Det er en misforståelse at overfører blindtest begrebet fra lægevidenskaben til audio.
I lægevidenskaben har man en konstant pillen, som man bl.a. tester op mod placebo for at sikre at pillen har en virkning.
Derudover tester man hvor godt den nye pille klarer sig overfor ældre piller.
En ny pille skal vist være mindst lige så god eller bedre end de gamle.
Man tester pillen som er en generel variabel, men pillen vil fremstår som en konstant i selve blindtesten.
Man kunne tage to lydanlæg og sætte en blindtest op som tester hvilket anlæg som virker mest positivt på en gruppe mennesker, plus om der overhovedet kan høres forskel på de to anlæg.
Der er dog allerede her flere spørgsmålstegn i forhold til pille-testning. Bl.a. at både akustikken og musikvalget kan have indflydelse på testen.
Men de virkelige problemer i forhold til pilletestning opstår når man forsøger at teste et delelement af et helt anlæg, eksempelvis et kabel, så er man på dybt vand, fordi kablet nu er omgivet af et hav af variabler som kan og vil påvirker lydresultatet.
Og man er ovre i det som nilsvalla udtrykte som at man tester selve blindtesten, og ikke testobjektet, man tester hvad der er hørbart i netop denne testopstilling.
Rimeligt er også at diskuterer selve blindtest-deltageren som også bør fremstår som en mere eller mindre konstant for at give blindtest mening.
Ved sygdom/piller fremstår testdeltageren simpel , og testdeltagerens egne beslutninger er simple , enten for man det bedre eller ikke.
SÃ¥ simpel er hi-fi lytning og den typiske hi-fi lytter ikke,
der er stor forskel på erfaring ,smag ,præferencer, evnen til at hører en lydforskel , og hele testen er grundlægende mere kompliceret , den er ikke præget af så simple følelser og instinkter som pilletestning.
Jeg vil påstår at videnskabelig er blindtest af hi-fi ikke , men testen kan sikkert bruges som et salgsargument overfor uvidende kunder , og det er helt sikkert et meget benyttet argument i diverse fora.