arsenix skrev:zaka skrev:Hvordan kan man tro at man kan vurdere om prisen på et sæt højtalere er rimelig, udfra hvad enheder, filtre og kabinet koster?
Hvad med:
- Der har siddet X antal udviklere i Y timer - de skal have løn og pension og personalegoder og der skal være råd til sygdom blandt dem.
- De har brugt for X kr. udviklingsudstyr (PC'ere, måleudstyr, osv.) og for Y kr. diverse stumper til prototyper.
- De skal have tag over hovedet og egnede lokaler = X kr. i husleje.
- osv.
- osv.
Når man har styr på de udgifter så skal man skønne hvor stort et antal højtalere der kan sælges i produktets levetid (altså inden en ny model afløser den).
Man skal afgøre med sig selv hvor hurtigt man vil have udviklingsomkostningerne dækket ind. Det kunne jo være at man ikke vil have dem dækket ind, men faktisk kalkulerer med tab, for at få produktet ind på markedet.
Osv. osv.
Jeg aner ikke en dyt om virksomhedsøkonomi og økonomi ifm. produktudvikling, men ovenstående udgifter må da skulle indregnes i produktets stk. pris?
Jensen skrev at Gamut tilbuddet var begrænset og derfor går jeg ud fra at det er en forhandler der er ansvarlig. Det viser jo blot at der er konkurrence på markedet - Gamut har formodentlig ikke dikteret priserne og kunne man forestille sig at forhandleren sælger med tab for at tiltrække sig lidt opmærksomhed?
R.P. skrev:
"Uanset hvad kan man fakisk selv bygge en lignende kunstruktion for en trediedel af prisen, måske lyder den bedre."
Ja men så har Gamut jo også afholdt alle udviklingsomkostningerne for dig - og det er vel ikke fair at sammenligne pris på den måde?
Jeg er selv i software-branchen og jeg er sg* glad for at vores produkt-priser ikke bliver vurderet ud fra hvad det koster at fabrikere produktet. Jeg mener, de fleste software produkter kan jo være på en CDR til 10,- + lidt til indpakning og en papirmanual. Der kan altså ligge for mange millioner kroner udviklingstimer på sådan en lille blank skive.
Jonas du glæder dig over at Linn's priser ikke svinger op og ned. Du har ret, priserne stiger kun
.
At Linn ikke dumper priserne på et produkt hænger vel sammen med at Linn har et brand at beskytte. Et brand der har så høj værdi for dem at de så vidt jeg ved ønsker kontrol med forhandler-leddet og derfor stiller krav til forhandleren om gode lytterum osv.
Kontrol over forhandler-leddet giver kontrol over priserne. Priserne er så vidt jeg kan gennemskue ens hos alle Linn forhandlere - er det fri konkurrence?
Lidt ligesom B&O der kæmper/har kæmpet kraftigt imod at Bilka kan få lov at sælge deres produkter. B&O vil beskytte deres brand og have kontrol, så de kan bibeholde de høje priser.
Som forbruger er det vel ikke særligt ønskværdigt?
Nu er små tovejs højttalere ikke ligefrem raketvidenskab og det aktuelle eksempel med Gamut er nemt at forholde sig til. Gamut er nu om stunder lig med Poul Rossing, en af Danmark gamle højttalerproducenter (Avance) og lur mig om ikke den ligner de gamle Avance konstruktioner så meget at den er "banket sammen på et par eftermiddage", komponent prisen er til at overse og selv om kabinetterne er lavet i Danmark så er det ikke dér skoen trykker, dansk møbelindustri i meget effektiv.
Gængse højttalere er lige præcis så simple at prisen er meget let at forudsige gå grundlag af materialeomkostningerne, og de herrer Rossing og Goller kan sikkert hælde gammel vin i nye kabinetter med bind for øjnene resten af deres dage og stadig bilde omgivelserne ind at det er "nyt"
Du er selv inde på fænomenet "branding" og den er ikke helt ved siden af, men højttalere er primært et lavteknologisk område der snarere bør sammenlignes med tøjbranchen end med softwarebranchen
Dikterede priser er ikke et ukendt fænomen i audiobrancen. De mange produkter Audionord/HiFi klubben for år tilbage måtte droppe pga. pres udefra (syd fra). Scan Speak og DATs forsøg på at styre markedet for løse højttalerenheder. B&O har du selv nævnt, men der er sikkert flere og du kan finde eksempler i alle brancher - hvad med din egen ?
