Velbekomme
En god ide med tinnitus, er efter min mening at undgå for mange resonanser og generelt noget der "stikker ud".
Så helt klart en fordel at starte med at få dæmpet de værste pukler og unoder i bassen. Det rydder gevaldigt op i hele lydbilledet og skulle også gerne gøre det meget mere behageligt at lytte på.
PEQ, står for Programerbar Equlizering - så det betyder bare en funktion i en DSP, som man vælger størrelsen på i form af +/-gain(forstærkning og bredden - altså hvor stort et område på en frekvenskurve man vil hæve eller dæmpe - typisk beskrevet som "Q".
Det betyder at hvis dit rum har en udformning, som gør at du har for mange resonanser ved f.eks 50hz. Så betyder det at lydbølger med 50hz er længere om at dø ud i dit rum. Og når de reflekteres i længere tid, så opfatte vores øre det, som en forøgelse i lydtryk. Ved at bruge en PEQ med f.eks -6dB og et Q på 5, så vil man skabe et smalt dyk i højttalerens frekvenskurve lige der hvor rummet går i resonans og vi opfatter derfor lyder, som værende mere ensartet og jævn.
REW er blot et af flere programmer, som kan benyttes til at finde ud af hvordan dit rum og dine højttalere opfører sig.
For at finde ud af hvad bassen har af problemer, så måler man i et område - ca 1 kvm - omkring lyttepositionen, som giver dig et godt indblik i hvor dit rum går i resonans.
Hvis du også gerne vil måle dine højttalere, så skal du måle dem, stående så frit som muligt, da rummets resonanser ellers vil forstyrre billedet. Mål i ca 1 meters afstand og i ca 20 og 40 grader ud til siden. Så får du nogle kruver, som langt bedre kan give dig et billede af hvad din højttaler gør.
I grove træk skal du måle uden gating under ca 400hz og med gating over. Gating er et tidsvindue, som hjælper dig med at isolere den direkte lyd fra højttaleren fra rummets refleksioner. Så når du måler med gating, så kan du ikke bruge den del af kurven under ca 500hz, fordi den er forstyrret af rummet.
Det skyldes bølgelængden og afstanden til de reflekterende flader, som gulv, loft og f.eks møbler.
Håber det hjælper lidt og ikke forvirre for meget