R.P. skrev:Nu nævner du at det analoge medie lp, kun benyttes af en lille gruppe entusiaster.
Hvor mange benytter eksvis superaudiocd? en lille gruppe entusiaster.
Hvor mange tror du der benytter hdtv indtil nu en lille gruppe entusiaster.
På nuværende tidspunkt benyttes HDTV rigtignok af et forsvindende lille antal mennesker, her i Danmark. Årsagen hertil skal nok først og fremmest søges i udbuddet af kildemateriale og prisen på samme.
Telia Stofa og TDC har først nu, i forbindelse med fodbold-VM, tilbudt en HD DVB-C tuner til deres kunder. Derudover har vi hos forhandlerne i Europa jo endnu ikke set skyggen af de nye stand-alone-HD-afspillere, fra henholdsvis Samsung og Toshiba.
Man behøves dog ikke lede længe, før man finder markeder hvor High Definition har fået etableret sig solidt. I USA og Japan har HDTV jo længe været almindeligt tilbud til forbrugerne.
R.P. skrev:og sådan vil det blive med alle de nye medier, hr og fru danmark smider ik penge ud til et nyt format de har jo nu fået sig en dvd/harddisc recorder.
Man kan jo spørge sig selv om, hvad folk så vil købe næste gang?
HD-Ready fladskærme, om end hvor mangelfuld denne standard måtte være, har gradvist fået en ledende markedsposition. De eneste steder som stadig forhandler CRT-Tv, er efterhånden dagligvarebutikker. Hvis man derfor tager udgangspunkt heri, vil en naturlig formodning jo også være, at den næste afspiller som købes, kan udnytte skærmens antagende potentiale.
R.P. skrev:Og iøvrigt går udviklingen alt for stærkt til at producenterne kanblive enige om hvordan det skal være som standard, derfor dukker der alle mulige formater og medier op, som er døjnfluer.
Tjah, der er 2 dominerende fysiske formater, som i øjeblikket strides om at blive standard.
Eftersom Blue-Ray og HD-DVD har samtlige store spiller på markedet, som hver deres støtter, synes det utænkeligt at disse vil poste penge i udviklingen af nye formater.
Der er selvfølgelig perifere alternativer, så som det egentlig tekniske overlegne HVD, men den High Definition-standardiserede H.264-komprimeringer stiller ikke større krav til pladsmængden end hvad der kan sædvanligvis kan rummes på en Blue-Ray eller HD-DVD-skive.
Hvis man endelig skulle forestille sig en udbredelse af andre komprimeringsformer, højere bit-rates osv., vil den eneste reelle mulighed nok være internetdistribution – dersom det, som nævnt ovenfor, ikke kræver andet end en codec-installation.
Jonas Bojer skrev:Tror at der kommer multiafspiller igen der æder både blueray og HDdvd før alt kun kan downloades.
Det ser allerede ud til, at den er på vej
miju skrev:Jeg har en DVD brænder/afspiller i min PC og en ditto i stuen.. og mange mange DVD'er... der kommer ik noget nyt format indenfor døren hos mig på lææææææææææge!!... så i don't give at shit!!... DVD formatet i respirator?? og på vej ud?? øøøhh..
Hylderne BUNER af DVD'r.. og der er masser af DVD maskiner på markhedet og milioner af dem ude hos folk..
Sååå.. jeg tror nu nok det tager en rum tid før DVD som vi kender den i dag får en afløser.... og denne skal i den grad være bagudkompitable, ellers er det dømt til at mislykkeds..
Blue-Ray og HD-DVD er jo som nævnt begge bagudkompitable. En HTPC kan jo også, for en relativ lille omkostning og på flere forskellige måder, gøres bagudkompitable. Spørgsmålet byder sig derfor, hvorfor købe en DVD-afspiller når du kan få en de andre maskiner, som også afspiller din gamle DVD-samling, og hvorfor købe film i en lavere kvalitet end ellers er tilfældet?
Et svar der falder ud til en traditionel DVD-afspillers fordel, kan muligvis være økonomisk begrundet, da disse jo nu kan købes ned til en pris på omkring kr. 300,-. Står valget derimod mellem et par afspillere til en pris på eksempelvis kr. 5.000,-, synes der intet som taler til fordel for DVD-afspilleren. Ej heller om denne måtte være betydelig bedre teknisk konstrueret, idet kildematerialet mere end udligner nogen teknisk forskel jeg med rimelighed kan forestille mig.
lorx skrev:Well, jeg har en idé om at der nok måske bliver plads til begge formater.
Fysiske og hardisk-/onlinebaserede eller Blue-Ray og HD-DVD?