Måske kunne det blive et issue for en tråd hvilket forhold hhv. vinylsamlere har til deres skiver contra CD samlere.
Ej - der har jeg en anden tilgang. Som tidligere skrevet så forærer jeg mine CD´er væk. Jeg har f.eks. lige fundet Supertramps Live album: Paris. Klart et samleobjekt. Og det gør kun en lille smule ondt, at forære det væk
Ej - der er også en plads issue i det. Jeg har i underkanten af 700´er CD´er stående. Nogle af dem er HD 24. Og nogle af dem har jeg måske givet 300 kr. eller mere for stykket. Det kunne ikke falde mig ind, at sælge dem. No way skiller jeg mig af med hvad jeg har givet hundredevis af kroner for - i forhold til en latterlig pris jeg kunne få for, at sælge antikvarisk
Men hvad jeg får i handel og vandel til rimelige priser har jeg ikke de store følelser omkring. Det vigtige er, at have musikken. Og det rækker fint, at have det som data på en harddisk.
Jeg må så forholde mig til, at jeg skal kopiere data med jævne mellemrum til en ny harddisk eller nye medier. Sådan er det i den digitale verden, at data skal flyttes til nye medier med jævne mellemrum, og at man skal have backup. Her handler det hele tiden lidt om rettidig omhu, da man jo helst ikke skal miste data.
Jeg tror dog, at jeg ville have et andet forhold til en fysisk vinylskive.
Mht. digital teknologi talte man tidligere om most signifikant bit.
Sådan er det jo også lidt i musik samlinger. Hvis ens hjem brændte ned og musiksamlingen gik tabt, så ville man stå over for, at mht. noget af samlingen ville det være helt vitalt, at generhverve, mens det kunne være lige meget med andet.
Jeg har før hørt om samlere, der skaffer sig af med dele af en samling, da det bliver for omfattende at bevare det hele. Det er jo en samlers skisma.