Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Test af netkabler

Del dine erfaringer og oplevelser med andre.

Test af netkabler

Indlægaf Bulgroz » tors jun 22, 2006 22:28

Jeg har nu lånt en stak netkabler for at høre forskellen. Jeg er umiddelbart skeptisk anlagt over for det, for hvad kan de sidste 2 meter gøre godt for? nå, men jeg har aldrig været en der ikke tør vove pelsen så igang med en test af netkabler.

Med uret  Oyaide Tunami Power
Cable,  High-end Netkabel Level 3 (godt navn) og Oyaide Tunami Power
Cable nederst i billedet.







Her til aften gik det så løs med den første test...



Jeg har testet med det første kabel, Furutech FP-3TS862
Rodium. Først en hurtig beskrivelse af setup’et. Jeg har lagt strømkablerne så
de minimum er 10 cm
fra signal kabler og højtaler kabler, der krydses 1 gang og der har jeg gjort
det vinkelret og med 30cm mellemrum, så skulle det være på plads. Kablerne er
jordet via et 10A netkabel std type der bruges til EDB, altså støbte stik osv. Forbundet
til en stikdåse også fra Furutech. Hvis i vil læse om kablerne kan i kigge på
hificabels hjemmeside



http://www.hificable.dk/shop/index.php? ... virtuemart &page=shop.browse&category_id=5&Itemid=29








Herunder ses kablerne monteret i stikdåsen. Det sorte kabel
er mit standard 10A EDB kabel med jord.






Og her så Hans i Grethe










Jeg har lyttet på Mahlers symphonier, Maroon 5 – Songs about
Jane, Eric Clapton – Reptile og til slut Pink Floyd – The Wall (første CD).




 




Første test hed – er der forskel? Jeg er skeptiker, jeg tror
ikke på den slags. Det gør jeg nu. Hvad ligger forskellen så i? for Furutech
kablet var det meget tydeligt hvad der skete med lydbilledet – der blev
strammet op og skåret ind til benet. Helt konkret savnede jeg bund, det var som
om effektforstærkeren manglede power til at nå helt der ned hvor den plejer. Sangere
manglede også nogle kg. I forhold til hvad jeg plejer at høre. På den positive
side lød lilletromme anslag lidt mere ægte, lidt mere snap og pow end der
plejer at være. Omvendt var Eric Claptons guitar gledet lidt ud af mixet,
faldet tilbage i lydbilledet, hvilket jeg ikke brød mig om. Det var som om at
alt stod mere tydeligt, mere rum omkring instrumenter, men sammenhængen
forsvandt. Flere beskriver det som sort baggrund, jeg syntes helt klart at det
var den største ulempe. Lydbilledet var også en anelse smallere, men dybde perspektivet
klart forbedret! Jeg har faktisk haft en lignende oplevelse før. Engang kørte
jeg med aktiv pre, altså med gain, og der var dynamik og pow for alle pengene,
så prøvede jeg en cd spille med passiv potentiometer, og det gav en del af det
som jeg syntes dette netkabel også giver. Dog syntes jeg det går for voldsomt
ud over dynamik’en og helt klart med en utilfredsstilende bund til følge.


Er der andre der har prøvet kablet?



I morgen tester jeg et af de andre kabler - Oyaide Tunami Power Cable.
____________________________________
I like my hifi black like my men
Brugeravatar
Bulgroz
Seniormedlem
 
Indlæg: 731
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 21:57

Indlægaf Bulgroz » tors jun 22, 2006 22:30

Den har da vist spist for mange fritter den editor, nå håber i kan leve med det.
____________________________________
I like my hifi black like my men
Brugeravatar
Bulgroz
Seniormedlem
 
Indlæg: 731
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 21:57

Indlægaf powda » tors jun 22, 2006 22:39

Hvis du vil prøve noget overraskende, så prøv at smide et af de kabler, hvor du er sikker på, at du kan høre en forskel, i en gammel elendig stikdåse, hvis du har muligheden, og tjek efter, om der er en effekt.
c-notes by the layers, true f..kin' players
powda
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 263
Tilmeldt: søn okt 16, 2005 14:07

Indlægaf Bulgroz » tors jun 22, 2006 22:46

Problemet med den ide, og iøvrigt super ide, er at jeg så ikke kan få jord på grejet ... og det skal der pga. støj.
____________________________________
I like my hifi black like my men
Brugeravatar
Bulgroz
Seniormedlem
 
Indlæg: 731
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 21:57

Indlægaf powda » tors jun 22, 2006 22:49

Hm. Det er ellers noget af det, der virkeligt kan få 'det-her-kan-bare-ikke-passe' tankerne igang.

