af Twist » søn apr 28, 2019 02:39
Nu har jeg shit branchekendskab endsige, at jeg ved hvad der gælder forGryphon, men undertiden kan firmaer jo skubbe produkter på markedet, som ikke isoleret set skaber det store overskud. Produkter kan brande et mærke og vise hvad et firma formår teknisk. Det ses jo med biler, at firmaer lancerer en dyr bil nær state of art, som skal demonstrere hvad et firma kan, naturligvis lidt i håbet om, at de følger et salg af billigere modeller i kølvandet..
Den industrielle logik har jo været, at reducere arbejdsindholdet ud af produkterne. Hvis man ser hvad man kan få optiske drev, DVD afspillere og CD afspillere for i den billige ende af markedet, så er det lige før der går 3 på en tusse. Og forklaringen ligger et eller andet sted i,. at stort set al arbejdsværdi er reduceret ud af sådanne produkter. Anvendelse af automation gør, at der pr. enhed ikke er nedfældet meget menneskeligt arbejde i sådanne produkter.
Men skal ting håndsamles - eller er man meget kræsen mht. af materialer, og har en høj kassationsrate så ryger prisen naturligvis meget i vejret. Man skulle så til gengæld synes, at der en god margin for, at dække produktionsomkostninger ind med en pris på 270.000 for en CD afspiller.
Et eller andet sted må man vel forudsætte, at der gælder konkurrence mellem producenter selv i highend markedet, således at en producent ikke bare selv kan sætte prisen efter egen vilje. Markedets lovmæssigheder sætter sig vel igennem så, at sige bag om ryggen på producenterne
Men nu er min forestilling er, at High-end producenter måske er mindre i virksomhedssammenhæng. Og at lave et ultimativt produkt kaster nok prestige af sig, som har appeal til et købestærkt publikum.
Og kan man tage et stik i hus med et produkt, så skaber man bevidsthed hos potentielle købere. Mon ikke det også handler lidt om branding?