Ritchieblackmore skrev:lydjørgen skrev:Kaj. skrev:Jeg læste dit indlæg med Vishay modstandene. Fanatiske specifikationer, Kåre. Fantastiske. Og du behøver ikke bekymre dig om de “åbne” versioner. Det der kan bekymre er deres non-induktive og non-kapacitive egenskaber, for i det øjeblik de indsættes i en kredsløbssammenhæng skal der tages særlige forholdsregler for ikke at ødelægge disse egenskaber. Alene printet de sidder i reducerer værdien. Sat sammen med afkoblingskondensatorens egenskaber risikerer du at værdien reduceres til et absolut minimum. Bortset fra værdien i at have valgt det bedste.
Og den kan have STOR betydning. Jeg følte - og føler - mig fristet til at prøve, men jeg skal først overtale mig selv til at betale prisen. Indtil da leder jeg efter kondensatorer der blot i mindre grad kan leve om til modstandenes egenskaber.
Igen aner du ikke hvad du taler om.
lydsignatur har umidlbart intet med data at gøre, og så aligevel fordi gode naturlige og rene materialer lyder typisk bedre og har også bedre data end skod.
Lydsignatur har heller intet med hvor komponenten sider, heller ikke med dens elektriske værdi, og effekten er så godt som umulig at måle andet end lokalt på selve komponenten, men det kan høres,.
Det man hovedsaligt hører er de materialer komponenten er fremstillet af, en kul modstand lyder sådan, en metalfilm sådan , en tantal sådan, er der kobber tiledninger eller forgyldte eller sølv giver også lydsignatur . Og noget lyder bare mere rigtigt og bedre end andet.
Modstande virker fuldstændig hvad angår lydsignatur som de kondensatorer i har arbejdet med i modkoblingen , naturligvis kan man sige at det er mest kritisk der og der , og derfor giver det mening osv., men når det drejer sig om lydsignatur er dette stort set BS det virker lige godt overalt.
Det er dette som adskiller audio fra alt anden elektronik , der er heller ingen teori for dette andet end de erfaringer tusind og atter tusind har gjort sig.
Og ja jeg synes sgu også det er mærkeligt.
Ak ja! Og du kan ikke forstå hvorfor folk ind imellem giver dig nogle "hug". Alene dine 3 første sætninger siger alt. Du skulle have holdt en noget længere pause.
Har tanken strejfet dig at jeg udtaler mig som jeg gør fordi jeg faktisk har et dybt teoretisk indsigt i elektronik, og også har vist det til tider i dette fora.
Jeg ved eksakt hvad teori kan forklarer og hvad teori ikke kan forklarer, og skal et topresultat opnås har jeg erfaret at det som teorien ikke kan forklarer tit er det som betyder mest.
Generelt er disse teoretiske fedterier om det skal være det ene eller det andet princip, den ene eller anden elektroniske kobling , eller der skal være den og den afkobling osv ikke særlig væsentlige for det samlede lyd-resultatet, hvis man kun ser teoretisk på det.
Jeg skal ærligt indrømme det overasker også mig som elektronikuddannet at det er sådan.
Alt andet jeg har arbejdet med og det er stort set alt fra medicinsk udstyr til HF, der har jeg kunnet relatere resultatet til diagrammets perfektion til teorien ,jeg har kunnet forklarer og bevise hvorfor det er godt.
Det kan jeg ikke i audio , der er dunkle punkter som kun baserer sig på lytte erfaringer.
Som jeg tidligere har været inde på så er der to ting måske tre som altid løfter niveauet for audio/lydkvaliteten entydigt, jo mere perfekt strømforsyning er jo bedre, bekæmpelse af støj, men ikke kun bekæmpelse , men også at sikre at rest-støjen har den rigtige struktur som er bredbåndet/harmoni , hvilket i princippet udelukke modkobling og til dels blandede afkoblinger, den tredje ting er at dæmpe mekanisk/indstøbe osv og temperatur-stabiliserer.
Lad mig komme med et eksempel Kaj har udtalt at hans ultra ekstremme bla bla osv ikke var bedre end en 60 dollars Kineser junk klasse D modul, her har vi altså to fuldstændig forskellige principper, to helt forskellige udførsler ,den ene simpel og billig, den anden teknisk perfektion efter alle de teoretiske regler, der som sagt tit har meget lidt at gøre med den opnåede lydkvalitet. Men det ser godt og imponerende ud.
Heldigvis var der noget med kondensator i modkoblingen som Kaj kunne udskifte og så var hans ultra ekstremme lige pludselig et mulehår foran igen.
Kunne man bringe Kineseren foran igen , intet problem , hvis man ved hvad der skal gøres.
Kan også tage et andet eksempel på paradokset om man vil.
En Mark Levinson og en Kondo forstærker , to topklasse forstærkere , som er så forskellige som det næsten kan lade sig gøre, den ene teknisk sofistikeret, med en overlegen teknisk performes, den anden simpel og med gamle kendte grundkoblinger, intet nyt her, ren old school teknik, og ikke at forglemme med gamle aktive komponenter, rør.
Middelmådig teknisk performes ja måske endda for nogle grænserne til direkte dårligt.
Alligevel leverer begge apparater top-performes lydmæssigt.
Jeg selv foretrække Kondo men begge apparater er på trods af deres på alle måder forskellighed som sagt i den absolutte topklasse lydmæssigt.
Jeg vil ikke sjæle tråden, folk kan bare ignorer dette og diskuterer viderer , Men når der direkte pisses på min person og min viden vil jeg også have lov at tage til genmæle.
Hi-Fi består af præcision og klang.
