity" og som begrebet lidt skødesløst appliceres i hifi-kredse, at det ikke i tilstrækkelig grad tager højde for tilstrækkeligt/realistisk dynamikområde; for det er ikke kun et spørgsmål, at kunne reproducere 105-110dB som en afspejling af akustiske live-koncerter, i lyttepositionen vel sagtens, men ikke mindst, at kunne gøre det relativt ubesværet, og over hele det hørbare frekvensspekter.
Set i det lys mener jeg nok spørgsmålet (i forhold til OP) i mindst lige så høj grad må inkludere behovet for en højttalers følsomhed, for i det øjeblik vi begynder at tale effekt-behov på flere hundrede watt, har vi at gøre med effekt-afsætninger i svingspoler og delefiltre der antager betragtelige varmegrader, og deraf følgende termiske udfordringer som i praksis næppe kan klare ærterne jf. ubesværethed og manglen på f.eks. dynamisk kompression.
