Eftersom Duke Robillard skal med Waits på turné, måtte han lige tjekkes ud:
To Duke Robillard albums fra biblioteket:
Conversations in Swing Guitar (1999):
- Robillard og Herb Ellis konverserer nobelt pr. guitar. Jeg bryder mig ikke videre om (den smule) swingmusik, jeg har hørt, det gælder også denne. Det er fersk musik i mine ører, ikke én sveddråbe kan man høre.
Måske vil nogen retlede mig!
Robillard nr 2 er
Living with the Blues (2002):
Det var straks meget bedre. Godt saxarbejde og drøj guitar - og en lille smule sved. Robillards guitarspil er helt udmærket, men også meget forskelligartet (uensartet) og jeg tror aldrig, jeg ville kunne genkende ham i en blindtest. Noget i det samlede billede fik mine tanker hen på Albert Collins, hvis "Collins Mix" jeg har, men ikke havde lyttet til i årevis. Så kom den på, og det er mig en gåde, hvordan jeg har kunnet overse den så længe. Den er strålende, 11 nybearbejdelser af ældre Collins numre som en art best of, udgivet samme år som han døde - 1993.
Mvh