Men fedt med din reportage om det, vil med spænding læse dine resultater!
c-notes by the layers, true f..kin' players
powda
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 263
Tilmeldt: søn okt 16, 2005 14:07

Indlægaf JJAZ » tors jun 22, 2006 23:08

Hejsa,

Fedt at se en prøve netkabler og skrive så seriøst og detaljeret om både setup'et og resultatet!!

Mere af den slags, tak..

Hilsen
Johnny
JJAZ
JJAZ
Branchemedlem
 
Indlæg: 282
Tilmeldt: man okt 24, 2005 20:09
Geografisk sted: Nord Sjælland

Indlægaf Aslak Vind » fre jun 23, 2006 00:31

Jeg lånte under købet af min AR LS3 pre en netskinne lavet af Kalle Mitzov. Har aldrig før eller siden prøvet noget netvæsen, men efter at jeg måtte aflevere fætteren, så skrumpede hele lydbilledet ind til kastrat?

Meget besynderlig oplevelse, så nu har jeg købt mig fattig i samme. Jeg ved ikke hvorfor det virker, men det virker hjemme hos mig. Roen, kroppen, overtonerne er der kun med den skinne.

Igen; respekt for fremgangsmåden :)
Aslak Vind
Nyt medlem
 
Indlæg: 9
Tilmeldt: lør jun 10, 2006 06:34

Indlægaf shras » fre jun 23, 2006 07:31

Jeg har desværre ikke erfaringer med de netkabler du tester på, men vil helt klart følge denne tråd med stor interesse.

Du skal også lige have et klap på skulderen for at turde udfordre dine egne "fordomme" på denne måde. Det er stærkt gjort!  :klap:
shras
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 299
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 08:17

Indlægaf Janils » fre jun 23, 2006 08:59

Hej Zorglub ... også roser herfra. Det er svært at udtale sig om noget man ikke har prøvet. Ser frem til at læse mere.

Efter min erfaring kan netkablerne opføre sig forskelligt afhængig af hvad du kobler dem på. Specielt kan der være forskel på typiske signalkilder som CD / RIAA eller forforstærker og så effektforstærkere der trækker langt mere strøm. Et kabel der lyder "godt" med det ene kan udmærket vise sig at være en knap så god oplevelse med noget andet.
Mvh.
Jan Nielsen - http://www.pladespilleren.dk
Analog lyd, masser af pickupper, DIY højttalere, dipoler og gerne en god single malt, mens man nyder musikken.
Brugeravatar
Janils
Supermedlem
 
Indlæg: 1953
Tilmeldt: man okt 24, 2005 22:10
Geografisk sted: København

Indlægaf Vogue » fre jun 23, 2006 09:59

Spændende ...

Har prøvet et par stykker ... som jeg havde lånt af en bekendt, og må sige at jeg kan genkende Jan's udsagn. Svært at sige noget entydigt om godt eller dårligt ... anderledes kan jeg dog sagtens gå med til!

Det er meget meget bøvlet når der ikke er entydige resultater på det forskellige udstyr ...

Personligt er jeg nok mest til at købe nogle "hospitalskabler" og så få lavet en ordentlig forsyning fra tavlen og ned til anlægget - frem for at smide flere KG-kroner på smarte kabler!

Ser frem til flere tests!

Vogue
Vogue
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 356
Tilmeldt: man nov 14, 2005 15:55

Indlægaf Bulgroz » fre jun 23, 2006 12:46

Vi er heldige gutter, konen fik det skidt så det næste batch netkabler fik chancen lidt før end planlagt ... take two...

Nu har Oyaide Tunami Power Cable kørt igennem test CD’erne (Mahlers
symphonier – den første, Maroon 5 – Songs about Jane, Eric Clapton –
Reptile og til slut Pink Floyd – The Wall (første CD) og deres
skeptiske undertegnede er endnu engang sat på prøve bænken. Du kan læse
om selve kablet og alt det tekniske på hificable’s hjemmeside

Nu er det ikke en test af stikdåser, men jeg har i dagens anledning
taget et par hurtige snapshots af den, og rent æstetisk syntes jeg den
er flot, spørgsmålet er så om en stikdåse skal være flot eller blot
gemmes væk. Kabler af den her tykkelse er ikke lige til at overse, så
ja, hvorfor så ikke lave det flot?

