Kaj. skrev:Jeg læste dit indlæg med Vishay modstandene. Fanatiske specifikationer, Kåre. Fantastiske. Og du behøver ikke bekymre dig om de “åbne” versioner. Det der kan bekymre er deres non-induktive og non-kapacitive egenskaber, for i det øjeblik de indsættes i en kredsløbssammenhæng skal der tages særlige forholdsregler for ikke at ødelægge disse egenskaber. Alene printet de sidder i reducerer værdien. Sat sammen med afkoblingskondensatorens egenskaber risikerer du at værdien reduceres til et absolut minimum. Bortset fra værdien i at have valgt det bedste.
Og den kan have STOR betydning. Jeg følte - og føler - mig fristet til at prøve, men jeg skal først overtale mig selv til at betale prisen. Indtil da leder jeg efter kondensatorer der blot i mindre grad kan leve om til modstandenes egenskaber.
Igen aner du ikke hvad du taler om.
lydsignatur har umidlbart intet med data at gøre, og så aligevel fordi gode naturlige og rene materialer lyder typisk bedre og har også bedre data end skod.
Lydsignatur har heller intet med hvor komponenten sider, heller ikke med dens elektriske værdi, og effekten er så godt som umulig at måle andet end lokalt på selve komponenten, men det kan høres,.
Det man hovedsaligt hører er de materialer komponenten er fremstillet af, en kul modstand lyder sådan, en metalfilm sådan , en tantal sådan, er der kobber tiledninger eller forgyldte eller sølv giver også lydsignatur . Og noget lyder bare mere rigtigt og bedre end andet.
Modstande virker fuldstændig hvad angår lydsignatur som de kondensatorer i har arbejdet med i modkoblingen , naturligvis kan man sige at det er mest kritisk der og der , og derfor giver det mening osv., men når det drejer sig om lydsignatur er dette stort set BS det virker lige godt overalt.
Det er dette som adskiller audio fra alt anden elektronik , der er heller ingen teori for dette andet end de erfaringer tusind og atter tusind har gjort sig.
Og ja jeg synes sgu også det er mærkeligt.
Hi-Fi består af præcision og klang.
Der stod bare 3A på din vario 
