Maleren skrev:Hvis en given kondensator fungerer bedst i et givent frekvens område, og vi kendte denne, var kampen jo lige til:)
Det der kører i mit hoved pt: kan jeg sætte yderligere 100nf eller større/mindre værdi(?) parallel med de 220uf/0.47uf der allerede er på modkoblingen? Er det de 0.47uf jeg skal koncentrere mig om at finde den optimale løsning til? Eller starter balladen ved de 220uf med 680ohm modstand spændt for?!? Skal værdierne ændres her?
Beregningerne for et nyt led er jo lige til, så det jo bare at slå sig løs
Jeg ønsker ikke at ændre den totale sum for modkoblingen, da denne også styrer afrulningen i bassen nedad til (med input som modpol for afrulningen, hvis jeg forstår korrekt jf diyaudio), og denne er jeg tilfreds med.
Dette konflikter dog med at jeg troede kondensatoren på input kun var der for at blokkere evt DC på signalet?MEN, JEG ER GODT TILFREDS MED LYDEN, så tænker at kaste mig over et nyt projekt, inden jeg prøver nye løsninger på denne.
EDIT: Min forforstærker burde være uden DC efter en større operation. Kan C1 i forstærkeren da bypasses?
Mvh
Begge RC led deltager i afrulningen/den nedre grænsefrekvens og noget tyder på de supplerer hinanden, personligt ville jeg selv vælge en! betydende overgangsfrekvens og ligge de andre mindst en faktor 10 under denne. men ok det er et valg, og ikke et krav for at kredsløbet virker.
Man vælger typisk en elektrolyt på grund af pris og størrelse,man afkobler så denne lyt med mindre og mere velydende kondensatorer, og for dermed en bedre lyd i den samlede overføring eller afkobling.
Ved parallel forbindelse af kondensorer opnår man også at sænker impedansen ved højre frekvenser.
En del har arbejdet med dette og siger at en faktor 10 går igen her, i øvrigt som i så mange andre sammenhænge.
Altså for maksimalt lav/og flad elektrisk impedans 220uF 22uF 2.2uF 220nF 22nF osv parallelt, men det er kun en tommelfingerregel , som skal kontrolleres via måling.
Man kan meget nemt opnår en impedans som kører op og ned impedans hvilket kan lyde langt være end en jævnt stigende impedans.
Min erfaring med hi-fi er at man altid skal skal sikre jævne og forudsigelige kurver fremfor for pludselige og mere eller mindre uforudsigelige ændringen Og dette gælder i alle sammenhænge frekvensgang THD impedans osv.
Nøjagtigt det samme som er erfaret og er er fortrække ved højtalere.
Du skriver bypasse C1, ved ikke om du mener fjerne eller kortslutte den.
Denne overgang 10uF//100nF spærre ganske rigtigt for DC og har samtidig en overgangsfrekvens, den spærre for DC fra det foranliggende trin men også for den fejlstrøm som altid løber ud af bipolare transistorer benævnes ICBO .
Den fejlstrøm vil danne en spænding over over indgangsimpedansen her ca 22Kohm og er i øvrigt temperaturfølsom.
Fet indgangstrin har virkelig sin beretigelse her, det løser simpelthen dette fejlstrømsproblem som mange har sloges med igennem tiden.
Det korte og det lange er at ved at kortslutte C1 kan du risikerer der kommer til at løbe en strøm den ene eller anden vej mellem det foranliggende apparat, som vil danne en brum-sløjfe.
En anden ting som mange overser er at der tit er en overgangsfrekvens i det foranliggende trin , en udgangskondensator som kommer til at ligge i serie med indgangskondensatoren i næste trin , og som bekendt bliver kondensatoren og overgangsfrekvensen ikke mindre i sådant et tilfælde men højre, fordi den samlede kondensator bliver mindre end den mindste , den samlede kondensator skal beregnes som en serieforbindelse af kondensatorer.
Bypasse kortslutte C1 ville jeg være forsigtig med uden at kontrollerer at der ikke løber fejlstrømme af betydning.
Fjerne C1 er intet problem det vil ændre overgangsfrekvensen minimalt , på en elektrolyt er der mindst +-5 % variation hvilket er mere end C1 udgør.
Men du vil ikke opnår den lydkvalitet som C1 muligvis bidrager med, det som er den ene af begrundelse for at parallelforbinde relativt dårlige elektrolytter med mindre og bedre filmkondensator.
Hi-Fi består af præcision og klang.
