Hej,
I stil med "Hvad hører du nu?" og "Hvad ser du nu?" trådene:
Hvilke koncerter skal du til i nærmeste fremtid?
Min forår/sommer sæson er ved at være fyldt ud - de sidste koncerter kommer på når Jazzfestival programmet bliver offentliggjort.
4. maj 2006 - Marc Ribot Ceramic Dog i Jazzhouse.
7. maj 2006 - Bettye Lavette i Amager Bio.
9. maj 2006 - Dave Holland i Jazzhouse.
17. juni 2006 - Martin & Ketil + Symfoniorkestret i Tivolis Koncertsal.
18. juni 2006 - Brian Jonestown Massacre i Store Vega.
7., 8. eller 9. juli 2006 - Five Corners Quintet i ?.
14. juli 2006 - Chris Potter's Underground i Jazzhouse.
15. juli 2006 - Henry Grimes/John Tchicai/Kresten Osgood på Plan B (Jazz Club Loco)
11. aug 2006 - Beck i Tivoli's Koncertsal.
13. aug 2006 - Sigurd & Symfoniorkestret i Tivoli's Koncertsal
Lidt om de forskellige:
Marc Ribot er kendt som guitarist for bl.a. Tom Waits og The Lounge Lizards. Ceramic Dog er en heavy punk, free jazz, post electronica trio med bas og trommer ud over Ribot's guitar. Det bliver formodentlig noget vildt improvisations-noget, men jeg er ligeglad. Ribot skal jeg se
.
Bettye Lavette er "gammel" soul sanger som havde adskellige singlehits i soul'ens guldalder. Nu er hun blevet genopdaget, lidt i stil med Solomon Burke, og har lavet et fremragende album fra 2005. Jeg forventer absolut svedig soul og så varmer Troels Jensen & The Healers op (DK's bedste bluesmand).
Dave Holland er en super-basist, som kommer med egen quintet. Chris Potter er med på sax og det gjorde beslutningen let.
Brian Jonestown Massacre er rock a la Roling Stones da Brian Jones var med. Forsangeren er notorisk ustabil, men hvis han vil så skulle de levere varen og mere til.
Five Corners Quintet er SES' gevinst. Han omtalte dem i "Hvad hører du nu?" tråden. Jeg lånte deres nyeste på biblioteket og var solgt. Fem finner. I følge deres hjemmeside skal de spille den 7.-9. til jazzfestivalen, men hvor er ikke offentliggjort endnu.
Chris Potter er en af mine yndlings sax'ister. Han spiller bl.a. på Casper Vilaume's Hands album. Must see.
Henry Grimes er en basist fra USA. Han har spillet med gud og hvermand fra Benny Goodman til Albert Ayler
og så forsvandt han i tre årtier. Nu er han dukket op igen og spiller med Tchicai/Osgood.
Beck behøves ingen intro. Han har stået på min ønskekoncertliste i mange år.
Martin & Ketil og Sigurd er med min søn. Jeg glæder mig lidt til at se hans reaktion.
Lad høre - små som store koncerter
.