Med hensyn til om man selv kan ? Audio- og højttalerbranchen vrimler med firmaer der er startet som garage, kælder og køkkebordsfusk.
Arsenix
Hej Arsenix, der er lige et par ting jeg bliver nødt til at kommentere:
Højttalere er ikke raketvidenskab, egentlig er det ret langt fra gængs videnskab. High end Højttalere/Lydudstyr er teknik udviklet til at formidle musik til vor høresans, ligesom Kokke udvikler mad/smagssammensætninger til vor smags sans, Vin-huse udvikler vine til vor kritiske gane, og malere og skulptører, arkitekter etc. udvikler/formidler former og billeder der taler til vor syns sans.
Ja du har ret det er ikke raket videnskab at udvikle højttalere...
Min baggrund i Lyd branchen ligger hos scan-speak & vifa, hvor jeg siden 1988 har beskæftiget mig fuldtids med at udvikle højttaler enheder og konstruktioner der kan formidle musik med højest mulig naturtrohed. Baggrunden for disse konstruktioner, og GamuT efterfølgende, er min forståelse af hvordan vi opfatter lyd, med andre ord hvordan vor hjerne opfatter og skaber vort lytte indtryk, og denne forståelse er opnået ved en determineret kontinuert udvikling og forskning i emnet gennem alle årene (Dette kaldes også Psyko akustik).
Jeg håber en dag jeg vil være i stand til at " banke en højttaler sammen på en eftermiddag" men jeg tror det er utopi. Vor Hørelse er så langt den mest fintfølende af vore sanser,så jeg tror ikke der er nogen let vej til at snyde den. Men det kan selvfølgelig være at det en dag er muligt at få gourmet mad på tube og Petrus vin til en 10'er flasken, og hvis man så også kan regne ud hvordan kunst skal laves, kan en computer vel også klare det for os.......
Problemet med alle de konstruktioner/designs der henvender sig til vore sanser er at der ikke er en absolut målestok for det facit vi er efter, al vurdering af sanse indtryk er i den sidste ende en subjektiv opfattelse. Raket videnskab.. nej, men videnskab..ja, og det i en grad så der desværre kun kan laves relativt dårlige simuleringer af hvordan en given konstruktion vil virke på vore sanser. Så indtil videre er vore sanser langt foran vore tekniske evner, f.eks til at sende raketter rundt hvor vi gerne vil have dem til at være..
Mht. konstruktionerne af GamuT, kan du jo prøve at læse vore tekniske baggrunds detaljer, så håber jeg du forstår det ikke er "gammel vin på nye flasker".
Den dag jeg ville tænke på at agere på den måde vil jeg istedet søge andre græsgange. Livet er for kort til blot at spilde tiden med ikke at lære noget nyt.
Mht. priser.
Der er ingen lovlig mulighed for at kontrollere priserne i detailledet. Der skal være fri konkurrence. Opfylder en forhandler betingelsern for at sælge et produkt skal han have lov til dette og vi som producent kan ikke lovligt hindre det. Vi bryder os ikke om at se vore varer brugt som slagtilbud. Det giver selvfølgeligt mere salg på kort sigt, men ikke på langt sigt hvor det underminerer troværdigheden og værdien af produkterne. Problemet er vi ikke rigtigt kan gøre andet end forsøge at kompensere de kunder der har købt produkterne til fuld pris ved at tilbyde dem bedre betingelser på fremtidige handler, men det er jo rent forretningsmæssigt ikke den bedste ide, men jeg ved bare ikke hvordan det ellers skal kunne gøres....
Tjaa, jeg startede også hjemme på 14 kvm. og man skal da starte et sted, men helt ærligt, fordi man kan skrue en højttaler og elektronik sammen på 14 kvm. er det jo ingen garanti for kvaliteten. og slet ikke noget man kan bruge hvis det skal være reelle produkter med reel kvalitet...men ja det er da muligt at være heldig en gang imellem, men sjældent hele tiden, til det kræves der en dedikeret indsats
Med Psycho akustisk hilsen.
Lars Goller