Vi har kredset om emnet før Klokkeblomst
Vi skal ned i højest 5dB pr tern, før vi kan se noget brugbart. Derudover er det også vigtigt at vide hvordan målingen er foretaget. Hvis den er gated, nærfelt osv.
Pas også på at du ikke hopper på limpinden med den ene eller den anden type enhed, uden at tage hensyn til at alle faktorer.
Den lille CW har noget nemmere ved at kontrollere den lille 5" op imod diskanten, i forhold til en 15". Den større enhed beamer, dvs spreder meget mindre - meget tidligere i frekvensområdet. Så det er kun centerdomen i den store enhed, som spiller når du kommer op hvor 5"*eren fint kan levere varen.
Så en enkelt måling lige ret for en given type enhed, fortæller ikke så meget. Du skal måle ud til siden og have spredningen med, så du får et billede af den totale udstrålende energi.
Dernæst bryder din 15" også meget nemmere op i forhold til en mindre enhed, ved den samme frekvens.
Der er en del ting, som man skal tage med, når man sammenligner de forskellige parametre - ellers bliver det æbler og pære
Og igen - en DSP kan kun rette op på det som selve enheden spiller. Dvs du kan rette den frekvenskurve, som du kan måle lige foran enheden, uden kabinet, rum og andre forstyrrende elementer. Så snart du er i lyttepositionen, så er det rummet der bestemmer.
En neutral højttaler skal måle pænt og glat uden et rum. Hvis den ikke er så pæn i rummet, så er det rummet der skal ændres på.
Refleksioner til en vis grad er ønskelige fordi det giver en fornemmelse af "rum", når man lytter til musik. Man ønsker dog ikke refleksioner inden for ca 20ms af den direkte lyd fra højttaleren og refleksionerne skal så vidt muligt ligne den direkte strålende lyd. Så din højttalere skal også gerne måle pænt og glat ud til siden - hvilket ikke bliver så nemt, når en stor enhed skal glide pænt sammen med en lille - alt efter hvor man deler. Så det er ikke ønskværdigt at dele f.eks en 8" til en 1" diskant, fordi den større enhed beamer, før den lille kan overtage. Herved får man et ujævnt sammenspil og en slags "energihul" imellem enhederne, som giver den her klassiske fornemmelse af at kunne udpege diskanten, som værende "siddende" alene oven på mellemtonen, altså ingen balance/harmoni/sammenspil.
Giver det mening?