 


Kablet er forsynet med nogle andre stik, ikke at jeg ved hvad
forskellen er, men det var ret tydeligt at se på dem at det var en
anden fabrikant. Selve kablet føles også lidt mere medgørligt end de
blå slanger, lidt mere fleksibelt.




Hans i Berta ..



Det første jeg bemærkede var at der i det her kabel ikke er samme
negative tendens til at kvæle dynamik og saft/kraft. Helt klart bedre
på mit grej, positivt overrasket. Instrumenter har en større klarhed og
rum omkring sig som på det Furutech kablet, men der er mere ”flæsk”
omkring, mere pondus og igen den velkendte form for ro der ligger sig
over lydbilledet. Kablet havde heller ikke negativ indflydelse på Eric
Claptons guitar, den stod flot og fremme i lydbilledet. På den negative
side mangler der stadig det sidste bund og fodtramp, men slet ikke i
samme grad som på Fururtech. Koret på The Wall var ganske enkelt
fremragende på de kabler, og især klassisk musik var et hak bedre. Men
kom der rytmisk musik på taber det alligevel lidt pusten over for mine
standard EDB kabler.

Jeg prøvede så at skifte tilbage igen til std. Kablerne og frem for at
lave en mere direkte sammenligning da jeg syntes kablerne ligger tæt i
lyden, jeg ville have afklaret hvor meget mere detalje og klarhed der
faktisk blev hentet. Igen overrasket, flere har sagt det før, men det
er svært at gå tilbage især når man som jeg har ”hul igennem” og
”neutralitet” (hvad end de begreber så dækker over hos den enkelte) som
mantra. Igen var Eric’s guitar afslørende, rummet omkring den står
simpelthen klarer. Jeg sad også med fornemmelsen af at lyden er mere
tør og sprød. Sammenligningen med at fjerne evt. forforstærker og køre
direkte på effekttrin holder også her, jeg har bare sværere ved at
finde ulemperne.

Er det så pengene værd? I hvilken grad blev min lyd forbedret? Vil jeg
kunne høre det hvis konen skifter kablerne i nattens mulm og mørke? Vil
jeg kunne huske forskellen hvis jeg går en tur? Jeg er for doven til at
prøve, men det første vil jeg gerne svare på. Vi snakker 2* 2 875.00
kr. og dertil kommer stikdåsen fra Furutech til 1795 kr. Altså noget
der ligner 7545 kr. Dertil kommer endnu et netkabel hvis det hele skal
være Tunami hele vejen igennem. Det er mange penge punktum, men set i
forhold til hvad? Hvis jeg skulle opgraderer noget på grejet er det så
ikke billigt relativt set? Jov det tror jeg det er. Ville jeg stadig
først se om der var andet der kunne trække tænder ud? Jov det ville jeg
nok til de penge, særligt netfilter til CD spillen ville blive
afprøvet, og hvad med en rigtig power generator?. Men forbedringen er
der! Og i mit setup klasser bedre end Furutech. Det skulle bare koste
2000 i stedet for 10000 i forhold til forbedringen, men sådan tænker os
forbrugere jo altid.

Næste test bliver High-end Netkabel Level 3, et kabel til ca. den halve pris – det bliver spændende.

Senest rettet af Bulgroz tirs jun 27, 2006 10:58, rettet i alt 3 gange.
____________________________________
I like my hifi black like my men
Brugeravatar
Bulgroz
Seniormedlem
 
Indlæg: 731
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 21:57

Indlægaf Rytmik » fre jun 23, 2006 21:52

Hej Zor

Spændende at følge dine testrunder. :dans:
Mvh.
Brugeravatar
Rytmik
Branchemedlem
 
Indlæg: 280
Tilmeldt: søn jan 01, 2006 22:21
Geografisk sted: jylland

Indlægaf Bulgroz » lør jun 24, 2006 21:13

High-end netkabel Level 3, sikke et navn – kan det mon leve op til det?

