Hvad hører du nu ?

[Gekkofinger]

The Trumpet Summit Meets the Oscar Peterson Big 4......nu i bar overkrop! Does it turn you on, Anal-og-man?

[Analogueman]

Nope, det har kombinationen af trumpeter og mænd i bar overkrop aldrig gjort ...

[Analogueman]

Pineapple Thief "Dissolution".

Varmer lige lidt op til den kommende søndags koncert i Vega

Pineapple Thief er på Dissolution gået fra at være et godt band til at være et fremragende band. Om det skyldes, at Gavin Harrison nu er indlemmet i bandet som fuldgyldigt medlem og sammen med Bruce Soord har skrevet det meste af materialet, er svært at afgøre.

Det er dog hævet over enhver tvivl, at Gavin Harrisons altid ultrapræcise og varierede trommespil er med til at give sangene fremdrift og dynamik.

Sangene er også musikalsk det mest spændende, der hidtil er kommet fra Pineapple Thief. Tematisk befinder vi os - som albumtitlen afslører - i et smådystopisk samfund, hvor kontrollen over eget liv, egne handlinger, sociale relationer og social sammenhængskraft er i opløsning.

Pineapple Thief har modstået fristelsen til at udgive en dobbelt-lp (eller stopfyldt CD) med den risiko for ligegyldigt fyld, som det nu indebærer at skulle brede sig over mere plads, end man egentlig har holdbart materiale til.

Jeg kunne stadigvæk godt tænke mig, at enkelte af numrene havde en lille smule mere "kant" eller blev lidt mere grænsesøgende, hvor man tænker "Hvad f..... skete der lige der?!?". Selv om stemningen generelt er dyster og mørk, så bliver til tider alligevel lidt for pænt og ikke kontrastrigt nok.

Men det er en (meget) lille dråbe malurt i en ellers velsmagende musikalsk drik

Lyden på lp'en er fin, hvor især trommerne står ganske distinkt og dynamisk. Presseteknisk kan jeg høre lidt støj mellem numrene (men nu er mit udstyr også forholdsvis afslørende), men intet generende, når musikken spiller.

Ses vi til koncerten på søndag

[Analogueman]

Porcupine Tree “In Absentia”.

En slags nedvarmning efter sidste torsdags Steven Wilson koncert i Operaen.

Eneste nummer på aftenens sætliste fra “In Absentia” var The Sound of Muzak, der af Wilson blev beskrevet som en “... miserable song with a catchy chorus ...”

Manden er muligvis en musikalsk nedtursnørd, men den tørre britiske humor er helt intakt ... og koncerten var ren optur

[Milu]

RIP Keith Flint (The Prodigy).

Det kan være man skulle klaske en Big Beat fest sammen i weekenden.

Apropos Big Beat genren, så er The Chemical Brothers på trapperne med et nyt album - dét er gode nyheder!

[Milu]

Hvis det bliver for voldsomt for de sarte audiofile ører, kan man give Fink: Resurgam et lyt. Den evigt eksperimenterende Fink, har begivet sig ind på Trip-Hop genren. Trip-Hop light, meget light.
På trods af, at det er én af mine favorit genrer, havde jeg overset den.
Men noget fra den “ægte” vare f.eks. Massive Attack og Portishead.

[Gekkofinger]

Fink kendte jeg nu ikke, men ret fedt. Massive, Portishead og brødrene er jo klasse! Var til koncert med Go Go Penguin i DR, chek det ud. Jazzy mix med elektronica ind over....cool. Virkelig fed koncert og stemning!

https://www.youtube.com/watch?v=47XlUL6 ... gs=pl%2Cwn

[nhj4]

P4 eftermiddag på denne gode gamle tuner Luxman TU 550.

[Milu]

Fink kendte jeg nu ikke, men ret fedt. Massive, Portishead og brødrene er jo klasse! Var til koncert med Go Go Penguin i DR, chek det ud. Jazzy mix med elektronica ind over....cool. Virkelig fed koncert og stemning!

https://www.youtube.com/watch?v=47XlUL6 ... gs=pl%2Cwn

Portishead: Dummy er en klassiker ja! Det har jeg svært ved at få nok af.

