Kaj. skrev:Lassen.
At mine forstærkere har en lydsignatur er uden tvivl sandt. Men det er forkert at påstå, at jeg bevist konstruerer dem til at have en særlig ønsket lydsignatur. Deri tager du fejl. Udgangspunktet og idealet for mig er at lave alt lineært med så ringe påvirkning af signalet som overhovedet muligt. Hvilket måske ikke er synkront med hvad andre tilstræber. Jeg tager ikke hensyn til at mine højttalere eller noget andet i anlægget spiller på en bestemt måde - en bestemt signatur - og indretter forstærkerens grundlæggende egenskaber til det.
Angående signatur er en neutral gengivelse også en signatur. Og det er den jeg tilstræber. Problemet er at jeg ikke ved hvordan den lyder. Hvordan finder man ud af det?
Som konstruktør kan man arbejde på at optimerer præcisionen hvad man absolut bør gøre, samtidig vil man arbejde på klangen/lydsignaturen om man vil det eller ej, man kan bruge dette faktum til ens fordel, eller man kan lade være og klangen bliver som den nu engang bliver.
Klangen vil være afhængig/bestemmes af konstruktion og valg af komponenter til at realiserer konstruktionen.
Dette er ikke åndernes verden og ingen nyhed , mange Diy folk og fabrikanter kender til dette, men det er ikke umiddelbart en del af elektronikteorien, og det er typisk ikke noget der kan måles i output.
Muligvis meget svagt i støjspekteret og THD mønstret. Og erfaringer med det kan kun gøres via lyttetest.
En erfaring er dog at rene naturlige gode materialer,læs dyre og typisk fysisk større komponenter lyder bedre end kunstige materialer og urene materialer.
Første gang jeg stiftede bekendtskab med komponenters lydsignatur var i forbindelse med Hiraga, de fleste erkender at en overføringskondensator har en lydsignatur som kan ændre den samlede lydsignatur fra en forstærker.
Men ikke alle ved at det samme gælder for elektrolytter modstande kabler ja sågar skruer simpelthen alt.
Hiraga taler lidt om modstande nederst på siden her:
http://www.kaschei.com/classa/hiraga2f.htm.
Den nævnte modstand er stadigvæk den bedste jeg har hørt , men produceres ikke mere, der er kun lidt lager hist og her tilbage.
Men man kan prøve Audio Notes Tantaler, dem uden magnetiske endekapper, hvilket jeg synes er vigtigt for lyden, et eksempel på materialevalgets betydning.
Vil tilføje at satser man kun på god dimensionering og lav fejl så vil det aldrig gå helt galt, men lydresultatet vil efter min mening kunne løftes mærkbart hvis man også tages hensyn til konstruktioner og komponenters lydsignatur via seriøse lyttetest.
En anden ting som kan ændre en forstærkers lyd-performers, er klassen den arbejder i , her kan nævnes klasserne AB, A, B, eller D, mener også G bliver brugt.
Jeg selv mener absolut at klasse A er optimalt, men en klasse A forstærker skal være korrekt dimensioneret ellers kan fordelen ved princippet hurtigt tabes.
De aktive komponenter (rør eller transistorer) arbejder udelukkende i deres lineære område ,klasse A regnes derfor for at afgive den højeste signalkvalitet.
Strømforsygningens evne til at leverer spænding og strøm. som tilsammen kaldes effekt er helt afgørende for lydresultatet.
Målet for en strømforsyningen er at den agere som en såkaldt spændingsgenerator, som er kendetegnet ved at spændingen er helt konstant uanset strømtrækket, et stort batteri afkoblet med gode elektrolytter er det som kommer nærmest idealet, alt andet vil afviger fra dette mere eller mindre og det vil påvirker lyden især i pressede situationer.
Fejlen ved traditionelle uregulerede strømforsygningen som typisk benyttes til effektforstærkere er bl.a. rippel.
taget herfra:
https://en.wikipedia.org/wiki/Ripple_(electrical)Man skal forestille sig at denne rippel ændre sig afhængig af strømtrækket, rippelen vil blive større ved øget strømtræk , og den tilgængelige spænding i bunden af rippelen vil blive mindre , det vil resulterer i at forstærkeren arbejder tættere på klippegrænsen samtidig med at der trækkes meget strøm, det er et problem.
Men også det at der bare er rippel og at den tilgængelige øjebliks-spænding konstant ændre sig , og kan betragtes som støj påvirke i sig selv lyd-signaturen fra forstærkeren,
Jo mere elektrolyt kapacitet en ureguleret strømforsyning har jo mindre rippel ,jo større strømkapacitet og jo mere stabil spænding , og jo tættere er man på det optimale. og jo bedre vil forstærkeren lyde.
Den anden fordel ved klasse A udover høj linearitet er at der trækkes fuld/konstant power hele tiden , enten vil energien blive brændt af i højtaleren eller som varme, men kan sige at på en klasse A skruer man altid ned, jo højere man spiller jo mere af enegien vil havne i højtaleren og jo mindre energi vil blive til varme fra kølepladen, "så det er den omvendte verden" en klasse A forstærker vil bliver mest varm når den ikke spiller.
Ved klasse AB B og især D trækkes varierende strøm fra strømforsyningen, med varierende rippel og mere uro som resultat.
Det at strømtrækket er tæt på konstant uanset volumen gør at støj generelt bliver mere ensartet, rippelen vil ikke ændre sig meget afhængig af volumen , der er simpelthen mere ro i strømforsyningen, klippegrænsen ændre sig ikke som tidligere nævnt, derudover opnår alle komponenter en ensartet konstant høj temperatur.
Ulempen er det store konstante strømtræk som giver den lave effektivitet i forhold til de andre klasser.
Ved forstærkere er der to steder efter min mening hvor man kan bruge den primitive nulfejls teori , og det er ved strømforsyningen som skal levere samme spænding uanset strømtræk med et minimum af støj , og ved støj generelt fra forstærker-trin, reguleringer osv. som bør bringes til et minimum, to ting hvor nulfejl er ønskeligt, men stadigvæk ikke opnåeligt .
Alt andet vil være en afvejning mellem fordele og ulemper baseret på måling og ikke mindst lyttetest. Og man kan nemt står i en situation hvor det der måler dårligere faktisk lyder bedst.
Håber det fremgår at jeg mener at forstærkeren betyder noget for lyden, men det gør en højtaler , en forforstærker, en Dac, en DSP enhed, rummet , placering af anlæg, underlag for apparater, og apparaternes mekaniske dæmpning også.
Hi-Fi består af præcision og klang.