Kablet
er mere fleksibelt end de to forrige, der er lidt DIY feeling over det,
mangler lidt det lækre fra de to andre. Ligner noget jeg selv kunne
lave :-). Kvaliteten virker ellers god, måske er strømpen lidt
skrøbelig når der er tale om et kabel der måske skal i en kabel bakke
eller trækkes om hjørner, jeg var i alt fald forsigtig da min erfaring
siger mig at der skal passes på med den slags.



Herunder
monteret i Furutech stikdåsen. Faktisk en god ting at de kan vendes,
der blev naturligvis mærket efter på fronten af udstyret ved alle de 3
test.


Jeg
testede nøjagtigt som ved de sidste to sæt kabler, så det springer vi
over her og går direkte til lyden. Jeg vil tillade mig at konkluderer
at det her begynder at lugte lidt af fisk da også dette kabel besad
nogle af de væsentlige fordele og ulemper som de to første. Bunden var
mærkbart tyndere, måske mere fast men uden helt så megen saft som jeg
plejer at høre. Det var ikke så galt som på Furutech, og næsten oppe på
Tunami niveau. De andre kvaliteter, mere ro, sort baggrund, fremhævede
detaljer og rum omkring instrumenter var også tilstede, igen midt
mellem Furutech og Tunami. En ting slog mig dog som jeg ikke fandt i
mine lytte noter fra de to første sæt og det var manglen på hurtighed i
anslag – det var tydeligt på højhat og akustisk guitar, der manglede
den sprødhed som jeg hørte på Tunami kablet.

Vurderet i pris
kontra ydelse er det et rigtig fint kabel, det har gået op kompromis på
et par punkter, men placerer sig midt i feltet. Havde jeg for meget
bumle bund i mit setup ville det slet ikke være så tosset et valg, dog
et lidt kedeligt kabel da der røg noget micro dynamik i farten. Skifter
jeg så, hmm nej ikke til de her 3, jov jeg er fristet af Tunami kablet,
det var nok det bedste i mit setup.

Nu venter jeg på at modtage
2 stk. konverteringsstik, så vil jeg prøve at høre uden stikdåse
direkte i stikkontakt for at høre på om det så har endnu større effekt.
Og lur mig om der ikke også skal prøves en strømgenerator når støvet
har lagt sig. Jeg har i alt fald fået smag for strøm (selv om det gør
ondt på tungen og fordommene).

Jeg sidder tilbage med et teknisk
spørgsmål - hvad er det for en lille sort plastik klips ting der sidder
på kablet? Jeg undrede mig bare.


____________________________________
I like my hifi black like my men
Brugeravatar
Bulgroz
Seniormedlem
 
Indlæg: 731
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 21:57

Indlægaf Jonas Bojer » søn jun 25, 2006 07:37

Hejsa

Dejlig lige til test og godt skrevet ;O)

2 ting jeg gerne vil høre lidt mere om ;O)

1) Hvad med forskelle hvilket kabel kunne vise størst forskelle ? Nu er jeg ikke tilhænger at sort baggrund da det er noget man kan påføre lyden efter min mening. Men hvilket kabel kunne lave størst foskel i den sorte baggrund, altså mindst sort baggrund på et nummer og mest på et andet nummer, altså ikke kun mest sort baggrund hele tiden, men derimod forskelle i hvor meget sort baggrund det spiller med.

2) Du skriver noget om hurtighed men hvad med sammehængen de enkelte instrumenter imellem, med hvilket kabel lød det til at instrumenterne og sanger hjalp hinanden bedst til at udøve melodi og rytmik ?

Fortsæt det gode arbejde elsker at læse test fra "nybegyndere" de er lettere at forstå end gamle gavede testere der har for mange forudfattede holdninger

Hilsen Jonas Bojer
Brugeravatar
Jonas Bojer
Supermedlem
 
Indlæg: 1382
Tilmeldt: man okt 24, 2005 11:31
Geografisk sted: Odder

Indlægaf R.P. » søn jun 25, 2006 11:18

Den sorte clips kunne være en ferritring, som kan købes løst , og som også har en stor effekt på netledninger, Audioqwest lavvede nogle, og Jvc har også lavet dem, RS parts har dem i mere industriel udformning til billigere penge, men funtionen er den samme.

Har selv Audioqwest på nogen af mine apperater!
vinyl  rør og Jbl, så kan det jo ik blive meget bedre!
Brugeravatar
R.P.
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 469
Tilmeldt: fre nov 11, 2005 21:19
Geografisk sted: sjælland

Næste

Tilbage til Brugeranmeldelser


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.