GoGo Penguin er fantastiske musikere! Suveræne! Opdagede dem sidste år (tak P8 Jazz).
Man Made Object: Smarra, det går rigtig stærkt, vildt!
Ellers er jeg dybt forelsket i A Humdrum Star - det er så høj klasse hele vejen igennem.
Alle bør opleve A Humdrum Star, bare for at blive kildret lidt i de nedre regioner.  

[Milu]

Og hvis elektro-jazz’en rammer din sjæl et lunt og godt sted, så bør der lyttes til Kahala: Mama Ngoma.
Her blot med afrikanske rytmer.
Det er umådeligt svært ikke at danse, her på en regnvåd tirsdag formiddag i marts - og det er jo temmelig fedt.

[Milu]

Nu vi er ved danske fusionsbands, så er Girls In Airports (Eno?) ikke ueffen.
Passer perfekt til min rundom med bønnepate!  
Insisterende...

[Milu]

Dagens sidste anbefaling i den jazz’ede genre, og her kan alle sikkert være med, nydelig og lidt “quirky” Howe Gelb: Future Standards og Further Standards.
Howe Gelb har jeg igennem en årrække været særdeles glad for, da jeg opdagede albummet Sno Angel Like You, fremragende!

Og alle veje fører jo som bekendt til Bob Dylan   , Howe Gelb har samarbejdet med Neco Case (fremragende!) som så har samarbejdet med Jakob Dylan (fremragende!), Bobs søn.

[Medlem]

Steven Wilson.jpeg (25.09 KiB) Vist 3810 gange

Steven Wilson "Hand. Cannot. Erase"

Melodisk, rytmisk, mystisk, nuanceret, guitar-rock, prog-rock, sej guitar og fed vokal, dreaming-heavy chok-dreaming, smuk smuk musik.

Noget af det mest suveræne guitarspil på track 10; Happy Returns.

Konge smukt album.

[Analogueman]

Jeg melder også lige min begejstring for "Hand.Cannot.Erase". Det er en fremragende udgivelse med fremragende musik fremført af fremragende musikere.

Guitarspillet har meget høj klasse. Steven Wilson er jo selv en yderst habil guitarist (selvom han med selvsikker, underspillet attitude i forskellige interviews påstår noget andet), mens superteknikeren Guthrie Govans bidrag på pladen er intet mindre end fantastiske. Lyt blot til soloen på "Regret #9" (og Adam Holzmans lige så fantastiske forudgående Moog-solo).

Desværre var Guthrie Govan ikke med, da Wilson gav koncert i operaen for 2 uger siden. Lead-guitaren var her overtaget af Alex Hutchings, der er rigtig god, men bare ikke kan det, som Guthrie Govan kan, og som i den grad klæder og er med til at løfte Wilsons musik.

Det blev så heller ikke bedre af, at Hutchings guitarlyd ofte druknede i et generelt for højt og til tider lidt for rodet lydbillede, når der for alvor skulle være tryk på.

Jeg kan se, at adskillige anmeldere fandt lyden i Operaen for fremragende - jeg er ikke helt så udelt i min begejstring. Jeg havde gerne set (hørt!), at der lige var blevet taget nogle dB af lydniveauet, hvilket samlet set havde givet (mig) en bedre koncertoplevelse.

Der drøftes med jævne mellerum et ønske om at få live-lyd derhjemme foran stereoen. Hvis det var live-lyden fra Wilson-koncerten i Operaen, når den var højest (og værst), så er det i hvert fald ikke den live-lyd, som jeg ønsker.

Jeg kan kun anbefale, at man skynder sig at købe "Hand.Cannot.Erase", hvis man ikke allerede har den. Og har man en pladespiller, så køb den på lp. Så kan man også nyde et gennemført produkt med glimrende coverart, tekstindlæg med fotos osv.

[Milu]

Ja den tekniske kvalitet fejler ikke noget - glimrende for hifinørderne derude!

Musik er jo en sjov ting - og smag og behag forskellig.
1/2 nummer inde i Steve Wilson og jeg keder mig bravt! Nøj det er kedeligt.
Som antidot blev straks nød til at smide Billy Gibbons: Big Bad Blues på. Så er der hestesko til Wilson, og hjernen imploderer ikke!